Det vælter ud af højttalerne med musik – fra radioen, telefonen og alle andre steder, hvorfra vi henter vores musikalske oplevelser. Der laves ny musik hver dag, og der spilles musik, som har år på bagen. Er der i den sammenhæng nogen grund til at høre barokmusik – eller beskæftige sig teoretisk med denne form for musik? Ja, siger musikfolk, for barokmusikken har lagt sine spor ind i al musik sidenhen og også etableret nogle musikformer, som vi stadig betjener os af den dag i dag.
Barokkens periode fra fra 1650 til 1700, og i de år blev der komponereret musik, som vi stadig lytter til i dag. Händel og Bach er nogle af de navne, der hyppigt stadig spilles, og ikke mindst Johann Sebastian Bach er blev hans værker for orgel og klaver blevet kendt og elsket helt op til vores dage – dog efter en periode med lidt mindre fokus på ham, nemlig anden halvdel af 1800-tallet, hvor mange ikke rigtig syntes, at hans musik kunne bibringe dem noget.
Højtidsmusik
I dag forbinder vi ikke mindst barokkens musik med vore store højtider. Hvert år til jul hører vi Bachs Juleoratorium, som er et monumentalt værk, der sætter historien om Jesu fødsel på musikalsk form.
Også til Påske melder barokkens musik sig med store værker, som trofast bliver spillet år efter år. Et af de mest berømte barokværker til Påske er igen komponeret af Johann Sebastian Bach, hvis Matthæuspassion regnes for et sådant mesterværk, at det er forklaringen på, hvorfor Bach i dag af mange anses for at være den største komponist i verden nogensinde.
Her optræder to kor og to orkestre i samme værk, og nogle gange synger korene op i mod hinanden, andre gange i fællesskab, alt sammen fuldendt af en række solister.
Også et værk som Pergolesis Stabat Mater er et berømt påskeværk fra baroktiden.
Det modernes rødder
Barokmusik er på mange måder den moderne musiks rødder – det gælder også rock- og popmusik, som vi jo ellers ikke forbinder med klassisk musik. Men bag den ydre skal af sirlige toner gemmer sig en basis af markante rytmer og regelmæssighed – nøjagtig det, som vi også finder i moderne, elektrisk musik. Hører man musikken på så lang afstand eller for eksempel gennem en væg, så kun bassen og rytmen er tilbage, kan man tydeligt høre, hvor meget i familie med hinanden ny og gammel musik er.