Ord, teater og musik går hånd i hånd ved en af verdens mest kendte udgaver af passionsspil – en optræden, hvor en landsby gennemlever Jesu sidste dage. Det berømte passionsspil finder sted hvert 10. år i den bayerske by Oberammergau, og det er en oplevelse, som de fleste aldrig glemmer, hvis de har overværet passionsspillet.
Det næste passionsspil i Oberammergau finder sted i 2020, så hvis du har lyst til at overvære det, er der mulighed for det. Der er mange rejsebureauer herhjemme, der arrangerer ture dertil med både transport og overnatning, men du kan naturligvis også selv arrangere turen derned. Området er smukt beliggende i det bayerske landskab, så der er også mange andre gode anledninger til at tage dertil.
Der er omkring 2.000 medvirkende i spillet, og der er skrappe kriterier for at deltage. Man skal være født i byen eller have boet der i mindst 20 år, så det er klart, at det er en kunstnerisk aktivitet, der forener hele lokalsamfundet.
Spillet varer seks timer og er opdelt i to afsnit, således at folk efter de første tre timer, der ligger om eftermiddagen, kan holde en spisepause, hvorefter resten af spillet opføres om aftenen.