Indret med bogreoler i store og små hjem

Er du vild med gode bøger, så kan du indrette dit hjem, så det afspejler din interesse for litteratur. Du kan fx lave en bogreol i din stue, hvor du placerer alle dine yndlingsbøger eller de bøger, som du er mest optaget af at læse nu. Danskerne har også taget lydbogen til sig, og formatet er blevet vældig populært det seneste år, hvor vi har tilbragt mere tid derhjemme, end vi plejer pga. corona og restriktioner. Men mange er også stadig glade for at læse fysiske bøger og bestiller dem gerne på nettet og får dem sendt hjem. En tredje mulighed er at melde sig ind i en bogklub, hvor man får tilsendt månedens bog, og så følger der et spændende udvalg af andre bogtitler med, som man også kan bestille.

Stor bogreol eller hjemmebibliotek

Fysiske bøger fylder noget, og hvis du har et stort hjem, er der sikkert plads til, at du sætter en stor bogreol op i stuen, som fylder en eller flere vægge. Du kan købe bogreoler relativt billigt i møbelhuse, eller du kan få en tømrer til at fremstille en indbygget bogreol, som passer præcis til din bolig. Det kan være en fordel, hvis du bor i en bolig med skæve vægge, eller hvis du ønsker, at din bogreol skal have et særligt design, som du ikke kan finde andre steder. Har du et ekstra rum i din bolig kan du også lave et hjemmebibliotek. Så kan du fylde rummet med bøger og nyde at sidde derinde i fred og ro og læse al den spændende litteratur, du kan få fingre i.

Lav et læsehjørne

Har du plads til det, så anbefaler vi, at du laver et læsehjørne med en god lænestol eller sofa, hvor du kan trække dig tilbage og sidde og læse. Sørg også for at have en god læselampe, så du ikke anstrenger øjnene. Hvis du gerne vil gøre dit læsehjørne ekstra hyggeligt, så kan du fx købe smukke kelim tæpper og lægge dem på gulvet. Så bliver det heller ikke fodkoldt, når du sidder og læser.

Rotationsprincip på den lille bogreol

Bor du i en lille bolig med begrænset plads til en bogreol, så fortvivl ikke. Du kan sætte en smal bogreol op, som til gengæld er høj og måske næsten når til loftet. Så er der alligevel plads til en del bøger på reolen. Med en skammel eller trappestige er det muligt at nå bøgerne på de øverste hylder. Du kan også lave et rotationsprincip på din bogreol. Hvis du fx har plads til 100 bøger, så udvælg de 100 bøger, som er mest aktuelle for dig at læse lige nu, og pak resten af dine bøger i papkasser og sæt dem i kælderen eller på loftet. Om et par måneder kan du så udskifte nogle af bogtitlerne på reolen med andre bogtitler i papkasserne. På den måde har du hele tiden relevant litteratur på din bogreol i dit lille hyggelige hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *