Er du til drama, barske stridigheder og mænd af ære, så bør du måske interessere dig lidt for de islandske sagaer. I dette fantastiske univers fra vikingetiden får du et indblik i almenmenneskelige handlemønstre, hævn, kamp – og også i almindeligt familieliv i vikingetiden.
Af de islandske sagaer er Njals Saga, og når sandheden skal frem, så er den nok så kendt, fordi den i 1970’erne blev udgivet som billigbog og kom ud at stå i rigtig mange reoler i gymnasieelevers værelser og andre steder.
Der findes i alt 40 islændingesagaer, og fælles for dem er, at de handler om nogle slægter i Island i den periode, der falder lige efter det, der betegnes som Landnamstiden – altså den periode, da Island blev befolket af folk fra Norge. Det er perioden fra ca. 800 til 930.
De fleste sagaer er nedskrevet i 1200-tallet, så selv om de giver et spændende billede af livet på den tid, må man også regne med, at de er tolket ind i den tid, da de er fældet ned på pergament. Nogle forhold er måske blevet overdrevet og andre skjult, fordi de ikke passede ind i en nyere tids moral og etik.