Betegnelsen siger det jo sådan set – soulmusik er musik for sjælen, bygget på følelser og i høj grad også på religion. En af de kunstnere, som forbandt det religiøse og det verdslige, var Ray Charles, som for eksempel kunne finde på at starte en sanglinje med “Halleluja” og så fortsætte: “I love her so” – en lidt kæk og fri forbindelse af de to verdener, den religiøse og den verdslige.
Soul udspringer af den afroamerikanske befolkningsgruppe, som med udviklingen af soulmusikken i løbet af 1950’erne og 1960’erne fik lagt fundamentet til den øgede selvbevidsthed, 
som førte til, at der i højere grad blev lovgivet om ligestilling i det amerikanske samfund. Det er musik som rhytm og blues, dee-wop og gospel, der er fundamentet for soulmusikken.
Ray Charles, der levede fra 1930 – 2004, da han døde af en leverrelateret sygdom, forbinder den religiøse og den verdslige del elegant. For eksempel har han en sang, der med sin titel “This Little Girl of Mine” referer til den religiøse gospelsang “This Little Light of Mine”. man kan sige, at Ray Charles med et sådant ordspil bruger det religøse forlæg, der har fokus på livet efter døden, til at prise den verden, vi lever i her og nu.