Kongelig kontroleret alenmålestok. Da jeg startede i lære i 1959 brugte vi stadig alen, tommer, kvarter og hands som måleindheder, til at måle sadeltøj og heste med. Når vi købte spænder så var det også i tommer. Til et hovedtøj brugte man 1/2" til en kæberem, 5/8" - 3/4" og 7/8" til bakkenstykker.

Min egen sadelmagerkniv som jeg fremstillede da jeg kom i lære i 1959. Klingen er fremstillet af en koldsavs savklinge som bruges til at save stål ud med, det er specielt hærdet stål hvor skæret holder lang tid. Jeg har nu brugt kniven i 53 år og den er ved at blive meget kort efter at den har været slebet op mange gange. Selve skaftet er læder der er håndsyet på klingen, man kan efterhånden se fordybningerne efter mine fingrer der har boret sig ned i læderet, man holder meget hårdt fast på kniven, den må ikke smutte, så bliver fingrerne skåret af. Kniven har nok været brugt 5-6000 timer.

Den sidste sadelmagerkniv min far fremstillede lige inden han stoppede som sadelmager 90 år gammel. Knivene kan have mange forskellige faconer alt efter hvad sadelmageren synes fungerer bedst.

Kniven kommer meget tæt på fingerene, så der skal holdes meget fast i læderet og kniven. Læderet her er 6 mm tykt så det kræver en skarp kniv, men jer har endnu ikke skåret mig i fingrerne.

Skærpelæder med slibemiddel på til at hvæsse knivæggen.

Strygestål til at skærpe kniven med.

Halvmånekniv med vandret håndtag.

Halvmånekniv med lådret håndtag.

Kvartmånekniv.

Maskinkniv til at skære remme ud af huden med. Man kan indstille bredden på remmen på siden af maskinkniven.

Læderhøvl til at gøre læderremme tyndere. Bagsiden (kødsiden) bliver skåret af.

Kantjern, bruges til at skære den skarpe kant af læderremme af med. Så det bliver behageligt at røre ved læderret.

Kantjern til at tage en rund kant af med, bruges på tykt læder.

French edge, flade brede kantjern til at false og skærfe læderkanter tynde og skrå med. Bruges på bagsiden (kødsiden) af læderet.

Rundt jern til at skære en halvrund rille på bagsiden af læderet, når læderet skal bukkes med en skarp fold.

Roulet med roulet tandhjul til at mærke syninghuller op med.

Syle.

Skarp syl. Bruges når man skal sammensy læder. Sylen stikkes igennem læderet og derefter stikkes to sadelmagernåle med tråd igennem hullet fra hver sin side, og der slås en indvendig knude for hvert stik. Det er min syl, denne syl er fra 1897, min farfar Henry Hendriksen har også brugt den, så den har i år (2012) været brugt i 115 år.

En rundsyl, bruges når man skal sy tilbage over den tråd som lige ef syet, for at afslutte syningen, så syr man tre stik tilbage. Denne syl har min far brugt i 76 år så den er godt slidt på træhåndtaget.

Krumsyl, med krumt sylespid. Bruges til at sy to stykker læder sammen med, uden at sy igennem læderet, krumsylespidet kommer ud på samme side som det er stukket ind.

Syle findes i mange størrelser, alt efter hvad man skal sy.

Sadelmagernåle med rund spids, påsplejset sytråd.

Spidsning af sadelmagertråd.

Syning med to sadelmagernåle.

Krumnål, nålen kommer tilbage til samme side som den blev stukket ind i.

Ros, syklemme til at holde læderet fast medens det syes.

Passer til opmærkning af syning, eller afstand imellem huller.

Reffeltræ til at give læderet en pyntestreg i kanten af læderet.

Reffeljern, til at lave reffelstreger med.

Glatteben, til at glatte og polere læder med. De to øverste kan også bruges til reffelstreger.

Blyklat. Læderet lægges ovenpå blyet og hullet slås igennem læderet. Bagsiden af hullet afrundes med et smalt falsejern, så der bliver plads til spændets torn.

Huggepiber til aflangt slidsehul.

Huggepiber til ovalt hul, til at stikke tornen på spændet igennem.

Huggepiber til runde huller.

Hultang med seks forskellige runde hulpiber.

Forsænkerkniv. En passer med en lille rund kniv der kan skære et hul i læderet hvor syningen kan ligge beskyttet nede i, så den ikke bliver slidt over.

Syning forsænker.

Forsænkerknive til at skære et skarpt snit i læderet. Når der er syet i rillen lukker læderet sig over syningen, så syningen er beskyttet og ikke kan ses.

Skrå forsænkerkniv, der skærer et skarpt snit i kanten på læderet. Så syningen bliver skjult i graven kniven skærer.

Sløjfepinde (sløjfejern) til at udblokke sløjfer med. Sløjfen er det stykke læder der holder stropper fast. Der er faste sløjfer og skydesløjfer, skydesløjferne skydes ned over spidsen af læderstroppen så den sidder fast uden at vippe når hesten bevæger sig.

Syning af lille skydesløjfe

Pressede sløjfer med mønster

Foroven stor læderhammer. Glat og rund i hovedet. Bruges til at glatte læder med eller til at hamre læder med, for eksempel store sløjfer hvor sløjfepinden sidder indvendig i sløjfen.

Forneden lille smede nittehammer.

Smede og sadelmager hamrer, mejsler, dorne, kopsættere og durchslag (Antrækkerjern).

Nitteværktøj.

Sadelmager smede armbolt.

Sadelmager og smede skruestik.

Kølle til at banke sadelpuder med.

Stoppepinde til at polstre en sadelpude med uldstopning.

Stor Singer sadelmager symaskine.

Symaskinenåle.

Sadel afprøvningsbuk, helt udført i træ.

Sadelafprøvningsbuk, med fjedersystem indvendig så kunden kan afprøve sadlen i skridt, trav og galop.

Gamle måleværktøjer til at opmåle hesteryggen, for at se hvordan sadelpuden skal formgives.