DAHLMANS HISTORIE

 

 

Kgl. Hof Sadelmager

 

 

 

Brødrene F. & L. Dahlman's Eft.

 

 

 

Grundlagt 14. september 1807

 

 

 

 

 

 

H  I  S  T  O  R  I  E

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SE BILLEDER FORNEDEN PÅ SIDEN:

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årstal for indehavere i Brødrene F. & L. Dahlman´s Eft. og regenterne de arbejdede for:

 

 

1807-1845     Wilhelm Ludvig Dahlman

                           Frederik 6. og Christian 8.

 

1845-1882      Frederik Gustav Dahlman og Lauritz Theodor Dahlman

                      Christian 8., Frederik 7. og Christian 9.

 

1882-1884      Frederik Gustav Dahlman

                      Christian 9.

 

1884-1912     Frederik Johan Lauritz Petersen og Theodor Dahlman

                     Christian 9. og Frederik 8.

 

1912-1928     F. J. Lauritz Petersen

                     Christian 10.

 

1928-1957     Kai Halkier

                     Christian 10. og Frederik 9.

 

1957-1959     Lizzi Halkier

                     Frederik 9.

 

1959-1973     Willy Hendriksen

                     Frederik 9. og Margrethe 2.

 

1973-2008     Willy Hendriksen, Frank Hendriksen og Erik Hendriksen. Fra 17.1.1973 - 8.9.2008.

                      Margrethe 2.

 

8.9.2008         Frank Hendriksen og Erik Hendriksen

                      Margrethe 2.

 

 

____________________________________________________________________________________________

 

 

Årstal for regenter og antal heste i den Kongelige Stald-Etat ved regenttiltrædelse:

 

Christian 7.     1766-1808     165 heste

 

Frederik 6.      1808-1839     165 -

 

Christian 8.     1839-1848     155 -

 

Frederik 7.      1848-1863     124 -

 

Christian 9.     1863-1906       88 -

 

Frederik 8.      1906-1912       89 -

 

Christian 10.    1912-1947      73 -

 

Frederik 9.      1947-1972       19 -

 

Margrethe 2.    1972-              19 -

 

 

____________________________________________________________________________________________

 

 

    

 

 

Slutningen af 1700 tallet og begyndelsen af 1800 tallet var præget af katastrofer og nød og elendighed for Danmark og København.

 

Det startede 26.2.1794 med at E. D. Häussers prægtige Christiansborg Slot brændte, men ridebaneanlægget blev skånet, og overlevede også branden i 1884.

 

5.6.1795 opstod Københavns brand der lagde store dele af byen øde.

 

2.9 til 5.9. 1807 Københavns bombardement, hvor englænderne landsatte 30.000 mand og belejrede og bombarderede København. Den danske hær stod i Slesvig og kunne ikke komme hovedstaden til undsætning. Tre nætters bombardement holdt København til, så måtte Danmark kapitulere og den samlede danske flåde blev udleveret til englænderne, hvorefter fulgte syv års kanonbådskrig.

1807 betød nød og elendighed, statsbankerotten fulgte i 1813, og senere afhændelsen af Norge til Sverige.

 

 

Perioden bød også på lyspunkter, den danske kulturelle guldalder med Grundtvig og senere H. C. Andersen, og alle de danske guldaldermalere. Og C.F. Hansen og andre dygtige bygmestre der genrejste den ødelagte by i smuk klassicistisk stil.

 

 

I disse brydningstider opstod SADELMAGER DAHLMAN.

 

 

 

Dahlman blev grundlagt 14.9.1807. 10 dage efter Københavns bombardement. Der var mangel på alt, også sadelmagere og Den Kgl. Staldetat under Christian 7. og Kronprins Frederik 6. have behov for en ny sadelmager, så den 29 årige sadelmager ved Den Kgl. Hestgarde "Wilhelm Ludwig Dahlman" overtog værkstedet i Sadelmagergården, Christiansborg Slots Ridebane, Tøjhusgade 11. Sadelmagergården lå i Staldmestergården lige bag den Kongelige Stald, hvor Undervisningsministeriet og Tøjhusmuseet ligger idag.

 

 

I gamle dage før Dahlmans grundlæggelse havde kongerne råderet over det meste af Slotsholmen, og de kongelige heste var fordelt mange steder. Så Christian 6. satte sig for at han ville have mere ordnede forhold. Han byggede fra 1733 til 1740 det første Christiansborg Slot og den tilhørende ridebane med staldplads til 398 heste. I kørestalden og fløjen under Hofteatret og Geschirkamret  var der plads til 124 heste, i fløjen ved ridehuset 90 heste og resten i garderstalden, det nuværende Thorvaldsens museum, og andre steder på slotsholmen.

 

 

Da Dahlman blev grundlagt 14.9.1807. var der et stort kundeunderlag:

Der var opstaldet 165 heste i Den Kongelige Stald, Militæret havde mange heste. Dahlman havde den øverste militære ledelse og Kronprins Frederik 6.´s rådgivere som kunder, blandt andet General greve von Schmittou og greve Reventlov. Dahlman leverede til adelen på de mange slotte og herregårde. I den indre by i København, var der i gårdene opstaldet heste til køre og ridebrug, og der var fragtmænd overalt i Danmark. Det var jo før bilernes indtog, så al transport, både med mennesker og gods foregik med heste. Brygger Jacobsen på Carlsberg fik senere 238 bryggerheste på stald til udbringning af øl, og mejerierne  enigheden og Trifolium havde også et stort hestehold, så der var nok at tage sig til for den energiske foretagsomme  Sadelmagermester Wilhelm Ludvig Dahlman. 

 

 

Firmaet kom i de kommende år til at afspejle udviklingen i samfundet, hvor arbejdsmængden afhang af om der var gode vilkår og pengeoverskud, eller depression.

Hvis der var krig eller optakt til krig, oprustede militæret, og der var derfor brug for sadelmagere til at levere militærsadler, seletøj, patron, gevær og sabel hylstre, skeder, og etuier, patrontasker, pakremme og meget mere. I det efterfølgende vil vi prøve at vise hvad der skete i det danske samfund dengang.

 

 

Det første år efter firmaets start arbejdede Dahlman under Christian 7. men efter hans død i 1808 blev Frederik 6. konge, selv om han i realiteten havde været regent siden 1784, grundet faderen Christien 7.`s sindsygdom. 

Frederik 6. har nok været en af Dahlmans bedste kunder. Ganske vist var landet i dyb krise, men Frederik 6. var meget pyntesyg og elskede troppeparader og store optog, så Højbro Plads blev ombygget så Kongen kunne holde store parader. Når han skulle vise sin magt så krævede det  de bedste heste, det fineste sadeltøj og schabrakker, og uniformer og våben skulle også have den rigtige stil.

I de gamle arkiver kan man se udbetalingerne fra Den Kongelige Stald-Etat til Dahlman, i det sidste kvartal af 1831 modtog Dahlman 500 Rd. eller 125 sølvmønt. Kongehusets samlede udbetalinger til de 96  personer ansat i Den Kongelige Stald-Etat under Frederik 6. var i samme kvartal 4503 Rd., så det var en stor andel Dahlman modtog.

 

 

____________________________________________________________________________________________

 

 

 

TIDEN FØR DAHLMAN`S GRUNDLÆGGELSE INDTIL 1807:

 

 

Dahlmans værksteder har altid ligget på slotsholmen eller et stenkast derfra, så lærlingene hver dag kunne komme i den Kgl. Stald og hente de ting der skulle repareres, og sadelmagermestrene kunne aftale med staldmestren, hvilket sadel eller seletøj der skulle fremstilles. Herunder lidt historie om slotsholmen.

 

 

Slotsholmen 1674. Københavns Slot med voldgrav omkring, børsen, krigshavn og tøjhus i baggrunden, og adelshuse omkring slottet.

 

 

 

Københavns slot.

 

 

 

Kort over slotsholmen 1725.

 

 

 

Københavns Slot nedrives i 1733. Christian 6. bygger det første Christiansborg Slot fra 1733 - 1742 og slottet opkaldes efter ham selv. Slottet bliver et af de største og rigest udsmykkede i Europa. Bag slottet ligger ridebanen med ridehus og stalde med plads til 398 heste. Christiansborg kostede 2,7 milioner rigsdaler, som var halvdelen af statens årlige indtægter. Slottet bliver opført af Elias David Häusser. I 1742 træder Häusser tilbage og de yngre arkitekter Nic Eigtved og Laurids de Thura fortsætter arbejdet.

 

 

 

1. Christiansborg set fra Holmens kirke.

 

 

 

Det Kongelige Ridehus på Christiansborg indvies i 1742. Der blev vist karuselridning for landets fornemste personer.

 

 

Christian 6. rider passage. København ses i baggrunden.

 

 

 

Kronprins Frederik og Marie Sophie Frederikkes indtog i københavn 1790.

 

 

 

 Kronprinsen, den senere Frederik 6., og Marie Sophie Frederikkes statskaret til indtoget i København 14.9.1790.

 

 

 

Kronprins Frederik (6.) ved frihedsstøtten. 1797. Han havde været med til ophæve stavnsbåndet i 1788.

 

 

 

1. Christiansborg brænder  26.2.1794. Et overophedet kakkelovnsrør antænder ilden ved siden af riddersalen. Ridebanen overlever branden. Da Dahlman blev grundlagt 1807 var slottet under genopførelse, det blev opført fra 1803 - 1828.

 

 

 

Kongehuset erhvervede 2 palæer på Amalienborg 1794-1795, hvor de flyttede til efter Christiansborgs brand.

Frederik 6. boede i Schacks Palæ, og Christian 7. boede i Moltkes Palæ. Palæerne var forbundet med kolonaden

så Frederik 6. kunne komme over til sin sindsyge far.

Franskmanden Salys rytterstatue i midten af Amalienborg Slotsplads forestiller Frederik 5. og den er historiens dyreste kunstværk 550.000 rigsdaler kostede den, det er femten gange mere end aftalt med Saly, og mere end der kostede at bygge hele Amalienborg. Det var også en franskmand der støbte statuen det var bronzestøberen Pierre Gor.

 

 

 

Københavns brand 5.6.1795. Ilden opstod i flådens tømmeroplag. På billedet brænder Admiralitetet. Holmens Kirke til højre undgik flammerne.

 

Ilden breder sig langs Gammel Strand og fortsætter til Amager torv og Gammel torv. Christiansborg der ligger til højre i billedet undgår branden.

 

Nikolai kirke brænder (set fra Amagertorv). Tårnet styrtede ned som en brændende fakkel, og antændte de omkringliggende huse. Huset som vor nuværende forretning ligger i "Fortunstræde 5" brændte også, og blev genopbygget i 1797. Man kan stadig se rester af munkesten fra det gamle hus. 

 

Rådhuset Gammel Torv brænder. Børnene bliver  evakueret fra vejsenhuset.

 

 

Slaget på Rheden 2.5.1801. Englænderne under ledelse af Admiral Lord Nielson angreb Danmark, billedet er malet fra

Vor Frelser kirke på Christianshavn.

 

 

 

2. Christiansborg Slot og slotskirke opføres af C.F. Hansen 1803 - 1828. men det var først endeligt færdigt i 1884.

Billeder er set fra Højbro Plads. Slottet kostede en milion rigsbankdaler.

Det gik langsomt med byggeriet grundet Napoleons krigene og statsbankerotten. Frederik 6. kunne først flytte ind på slottet i 1828. C. F. Hansen var også meget involveret i opbygningen af det brandhærgede københavn i første halvdel af 1800 tallet.

 

 

 

Københavns bombardement fra 2. til 5. september 1807. Frederik 6. nægtede at udlevere den danske flåde til englænderne og de landsætte 30.000 mand og indledte historiens første terrorbombardement på civilbefolkningen, der følger 3 rædselsdøgn og 1.600 københavnere mister livet. Billedet er set fra Kongens Nytorv det er Vor Frue Kirke som brænder i baggrunden.

 

 

 

Københavns bombardement Frederiksholms Kanal, Christiansborg til højre.

 

 

Set fra Christianshavn.

 

 

 

 

Englændernes stillinger.

 

 

 

__________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

H I S T O R I E  1 8 0 7  -  1 8 4 5.

 

 

 

Dahlman´s grundlægger, Wilhelm Ludvig Dahlman.  Født 5.4.1779.  Mester 14.9.1807 - 28.9.1845.

 Død 28.9.1845.  Kongelig Hofsadelmager fra 1825.  Dannebrogsmand.

 

 

 

 

Wilhelm Ludvig Dahlman var før han startede eget sadelmagerfirma, sadelmager i Den Kgl. Hestgarde:

 

Den Kongelige Hestgarde, livgarden til hest. Var kongernes personlige livgarde, og de var meget stolte af den farverige hestgarde. Hestgardekasernen lå i Frederiksholm Kanal. Hestgarden blev grundlagt 1661 og nedlagt 1866.

Billedet er malet af Otto Bache med livgardeeskadronen i revueuniform.  Billedet forestiller gardens indskibning i Korsør havn, for at begive sig til krigsskuepladsen i 1848. Det er Christian 9. der står med hånden på hoften i samtale med kaptajnen Peter Wilhelm Tegner. Billedet var en gave til Christian 9. på hans 25 års jubilæumsdag 15.11.1888.

Billedet er i kongehusets eje.

 

 

 

 

Hestgarden rider ud fra kasernen i Frederiksholm Kanal. Prins Christian (9) rider forrest.

Billedet er malet af Otto Bache i 1911. 

Hestgardeuniformer med messing kyras.

 

 

 

Kongelig berider 1807. Han rider i en helt flad sadel uden nogen støtte.

 

 

 

Kongelig kusk.

 

 

 

Kongelig postrytter.

 

 

 

Gardehusarer anno 1808. Gardehusarregimentet blev grundlagt 1762.

 

 

Danske generaler i uniform fra 1800 til 1848.

 

 

 

 

_______________________________________________________________________________________

 

 

 

I 1825 UDNÆVNES DAHLMAN TIL KONGELIG HOF SADELMAGER, MED RET TIL AT FØRE SYMBOLET KONGEVÅBENET PÅ VISITKORT, BREVPAPIR, REGNINGER, KATALOGER OG PÅ FACADEN:

 

Det var en stor ære at blive udnævnt til kongelig hof sadelmager af kong Frederik 6. Kgl. Hof var finere end kongelig hof leverandør, hvor man forventede at leverandøren leverede gratis varer, som tak for reklamen. Men som kongelig Hof sadelmager så betalte kongehuset for alle ydelser. Landets førende personligheder indenfor adel og militær foretrak også at handle hos en Kgl. Hof håndværker. I midten af nittenhundredetallet ændrede meningen sig og kunderne troede at det var dyrere at kandle hos en Kgl. Hof. sadelmager, men det var det ikke.

 

 

 

 

Kongevåben til visitkort.

 

 

 

 

 

Kongevåbnet til brevpapir som vi brugte til 1906.

 

 

 

 

Kongevåbnet vi brugte fra 1906.

 

 

 

 

 

Kongevåbnet på facaden Frederikholmskanal 4.

 

 

 

 

 

Metalkongevåben uden farve

 

 

 

 

 

Kongevåbnet i Dahlman katalog.

 

 

 

 

 

___________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder i begyndelsen af attenhundredetallet:

 

 

1807. Sejlskibene får konkurrence det første dampdrevne skib begynder at sejle. Fra 1819 oprettes dampskibsruten København Kiel.

 

 

1808. Frederik 6. udråbes til konge.

 

 

I 1808 skete et stort fremskridt. Byportene måtte  holdes åbne til kl. 24:00, og nøglerne skulle ikke mere afleveres til kongen om natten.

 

 

1811. Brygger Jacob Christian Jacobsen. I.C. Fødes i Brolæggerstræde. I 1842 flytter han til Valby Bakke og grundlægger Carlsberg Bryggerierne.

 

 

1812. En karet med bryllupsgæster kører løbsk og styrter i Ladegårdsåen, fire af seks personer drukner.

 

 

1820. De første hestedrosker med flere siddepladser dukker op. I 1830 var der 60 med faste holdepladser på byens torve.

 

 

1825. Sadelmager Dahlman udnævnes til Kongelig Hof Sadelmager.

 

 

1830 .Rytterne benytter nu kun fire typer sadler. Skolesadlen, den engelske sadel og husarsadlen. Til kvinder benyttes den engelske fruentimmersadel.

 

 

1841. Den første hestetrukne omnibus, kører fra Amager Torv til Frederiksberg Rundel.

 

 

1843. Tivoli indvies, ved det gamle voldterran ved vestvolden.

 

 

1845. Sadelmagermester W. L. Dahlman dør.

 

 

Frederik 6. i kronings tøj.

 

Frederik 6. med stab og to rideknægte ved søerne.

 

 

Frederik 6. holder troppeparade på Højbro Plads. 1835.

 

 

Frederik 6. holder specielrevue.

 

 

Kammerherre Kgl. overstaldmester Carl Christian August de Reopstorff i galla.

 

 

Christian 8. holder troppemønstring.

 

 

 

__________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

H i s t o r i e   1 8 4 5  -  1 8 8 4

 

 

 

Frederik Gustav Dahlman

Født 17.3.1813 død 8.1.1894

Mester fra 1845 - 1884

 

 

 

Lauritz Theodor Dahlman

Født 13.8.1817 død 9.12.1882

Mester fra 1845 - 1882

 

 

 

Efter Wilhelm Ludvig Dahlmans død 28.9.1845 overtages firmaet 29.9.1845 af sønnerne Frederik Gustav Dahlman og Lauritz Theodor Dahlman derfor kom firmaet til at hedde Kgl. Hofsadelmager Brødrene F. & L. Dahlman.

 

Brødrene havde inden faderens død fået en god uddannelse i firmaet, hvor de havde haft deres daglige gang siden barndommen, så de var godt rustet til at tage fat. Firmaet voksede hurtigt, de fremstillede store mængder  seletøj og sadler, og skaffede sig stor anerkendelse i Europa.

 

 

De Kongelige Hof sadelmagere Brødrene F. & L. Dahlman deltog i mange internationale udstillinger, og verdensudstillinger, hvor firmaet udstillede dansk sadelmageri af højeste kvalitet: Gallaseletøj, herresadler, damesadler dækkener og alt til hesten.

 

De udstillende håndværkere havde deres egen komite der bedømte kvalitet og sværhedsgrad af de udstillede produkter, og der blev uddelt medaljer til de dygtigste.

 

Sadelmager Dahlman modtog mange medaljer: London 1862, bronce. Stockholm 1866, sølv. Paris 1867, bronce. København 1872, sølv. Paris 1878 Exposition Universelle, bronce. København 1888  Den Nordiske Industri-Landbrugs og Kunstudstilling, sølv. Malmø 1896, guld. Stockholm 1897, guld.

 

Verdensudstillingen i Paris i 1867 var en kæmpe udstilling. Der var 50.226 udstillere, 10.000.000 gæster. Det havde taget 26.000 håndværkere to år at opbygge udstillingens pavillioner. Udstillingen var åben fra 1. maj til 3. november 1867.

 

Ved de første Internationale udstillinger Brødrene Dahlman deltog i, var det meget vanskeligt at rejse. Især ved udstillingerne i London 1862 og Paris 1867. Der var endnu ikke oprettet jernbaner, så transporten af de medbragte udstillingsgenstande og de medrejsende sadelmagere foregik med sejlskib og hestetrukket postdiligence, så det var besværligt og tog lang tid. Først fra 1872 kørte jernbanen igennem til Europas hovedstæder.

 

Det var dengang industrialiseringen rigtigt startede, og man kunne hele tiden se de sidste nye opfindelser. Det var på en af disse udstillinger symaskinen blev præsenteret, hvilket var en revolution indenfor sadelmageriet, hvor al syning af læder hidtil havde været håndsyning.

 

Alverdens statsoverhoveder og kendte personer deltog i udstillingerne, blandt andet den danske digter H. C. Andersen og franskmanden Jules Verne, de var dybt imponeret over de nationale pavilloner og den tekniske udvikling, og her fik de inspiration til handlingen i nogen af deres fortællinger.

 

Der blev knyttet mange venskaber og bekendtskaber på disse udstillinger hvor Dahlmans sadelmagere lærte andre kollegaer fra  Europa og USA at kende.

 

 

Medaljer Brødrene F & L Dahlman har modtaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

Medalje fra Foreningen til dyrenes beskyttelse.

 

 

Verdensudstillingen i Paris 1867.

 

 

Paris 1867.

 

 

______________________________________________________________

 

 

 

 

 

Dragoner fra de Slesvigske kriges tid i 1848 og 1864.

 

 

 

 

 

De sejrrige danske tropper vender hjem fra Slesvig 1848, og tiljubles af københavnerne.

 

 

 

 

 

Breve fra Captain i Generalstaben H. W. Kranold fra 1847 til 1850. Han deltog i krigen i Slesvig. Han var levemand og havde svært ved at betale sine regninger til Brødrene Dahlman.

 

Hermed korrespondancen med Dahlman. Stillet til rådighed af Forfatteren Bjarne H. Tuxen. Uddrag fra hans bog "Hist hvor vejen slår en bugt", om det gamle København og Snarens Kvarter hvor han levende beskriver københavnernes levevis og forandringerne i byen igennem ca. 800 år:

 

København 13. Februar 1847: Hr. Sadelmagermester Dahlman. Hermed sender jeg Dem 25 rigsbankdaler med hvilke De godhedsfuldt vil tage til takke indtil næste maaned, da jeg håber at kunne udrede flere til den tid. H. Kranold

 

Herr. Sadelmagermester Dahlman Tøjhusgade: Jeg takker dem meget fordi de igjen vil forsyne mig med Rideeqvipage, enskjøndt  jeg ikke er istand til for tiden at afgjøre min gjæld.

Jeg haaber at Kuglerne for fremtiden vil forskaane min hest, da De har været så galante mod mig. Skulde de derimod for tiden være lidt næsvis og ramme mig, så er De sikret med hensyn til Deres fordring til mig i nogen Livsforsikringer. Send mig kun Fløilsstøjssadle, den er meget god, men hvide stigbøjler og hvidt Beslag på tøjet. W. Kranold, Captain i Generalstaben. Adjudant ved 3de Brigade. (Uddrag af ovenstående brev).

 

Kvittering for afsendelse af sadeltøjet med Kongelig Pakkepost. 4. August 1848.

 

 

Herr. Sadelmagermester Dahlman: Med megen Tak har jeg modtaget den af Dem mig tilsendte sadel, Kamdarre, og sveddækken. Jer er overordentlig tilfreds med det. Kun havde jeg i stedet for det briliante Sveddækken ønsket en Wallrapp og et simplere Sveddæken, men nu faar vi lade det staa ved sit, når jeg kommer hjem kunne vi maaske forandre det. W. Kranold Capt. i Generalstaben, Adjudant ved tredje Brigade.

 

 

Augustenborg den 11. Maj 1850. Herr. Sadelmagermester Dahlman: De vil godhedsfuld undskylde at jeg først nu besvarer Deres ærede Skrivelse af 26. f.M. Men en Tjenistereise til Flensborg og deraf flydende Forretninger i stor Mængde have forhindret mig i at skrive før. Jer erindrer min Gjæld til Dem meget godt og kan ikke dølge, at den har pint og trykket mig meget, idet jeg har ladet en ærlig mand som Dem vente, medens andre Slyngler sluge min betydelige Gage. Med Guds Hjælp håber jeg til førstkommende juli at kunne Afgjøre alt og anmode Dem mod Kontant at forsyne mig med en ny Rideeqviepage. Deres W. Kranold.

Dette brev fra Augustenborg er afsendt knapt to måneder før slaget på Isted Hede den 25. juli 1850.

 

Brevene var foldet i papir og lukket med laksegl. Det var før kuverten blev indført.

 

 

 

 

 

Signetstempel.

 

Lak til laksegl.

 

Når Kgl. Hof sadelmager Brødrene F. & L. Dahlman fremsendte breve eller regninger, så var de skrevet med en gåsefjerpen, lukket med Dahlmans laksegl og stemplet med signetstempel. Vi har stadig gåsefjer, rød lak, et tællelys til at smelte lakken med og det originale lakseglstempel liggende på vores kontor.

 

 

 

 

 

Brødrene F. og L. Dahlman var gode bekendte til brændevinsfabrikant Anton Brøndum, brænderiet lå Snaregade 14. hvor privatboligen også lå.

Dahlman leverede seletøj til Brøndums kørestald, der var med danske jyde heste, hvormed firmaets kusk fragtede brændevinen ud. Brøndum var en god kunde hos Dahlman fra 1821 til 1900.

 

I fabrikant Brøndums hjem kom mange af datidens kendte navne, opfindere, kunstnere, forretnings og industrifolk:

C. F. Tietgen, Ørsted, Bournonville. Lauritz Tuxen, Berta Wegmann og hendes ven H.C. Andersen, E. Suenson, Michael og Anna Ancher, P. S. Krøyer.

 

Brødrene F. og L. Dahlman nød godt af deres bekendtskab med Carl Frederik Tietgen da han i 1866 oprettede Europas første sporveje "Kjøbenhavns Sporveis Selskab" med hestetrukne sporvogne. Hvor sadelmager Dahlman leverede seletøj til trækhestene. Herunder en indkøbsliste fra Dahlman i 1869:

 

 

C. F. Tietgen var en meget foretagsom forretningsmand. Han var direktør i Privatbanken, var med i Burmeister & Wain, Switzers Bjergning Enterprise, De Danske Sukkerfabrikker, Store Nordisk Telegraf, købte marmorkirkens ruin og genopbyggede senere kirken, foruden Det forenede Dampskibsselskab. I 1873 havde han planer om at oprette bryggeriet Tuborg som konkurrent til Carlsberg.

 

Forfatteren Bjarne H. Tuxen fortæller i sin bog, at Brændevinsfabrikant Brøndum, havde den aftale med C.F. Tietgen, at når han skulle have bragt kasser ud med brændevin, så fik han lov til at stille disse kasser foran hos kusken i hestesporvognen, og de mennesker der havde bestilt snapsen, de sprang på sporvognen i farten, tog kasserne, og sprang igen af, medens vognen kørte.

 

 

 

 

 

Københavns første hestesporvogn. 23.10.1863.

 

 

Adolph Keiflers heste sporbus fra 1872. de to små hjul foran kunne hæve vognen så den kom fri af sporene.

 

 

 

 

 

H. C. Andersen 1869. Han færdedes meget i det gamle København, og kom hos de toneangivende familier.

 

 

H. C. Andersens rejsetøj, udført i rigtigt sadelmager arbejde, med diverse forstærkninger og kraftige håndtag, to store tunge kufferter en hatteæske og en visittaske (jordemodertaske), alle fremstillet i meget kraftigt læder, så de kunne tåle den kraftige medfart, når de skulle med heste diligence.  Som han brugte når han besøgte sine velyndere på godserne rundt i Danmark. Eller på sine ture i Europa. Han var meget begejstret over verdensudstillingen i Paris, hvor alle de sidste opfindelser blev vist, som både han og Jules Verne brugte som oplæg til deres eventyr.

 

 

 

 

Sadelmagergården på Christiansborg Slot, hvor Wilhelm Ludvig Dahlman grundlage Dahlman i 1807. Fotoet er taget i 1880.

 

 

Frederik 7. inspicerer hæren ved Dybbøl Mølle.

 

 

Grevinde Danners vognlygte med buet facetslebet glas, og sølvsidseleringer.

 

 

Frederik 7. med stab på Nørrevold.

 

 

Der opbygges Industriudstiling på Christiansborg Slots Ridebane 1852.

 

 

Nordisk Industri og kunstudstilling København 1872. Vesterbro Passage med tivoli i baggrunden.

 

Dahlman deltager i udstillingen og modtager medalje af første klasse og diplom.

 

 

Vesterbro Passage Københavns mest moderne strøg. Her kørte og red man, her var industriudstillinger, Tivoli og senere etablissementet National. 1872.

 

 

Vesterbrogade, Vesterbro Passage. Hestevogne og ridende i midten af gaden, og sporvogne i siden.

 

 

 

Kavalleriregiment fra Bådsmandsstræde Kaserne, de rider af den nyanlagte Slotsholmsgade. 1880erne. Maleri af Otto Bache.

 

 

2. Christiansborg. 1881.

 

 

 

 

 

 

 

 

Billeder fra Dahlmans antikke franske hestebog med verdens bedste sadelmageri år 1878.

Bogen er udført af den franske sadelmagermester Léné, bogen er lavet som litografi og alle billeder er håndkolereret af den franske kunstner Albert Adam. Bogen blev brugt som presentationsbog så adelen og kongehuset kunne få ideer til sadeltøj, seletøj, ridetøj og parade dækkener.

 

 

Dahlman antikvitet, pisk med sølvhåndtag og guldtrådsbeviklet skaft.

 

 

 

 

Nyheder fra midten af attenhundredetallet:

 

1847. Den første jernbane bliver anlagt fra København til Roskilde.

 

1848. Frederik 7. udråbes til konge. (Grundlovens giver), (Grevinde Danner, Louise Rasmussen), var den eneste konge der tog bopæl på det andet Christiansborg. Han boede i den nordlige fløj ud imod ridebanen.

 Kongen havde en meget speciel samling heste.  31.3.1863 havde han 135 heste:

 32 rideheste, 6/kongens egne, 1/Grevinde Danners, 10/markheste, 11/stafetheste, 8/heste under tilridning. 

74 køreheste, 8/livspændet, 8/kongens egne, 6/Grevinde Danners, 32/spandheste, 12/materielheste,8/ekstraheste

27 Islandske og Ølandske heste, tilhørende hds. naade Grevinde Danner.

 

1848. Treårskrigen

 

1853. Den asiatiske koleraepidemi ca. 5000 københavnere dør, videnskaben er blevet dygtigere med mikroskopi og baketeriologi så mange redder livet.

 

1857. Københavns byporte rives ned, befolkningen flytter udenfor voldene, og området fra Søerne til Jagtvej udlægges til byggeri.

 

1857. Københavns belysningsvæsen opstod. Det første gasværk blev bygget. Gas brugtes på det tidspunkt til gadebelysning.

 

1859. Zoologisk Have indvies.

 

1860. Den første cykel (væltepeteren) opfindes.

 

1861. Petroleum kommer til Danmark, og er ved at overtage gassens rolle til belysning i hjemmet.

 

1862-1863. Den første hestetrukne sporvogn. Ruten går fra Trommesalen til Frederiksberg.

 

1863. Københavns Politi oprettes.

 

1863. Christian 9. Europas svigerfader, udråbes til konge.

 

1864. Krigen Danmark imod Tyskland, Østrig.

 

1870. Brødrene Dahlman får fremstillet 5 udstoppede heste hos Europas bedste konservator i Østrig.

 

1874. Kronen indføres som betalingsmiddel i Danmark.

 

1879. Edison opfinder kultrådsglødelampen.

 

1882. Det beredne politi oprettes, nedlægges 1972, oprettes igen i 1990.

 

1884. Det andet Christiansborg brænder. Ridebanen og slotskirken overlever. Det var igen et overophedet kakkelovnsrør der antændte branden. Ildskæret kunne ses 30 km. væk.

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

Historie fra 1884 - 1928

 

 

Frederik Johan Lauritz Petersen

Født 6.7.1850, død 14.5.1928

Mester fra 1884 - 1928

Formand for rejsestipendieforeningen for håndværkere og industridrivende.

Medlem af Industriforeningens Repræsentantskab.

Medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse.

Oldermand i Sadelmager & Tapetsererlauget.

R. 1900

D. M. 1917

 

 

 

Theodor Dahlman

Født 16.3.1856, død 21.3.1912

Mester fra 1884 - 1912

I bestyrelsen for Dansk Gymnastik.

 

 

 

Efter Lauritz Theodor Dahlmans død i 1882, fortsatte Frederik Gustav Dahlman firmaet alene til 1884, hvor han valgte at stoppe.

Firmaet blev så overtaget af grundlæggerens to børnebørn. F. J. Lauritz Petersen der var dattersøn af grundlæggeren, og Theodor Dahlman der var sønnesøn af grundlæggeren og søn af Lauritz Theodor Dahlman.

 

Firmaet blev stadig drevet med køreseler og sadler som hovedopgave, der blev også fremstillet meget sadelmageri til militæret. og de modtager også hædersbeviser på udstillinger i Europa.

 

Lauritz Petersen påtager sig et stort fagligt arbejde for Sadelmager & Tapetserer Lauget hvor han var oldermand. For Håndværkerforeningen i København, og for Industriforeningen. Han blev senere udnævnt som æresmedlem af Lauget og Håndværkerforeningen, foruden han modtog udmærkelser fra Kongehuset.

 

I 1906 var firmaet nødt til at flytte fra Christiansborg fordi ministerierne behøvede en ny stor varmecentral til Slotsholmen, så huset i sadelmagergården blev revet ned og Dahlman flyttede til store representative lokaler Frederikholms Kanal 4. 

Det var virkelig store lokaler med plads til en stor forretning, hvor der kunne udstilles alle Dahlmans specialiteter i de nyindrettede skab med glas, og på de fem udstoppede heste,  værkstedet lå bag forretningen ind imod gården, hvor der var masser af lys ind af vinduerne så sadelmagerne kunne se når de skulle arbejde.

 

Hidtil havde håndværkere ikke haft forretnings udstillinger, kunderne kom på værkstedet og talte med Sadelmagermestrene, og så varerne der, men Dahlman var foregangsmænd og prøvede noget nyt.

 

14.9.1907. Kunne firmaet fejre 100 års jubilæum, som fejredes i den nyopbyggede forretning. Der var ofret mange penge på opbygning af enventaret i butikken, der var mange skabe med glasdøre og hjørnerne af skabene var fremstillet med buet glas, alle beslag og håndtag var udført i messing.

 

Theodor Dahlman døde i 1912, og Lauritz Petersen videreførte firmaet alene.

 

 

 

 

Den Nordiske Kunst Industri og Landbrugsudstilling 1888.

På udstillingen blev alle sejl sat til for at vise hvad de Nordiske virksomheder kunne præstere.

Den var en verdenssensation i Danmark og der blev ikke skrevet eller talt om ret meget andet den sommer.

Flere hundredetusinde københavnere, provinsboere og udlændinge besøgte udstillingen, hvis ambition var at fastslå københavns status som moderne metropol en gang for alle.

 

 

Kunstudstillingen, det er vist nok Brygger Jacobsen og Tietgen i forgrunden.

 

 

 

Dahlmans udstilling som blev belønnet med sølvmedalje og diplom.

 

 

 

Dahlman deltog i udstillingen og modtog sølvmedalje og diplom fra Dyrenes Beskyttelse.

 

 

 

 

 

 

Værkstedet Tøjhusgade 11, 1889. Der var ingen elektrisk lys, Sadelmagerne arbejdede så lang tid der kom dagslys ind af vinduerne. Om vinteren hvor det ikke var lyst så længe, så var de nødt til at arbejde over og  tage arbejdet med hjem og sidde og sy om søndagen, så der var ikke megen fritid. Man kan se på billedet at industrialiseringen er begyndt, der er kommet foddrevne symaskiner på værkstedet.

 

 

 

Dahlman mesterstykke fra 1892. Rundflettet kandar, med læderoversyede spænder, og flettede kvaster. Der er ikke nogen sadelmager der siden har kunnet overgå dette arbejde.

 

 

Christian 9. og Dronning Louises Guldbryllupskaret.

De fik kareten som gave af Håndværkerforeningen i København 26.5.1892.

Kareten er bygget af karetmager F.C. Schulz og Kgl. Hof Sadelmager Brødrene F. & L. Dahlman´s Eft. fremstillede seletøjet, tospands galla komteseler med sølv beslag, kongekroner og monogrammer. Gaven skulle vise hvad de Københavnske håndværkere formåede.  

For nylig var vi i vore gemmer, hvor vi fandt en lille pakke hvor kongekronerne og monogrammerne til dette seletøj  lå indpakket i en avis fra 1904, det var sjove minder der dukkede op.

Guldbrylluppet var en kæmpe folkefest for Europas svigerfader, som blev tiljublet af den Danske befolkning.

 

 

Christian 9.´s Krone og monogram til Guldbryllups seletøjet.

 

 

 

Christian 9.

 

Guldbryllups optoget. På Højbro plads var opstillet triumfbue.1892.

 

 

Christian 9.

 

 

Den Kgl. Kørestald.

 

 

Laugs optog i København. Hvor alle de forskellige håndværkerlaug deltog. Sadelmager & Tapetsererlauget deltog også med to vogne. Dette er sadelmagervognen, der var også en anden vogn med tapetserer mesterværker, draperier, møbler m.m.

 

 

17.1.1894. Dahlmans sadelmagere foran værkstedet i sadelmagergården.

2. række nr. 2 fra venstre sadelmagermester Lauritz Petersen, nr. 3 fra venstre den svenske værkfører Tell. 

I rækken bag helt til højre Sadelmagermester Theodor Dahlman.

Den sidste af brødrerne F. & L. Dahlman, Frederik Gustav Dahlman var død 8.1.1894. 9 dage før dette billede blev taget.

Sadelmagerne havde deres skødeskind på som forklæde, for at beskytte tøjet. Næsten alle bærer vest. Og mange har hvidt kravetøj på.

 

 

 

Dahlmans stand fra Udstillingen i Stockholm 1897. Dahlman modtog den største udmærkelse, en guldmedalje.

 

 

Guldmedalje Stockholm 1897.

 

 

Henry Hendriksen.

 

Familien HENDRIKSEN begyndte hos Dahlman i 1897. Vores farfar Henry Hendriksen kom hos en vognmand i Fredericiagade hvor han hjalp med hestene, og han blev god ven med vognmanden. Vognmanden var kunde hos Kgl. Hof Sadelmager Dahlman Eft. på Christiansborg og han skaffede Henry en læreplads hos Dahlman. Henrys onkel der var ansat på Bernstorf Slot under Christian 9. lagde også et godt ord ind for Henry, hos mestrene i Tøjhusgade 11.

Henry startede i lære hos sadelmagermestrene Lauritz Petersen og Theodor Dahlman. Det var et firma i rivende udvikling, der var 19 ansatte, deraf 3 lærlinge.

 

Samme år som Henry startede deltog Dahlman i en håndværkerudstilling i Stockholm, hvor Europas bedste sadelmagere konkurerede om hvem der lavede det bedste sadelmageri. Dahlman vandt og modtog guldmedalje. Så der var virkelig dygtige sadelmagere på værkstedet som kunne give Henry en god uddannelse.

 

Da han var færdiguddannet sadelmagersvend i 1902 fik han den bedste karakter for sit svendestykke, en vandkappe og et kørehovedtøj, og modtog den største udmærkelse "Håndværkerforeningens sølvmedalje" og modtog samtidig et rejsestipendium til videreuddannelse i udlandet. Han arbejdede som svend hos Dahlman til 1905, og hans ugeløn var fire kroner.

 

Fra 25.2.1905 brugte Henry sit rejsestipendium. Han arbejdede først otte måneder hos Hofsattler Schülze i Berlin. Derefter rejste han videre til fods på valsen til Sydtyskland, Østrig, Italien: Rom, Venedig, Milano og derefter til Zürich i Schweiz, hvor han ankom et år efter afrejsen fra København, her arbejdede han i seks måneder med sadelmageri og militærarbejde.

Derefter til Paris, men han kunne ikke få arbejde, fordi pariserne troede han var "tysker" (som de hadede), så efter at have sultet i en måned rejste han  til Tyskland og fik igen seks måneders ansættelse hos Hofsattler Schülze i Berlin, hvor han fik tilegnet sig en masse viden om Tysk kvalitets sadelmageri.

Han vendte tilbage til Dahlman efter to års uddannelses og dannelses rejse i udlandet. Han kom hjem til firmaets 100 års jubilæum i 1907. Henry arbejdede sig op i firmaet og blev som trediveårig udnævnt til værkfører, som han var til sin død i 1954. Han var især specialist med alt vedrørende køreseletøj.

 

Henry sendte og modtog breve og postkort medens han rejste, så han havde kontakt hjem til familien og arbejdskammeraterne:

 

 

Henry Hendriksen til højre.

 

Navere på valsen.

 

Berlin, Brandenburger Tor, 3.6.1905.

 

 

Brevkort fra Kai Halkier og kollegaerne på værkstedet 1905.

 

 

 

Dahlmans personale, Sadelmagergården, Tøjhusgade 11. 1898. Henry sidder i første række tilvenstre med hånden i siden.

Det er Dahlmans fire udstoppede heste i baggrunden.

 

 

Christian 9.s` Bisættelse 16.2.1906. Hvor Dahlman dekorerede sørge rustvognen. Hestene havde også sorte sørgedækkener på. Ruinerne af det andet Christiansborg i baggrunden. Samme år gik man i gang med opførelsen af det tredie Christiansborg.

 

 

1906. Dahlman flytter fra Christiansborg til Frederiksholm Kanal 4. Der skulle bygges en ny varmecentral  til at opvarme ministerierne på Slotsholmen, og den skulle ligge hvor værkstedet lå i Sadelmagergården så det gamle hus skulle rives ned.

 

 

Frederik 8. Modtager sin søn Carl, der er blevet udnævnt til kong Haakon 7. af Norge. Hovedbanegården 7.10.1906. Christian 7.s´guldkaret med seksspand benyttes.

 

 

 

 

 

 

 

Kgl. Hof Sadelmager Brødrene F. & L. Dahlman´s Eft. 100 års jubilæum  14.9.1907.

 

100 års jubilæumsdagen, fra venstre Theodor Dahlman, Kai Halkier og Henry Hendriksen. I den nye forretning Frederiksholm Kanal 4.

 

Sadelmagermestrene Theodor Dahlman og Lauritz Petersen på 100 års dagen.

På bagvæggen ses billeder af grundlæggeren W. L. Dahlman og nedenunder sønnerne F. & L. Dahlman. Så der er tre generationer på billedet.

 

 

1912. Christian 10. indsættes som konge. Billedet er fra Rosenborg. Chr. 10. med stab til hest, garden var opstillet til venstre og gardehusarerne på geled til højre.

 

Der sker en stor omvæltning i den Kongelige Stald-Etat, Christian 10. indfører automobilet, så der bliver ikke brug for så mange heste til kørebrug. Et stor tab for sadelmagerfaget.

 

 

1913. Sidste hesteomnibus og den første motordrevne på Rådhuspladsen. Omnibusserne blev benyttet på strøget.

 

 

1918. Dahlmans forretning Frederiksholm Kanal 4.

 

 

Genforeningen 10.7.1920. Christian 10. på Malgr`e Fout. Kronprins Frederik 9. på Flax Park.

 

 

Brandvæsenets første automobil.

 

 

 

1927. Dahlman deltager i idrætsudstillingen i Industriforeningen, hvor der vises tidens moderne sadeltøj og antikke sadler der viste sadlernes udvikling.

 

 

 

 

Nyheder fra slutningen af attenhundredetallet og begyndelsen af det nye århundrede:

 

1885. Cykler med kæde opfindes.

 

1890. Der kører nu 300 Hestesporvogne.

 

1890. Det bliver almindeligt at Cykle.

 

1892. Københavns først elværk indvies i Gothersgade, Kongens nytorv bliver elektrisk oplyst.

 

1892. Der udbryder storstrejke blandt natmændene det tømmer latrinerne. Der bliver en frygtelig stank  indenfor voldene i København.

 

1892. Christian 9. og Dronning Louises guldbryllup bliver en stor folkefest.

 

1893. Københavnerne får nu vand fra borede kilder, før var det kun overfladevand.

 

1895. Den første radio opfindes.

 

1898. Nesa oprettes de første elektriske sporvogne begynder at køre. Man havde forsøgt fra 1884 men det lykkedes først i 1898. Fra 1901 køres med overledning.

 

Ca. 1900. Dahlman får telefon på værkstedet på Christiansborg. telefon nr. 3286, senere central 3286, så 123286 og idag 33123286.

 

1900. Københavns volde ryddes.

 

1902. Rytterstatuen af Biskop Absalon opstilles på Højbro Plads.

 

1903. Den første automobildroske, i 1914 var der 400.

 

1904. A. P. Møller grundlægges af Kaptajn Peter Mærsk Møller og sønnen Arnold Peter Møller.

 

1906. Christian 9. dør.

 

1906. Frederik 8. indsættes som konge.

 

1906-1919.   3. Christiansborg opføres af arkitekt Thorvald Jørgensen og koster 19 milioner kroner.

 

1906. Priskurant for sadelmagere. 1 herresadel helt overtrukket med svineskind koster kr. 21,- og en damesadel kr. 35,-. Underskrevet oldermand V. Danielsen.

 

1907. Dahlman fejrer 100 års jubilæum 14. september.

 

1908. Den første Ford bil fremstilles.

 

1910. Regulativ for sadelmagere. Mindstelønnen 33 øre i timen, overarbejde fra kl. 22:00 85 øre, natarbejde

1 kr., søn og helligdage + 20 øre.

 

1911. Københavns nye hovedbanegård bygges.

 

1912. Frederik 8. dør.

 

1912. Christian 10. indsættes som konge.

 

1913. Den sidste hesteomnibus stopper og de motordrevne tager over.

 

1914-1918. Først verdenskrig.

 

1915. Hestesporvognen hønen kører sin sidste tur.

 

1920. Genforeningen med Sønderjylland.

 

1920. Økonomisk krise i Danmark. Landmandsbanken krakker. Etatsråd Direktør Glückstadt var stor kunde hos Dahlman.

 

1925. Der bygges lufthavn i Kastrup.

 

1927. Christian 9.´s  broncestatue opsættes på Christiansborg Ridebane.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________

 

 

 

Historie fra 1928 - 1957.

 

 

Kai Halkier

Født 1883 død 1957.

Mester fra 1928 - 1957

 

Efter Lauritz Petersens død, overtager Kai Halkier firmaet 14.5.1928. Kai Halkier var oldebarn af grundlæggeren og gift med en datter af Lauritz Theodor Dahlman. Kai Halkier var viceoldermand i Sadelmager & Tapetsererlauget, og medlem af representskabet i Håndværkerforeningen og Arbejdsgiverforeningen.

 

1930 flytter han firmaet til vor nuværende adresse Fortunstræde 5.  I Sadelmager & Tapetsererlaugets hus. Der bliver indrettet forretning i stuen og værksted på anden sal, senere bliver værkstedet flyttet ned i stueetagen bag forrretningen. Produktionen er fortsat sadler, seletøj og en hel del til væddeløbsbanen, trenser, dækkener og sadeltøj.

Han fører Dahlman helskindet igennem 2. Verdenskrig, som var en svær periode, man havde svært ved at skaffe råvarer til læder og spænder, og kunne ikke importere varer fra England.

 

 

 

Willy Hendriksen

 

 

Vores far Willy Hendriksen blev ansat hos Dahlman 27.12.1932. og han blev uddannet af sin far Henry Hendriksen der var værkfører i firmaet.

Willy arbejdede som bud i halvandet år. Hans daglige arbejde bestod i hver morgen at møde i Den Kgl.Stald for at hente og bringe seletøj der skulle repareres.

Han fik den første dag udleveret den store nøgle til porten i Kgl. Stald, og han kunne frit komme og gå som han ville. Han fik dog besked på at hvis Christian 10. kom i stalden, så skulle han gå ud til siden og stå ret.

 

Willy kørte også meget ud til den nyindrettede sportsrideskole på Maltegårdsvej, hvor datidens topryttere red. Herude lærte han den legendariske Berider Gunnar Andersen at kende. Han arbejdede i begyndelsen som staldmand på "Sporten", og Gunnar og Willy blev ungdomsvenner et venskab der holdt livet igennem. Da Gunnar arbejdede i USA  så skulle han altid  ind til Dahlman som noget af det første når han kom hjem.

Gunnar Andersen var berideren bag 16 Danmarksmesterskaber i spring og 26 DM. i dressur. Han red rytternes heste til sejr. I en periode var det kun Gunnar der leverede ryttere til Danmarksmesterskaber. Han arbejdede for Lis Hartel fra 1952.

 

 

Dahlmans personale v. Kai Halkiers 50 års fødselsdag 4.11.1933. . Set fra venstre sadelmagersvend P. C. Brovsbo, værkfører Henry Hendriksen, sadelmagersvend P. Rasmussen, sadelmagermester Kai Halkier og datteren Lizzi Halkier, bud Willy Hendriksen. Willy har holdt traditionen ved lige og har altid gået med slips.

 

 

Willy starter i lære i 1934 og aflægger svendeprøve i 1938 med en ridesadel der er så flot fremstillet at han modtager Håndværkerforeningens højeste anerkendelse, en sølvmedalje, der overrækkes på Københavns Rådhus under overværelse af Kong Christian 10. Han modtager også et rejsestipendie til videreruddannelse i Tyskland, men han får ikke benyttet det, da Anden Verdenskrig bryder ud.

 

 

 

Kronprins Frederik 9. og Prinsesse Ingrids bryllup. 15.5.1935.

 

 

1942. Christian 10.s´ 30 års regeringsjubilæum. Han rider på Rolf. Under den Tyske besættelse af Danmark.

 

 

Kongefamilien på Sorgenfri´s jorder. Christian 10. på Go-On, Prins Knud på Nelly og Kronprins Frederik på Danny.

 

 

Christian 10. og Prinsesse Margrethe.

 

 

Kronprinsesse Margrethe.

 

 

 

 

Dahlman udstiller i Forum 1949. Der var igen ved at komme gang i sadelmageriet efter Anden Verdenskrig.

 

 

På udstillingen blev også vist den sidste nye mode i bælter.

Sadelmageren og hans forgængere med andre fagbetegnelser  blandt andet "remmesnideren" har fabrikeret bælter igennem årtusinder, gad vist hvor mange gange moden er skiftet.

 

 

 

Nyheder fra midten af nittenhundredetallet:

 

 

1928. Sir Alexander Flemming opdager penicillinet.

 

1934. Lis Hartel starter på Sportsrideskolen, hun vinder DM 1943-44, hun får Gunnar Andersen som berider i 1951 og vinder DM 52,54,56,59. Sølv OL 1952 og 56. Uofficiel verdensmester 1954. Første VM fandt først sted i 1956.

 

1935. Frederik 9. og Prinsesse Ingrids bryllup.

 

1936. De første TV udsendelser starter i England.

 

1939 - 46.  2. Verdenskrig

 

1942 - 46. Den Tyske besættelse.

 

1943-46. Den digetale computer opfindes.

 

1947. Christian 10. dør.

 

1947. Frederik 9. udråbes til konge. Der er 19 heste i Kgl. Stald ved regenttiltrædelsen, det mindste antal i kongehusets historie.

 

1948. De to sadeltyper der nu benyttes er damesadlen til opvisning og den engelske sadel der ikke har forandret sig ret meget siden 1700 tallet.

 

1953. Landstinget nedlægges.

 

1954. Dahlman begynder at importere Passier sadler. Tyskerne er kommet på fode efter krigen, og begynder igen at fremstille topkvalitet.  Dahlman var det første firma der indførte Passier i Danmark.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________

 

 

 

 

Historie fra 1957 - 1959

 

Lizzie Halkier

Mester fra 1957 - 1959

 

Efter Kai Halkiers død 1957 overtages firmaet af datteren Lizzi Halkier, tipoldebarn af grundlæggeren.

Der bliver fremstillet sadler, seletøj, sadeltøj, ridetøj, dækkener, bælter og sandaler.

 Lizzi var ikke uddannet sadelmager, hun syede især dækkener. Efter to år vælger Lizzi halkier at sælge firmaet til Willy Hendriksen.

 

 

 

________________________________________________________________________________________

 

 

 

Historie fra 1959 - 1973.

 

 

Willy Hendriksen

Født 18.11.1917.   Død 15.11.2009.

Mester 1959 - 2008

Han arbejdede hos Dahlman i 76 år.

 

 

Willy Hendriksen købte firmaet af Lizzi Halkier, og overtog det 1.8.1959.

 

Fra 1942 havde Willy haft et samarbejde med arkitekter og professorer fra kunstakademiet, blandt andet Kåre Klint, Erik Herlev, Poul Kühl og andre der havde fået fremstillet specielopgaver, og havde købt Dahlman mapper, sandaler og bælter.

 

Fra 1950 begyndte han at samarbejde med deres elever. Børge Mogensen kom ned på værkstedet og talte med Willy om sine ideer, og her startede et samarbejde med at fremstille prototyper af stole til Snedkermestrernes udstillinger i Bredgade. Det blev et mangeårigt samarbejde imellen snedkermestrene Erhard og Knud Rasmussen, Børge Mogensen og Willy Hendriksen.

Den første stol der blev fremstillet var Børge Mogensens jagtstol. Ifølge hovedbogen blev der fra 1953 til 1958 fremstillet prototype stole for kr. 21.485,- det var mange penge dengang.

 

Fra Willy overtog firmaet 1.8.1959. byggede  han videre på samarbejdet med de danske arkitekter og designere og hjalp dem med deres i Danmark og udlandet meget populære "Danish design". Der kom mange i forretningen og på værkstedet:

Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Ole Gjerlev-Knudsen, Henning Koppel, Einar Larsen, Bender Madsen, Acton Bjørn, Sigvard Bernadotte, Palle Suneson, Erling Jessen foruden alle snedkermestrene og møbelhandlerne.

Den eneste Willy måtte sige nej til var Henning koppel han ville have fremstillet en stol a´la´Arne Jacobsens ægget, men den skulle overgå ægget i sværhedsgrad, han ville have den fremstillet i kraftig oksehud, men det er umuligt at forme oksehud i æggets former, så det måtte willy sige nej til. Stolen kunne uden tvivl være blevet et flot design. Henning Koppel var jo ekspert i de bløde former, som for eksempel hans skeer til sølvsmeden Georg Jensen. Vi måtte nøjes med at lave en kæmpe lædermappe til at opbevare hans akvareller i  når han og fruen rejste rundt i Danmark og Sverige og malede landskaber. 

 

Willy startede en produktion af Børge Mogensens jagtstol og "den spanske stol" der blev fremstilllet ca. 20-30 stk. om måneden og produktionen varede i ca. to år. Udover stolene så blev der fremstillet store mængder Dahlman mapper, sandaler, bælter, sadeltøj, hovedtøjer og bælter.

 

Det gik også meget stærkt frem med ridesporten, så møbelfremstillingen stoppede og blev overtaget af arbejdet til Rytterne.

 

Willy havde en utrolig energi og samarbejdede med energiske og stræbsdomme mennesker indenfor mange brancher, disse menneskers familie og efterkommere handler stadig hos Dahlman.

 

 

Samtidig med at Willy overtog Dahlman startede hans ældste søn Frank Hendriksen i lære 1.8.1959. Han aflagde svendeprøve i 1963 med et dobbelt ridehovedtøj og et fortøj, som han modtog Håndværkerforeningens sølvmedalje for. Den bliver overrakt på Københavns Rådhus under overværelse af Kong Frederik 9., Dronning Ingrid og Prinsesse Margrethe.

Det var i øvrigt 25 år siden den sidste sadelmagersvend var blevet uddannet, nemlig hans far Willy. Så Berlingske Tidende og TV Avisen bragte indslag om det.

 

 

Jagtstolen, Arkitekt Børge Mogensen. 1950.

 

 

 

Jagt spisestuestolen, Arkitekt Børge Mogensen.

 

 

 

Den Spanske stol. Arkitekt Børge Mogensen. 1958.

 

 

 

Metropolitan stolen. 1959. Arkitekter Ejnar Larsen og Bender Madsen, snedkermester Villy Beck. Den Danske Regerings gave til Forbundskansler Ludwig Erhard. En af de Danske stole der har fået de største æresbevisninger, stolen er købt af Metropolitan Musæum i New York til udstilling på The Art of Denmark.

Udstillet på Snedkermester Laugets Udstilling på Kunstindustrimuseet i 1959.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stol uden ben. The fireplace chair. Arkitekt Ole Gjerlev-Knudsen. Fremstillet i to eksemplarer til Snedkermestrenes Udstilling i København og Stockholm. 1959. Vel nok den dyreste stol, og den stol med den største sværhedsgrad, der er fremstillet til snedkermestrenes udstilling i bredgade. Stolen er fremstillet af to kæmpe store og meget kraftige tyre oksehuder. og det eneste andet end læder i stolen er et smalt smedet stålrør der er indsyet i overkanten, ellers er læderet selvbærende.

Vi arbejdede nat og dag for at få den færdig, ugen inden snedkermester udstillingens start. Læderstykkerne var så store at vi ikke kunne udskære dem på værkstedet, vi måtte ligge på forretningsgulvet og skære det meget kraftige læder ud. Bagefter måtte vi sidde på gulvet og håndsy alt, det var en stol der gav ondt i ryggen armene og hænderne at fremstille.

 

 

 

Stol med brede armlæn. Arkitekt Erling Jessen ansat hos Børge Mogensen. Snedkermester Søren Horn. Fremstillet til Sadelmager & Tapetserer Laugets 500 års jubilæumsudstilling i Odd Fellow Palæet 28.2.1960. Og til Snedkerlaugets udstilling på Kunstindustri Museet i bredgade 1961. Stolen er stadig i brug, kvalitet holder bare.

 

 

Arkitekt Erling Jessen stolen. Udstillet i Odd Fellow Palæet.

 

 

Børge Mogensen Lænestol, i Kraftig sort oksehud, alt er håndsyet. 500 års laugsudstilling 1960. Fremstillet 1 stykke til snedkermester Knud Rasmussen fra Erhard Rasmussens snedkerværksted.

 

 

 

Kontorstol udført til Ole Jørgensen i Kraftig oksehud, alt er håndsyning og håndarbejde. Vel nok en af de dyreste kontorstole der er fremstillet. 500 års laugsudstilling.

 

 

 

 

 

Dahlman`s stand på Sadelmager & Tapetserer Laugets 500 års jubilæums udstilling i Odd Fellow Palæet, 28.2.1960. Under protektion af Kong Frederik 9 som besigtede Dahlmans stand.

 Stolen i baggrunden "Jagtstolen" fik Kong Frederik, foræret 2 stykker af til sin fødsdelsdag, af Dronning Ingrid, til jagtslottet i Trend. 

 

 

Willy fik lov at låne kongehusets klenodie, Christian 9. ´s. Guldbryllups karet. For at vise de gamle håndværkeres formåen. Det var i øvrigt Håndværkerforeningen i København der forærede guldbryllupsparret kareten med tospands kumteseler fra Dahlman, i 1892. Kareten blev fremstillet af karetmager F. C. Schultz.

 

 

1.8.1962. starter Willys anden søn Erik Hendriksen i lære. Han aflægger svendeprøve i 1966, med et dobbelt ridehovedtøj og et fortøj. Som han modtog Håndværkerforeningens sølvmedalje for, den blev overrakt på Københavns Rådhus under overværelse af Kongefamilien.

 

 

 

Dahlman sandaler med krydsrem.  Produktionen starter i 1942.

 

 

 

Dahlman saumurhagebæltet. Fremstillet siden 1942.

 

 

 

Dahlman håndsyet mappe. Fremstillet siden 1943.  Den første mappe har ca. kostet kr. 30,-. I dag koster den 24.000,-.

 

 

 

Dahlman håndsyet tegnebog.

 

 

 

Bent Stenberg fra Det Beredne Politi og Willy på Christiansborg Ridebane. 1965. Det Beredne Politi havde stald ved siden af Kongelig Stalds kørestald.

 

 

 

 

 

Udstilling i anledning af Københavns 800 års byjubilæum, afholdes i Den Kgl Porcelain Fabrik. 1967.

Københavns 10 ældste forretninger udstiller.

 

Dahlmans gamle udstoppede hest med en Dahlman damesadel og et Dahlman mesterstykke fra 1892, et rundflettet kandar.

 

Fra v. professor Erik Herlev fra Kunstakademiet der planlagde udstillingen på Den Kongelige Porselain Fabrik, Otto Lindhart Gyldendal, og Erik Lindgren Dir. for Porcelainfabrikken. Gamle venner af Dahlman, hvis børn, børnebørn og oldebørn, stadig kommer og handler hos Dahlman.

 

 

 

 

 

Dahlman udfører Håndværkerforeningens bryllupsgave til Prinsesse Benedikte og Prins Richards bryllup i 1968.

Efter ide af redaktør Knud Meister.

 

 

Kong Frederik og Dronning Ingrid. 1969.

 

 

Kong Frederik 9. s´. Bisættelse 1972. Dahlman dekorerede rustvognen og katafalken, med det antikke sorte velourklæde med guldkroner.

 

 

 

______________________________________________________________________________________

 

 

 

 

Historie fra 1973 - 2008.

 

 

Sadelmagermester Frank Hendriksen

 

 

 

 

Sadelmagermester Erik Hendriksen

 

 

 

17.1.1973. gør Willy Hendriksen sine sønner Erik og Frank til medejere af Dahlman.

Erik og Frank optages som mestre i Sadelmager & Tapetserer Lauget og Håndværkerforeningen.

Willy, Erik og Frank driver sammen Dahlman til 8.9.2008. hvor Willy må stoppe grundet alder og dårligt helbred efter 76 arbejdsomme år hos Dahlman. Men han nåede da at få Dahlman´s 200 års jubilæum med 14.9.2007.

 

 

 

 

Dahlman hjælper med at opbygge Kongelig stalds museum. Der skulle blandt andet udstilles otte spands seletøj, hvortil man måtte tage skaglerne fra andre seler i stalden, så der måtte fremstilles mange nye skagler for at få det hele til at fungere.

 

 

 

 

 

I 1975 overtager Dahlman underetagen efter det gamle glarmesterfirma Dencker. Efter et halvt års overarbejde får Willy, Erik og Frank selv bygget lokalerne om, så der bliver plads til at udstille 50 sadler og andet sadelmageri. Der blev solgt mange sadler dengang, blandt andet var der en stor eksport til Japan, på et tidspunkt afsendte vi 20 sadler om måneden til vores storkunde den Japanske springchampion Toshiharu Yoshinaga.

 

 

 

 

Facaden bliver også bygget om og der kommer røde skilte op.

 

 

 

Fra Dahlmans 175 års jubilæum

 

 

1982. Håndværkerforeningens udstilling i Bella Centret.

Rundskåret kandar a la 1892. Dahlman sadel udført til kunstfonden, for at kunne vise det danske sadelmageri til de kommende generationer. Og trensehovedtøj med ungarnsk (Hannoveransk) næsebånd, og indflettet lædertøjle.

 

 

Willy ekspederer i forretningen. 1985.

 

 

 

Erik syr sadelunderlag i imiteret lam, hospitalsunderlag.

 

 

Frank på smedeværkstedet.

 

 

Fra Dronning Ingrids bisættelse år 2000. Dahlman har igen dekoreret rustvognen og katafalken.

 

 

 

Gardehusarer på strøget.

 

 

Gardehusar uniformer udstillet på Tøjhus Museet på Dahlmans gamle udstoppede heste.

 

 

 

______________________________________________________________________________

 

 

 

14.9.2007. DAHLMANS 200 ÅRS JUBILÆUM

 

Vi var alle meget glade og taknemelige for at få lov at opleve Dahlmans 200 års dag, det var en dag som vi havde set frem til i mange år, og som vi fik lov til at fejre sammen med vore kunder og familien.

 

 

 

 

Ringen blev sluttet da vi på 200 årsdagen fik besøg af grundlæggerens tipoldebarn den 91 årige Ellen Jørgensen der selv havde mange minder fra firmaet, som hun og Willy kunne snakke meget om. Hun ville ind og ønske tillykke selv om hun havde meget svært ved det, da hun sad i kørestol. 

 

 

 

 

 

 

 

__________________________________________________________________

 

 

 

 

Sadelmagermester Willy Hendriksens sidste arbejdsdag 8.9.2008. Grundet alder og svigtende helbred vælger Willy at stoppe sit arbejdsliv i en alder af 90 og efter 76 oplevelsesrige år i firmaet.

Han var gået ind af døren i Fortunstræde 5  i 76 år, og han havde ikke i denne periode været syg.

 

Året efter 15.11.2009 dør Willy, i en alder af 91 år, tre dage før hans 92 års fødselsdag.