Er man kristen, kender man historien om Jesu sidste tid, hvor han tages til fange, dømmes og henrettes efter en grufuld tortur, hvorefter han genopstår og farer til himmels. Det er hele Påske historien, som på en måde har sin kulmination, da Jesus på korset udsiger syv ytringer, som er blevet berømte som de syv korsord, som både udtrykker hans guddommelighed og hans menneskelighed. Et af de mest kendte er måske sætningen: Tilgiv dem, thi de vide ikke, hvad de gør.
I 1786 fik den også i datiden berømte og efterspurgte komponist Joseph Haydn en bestilling på et værk, der skulle ledsage oplæsningen af de syv korsord. Det var brug for en kirke i den spanske by Cadiz, hvor man havde en tradition for at læse ordene op hvert år 
i påsken, og man ville gerne have et nyt musikalsk værk til at bruge i forbindelse med den ceremoni.
Joseph Haydn var selv en meget dybt troende katolik, så han fandt ideen om et sådant værk god og gik i gang med nodepen og klaver. Resultatet blev værket “De syv ord på korset”, og det er et meget originalt værk, et af de største fra den periode, vi kalder Wienerklassikken, som også Mozart er en verdenskendt eksponent for.
Værket har syv satser, én til hvert af de syv korsord, hvilket bryder med den normale satsopbygning i fire afsnit. Værket er skabt så genialt, at det helt ned i sin rytme følger teksten til korsordene. Man kan så at sige synge med på musikken og fremsige korsordene, hvis man vel at mærke kan den latinske tekst. Værket findes i tre udgaver – for orkester, for strygekvartet og for kor.