DEN KONGELIGE  STALD-ETAT 8. A

HISTORISKE BILLEDER, HESTE, SADELTØJ, SELETØJ, KARETER,  UNIFORMER, PERSONALE, STALDE, STUTTERIER OG SLOTTE.

SADELMAGER DAHLMAN HAR ARBEJDET FOR KONGEHUSET SIDEN 1807 HVOR FIRMAET BLEV GRUNDLAGT PÅ CHRISTIANSBORG SLOT.

Frederiksborg hingst Pegasus. Med brændemærke på halsen.

FREDERIK 9.

FØDT 1889

KONGE 1947-1972.

Kronprins Frederik 9. på Danny. Sorgenfri, Kgs. Lyngby.

1907. Kronprins Frederik til venstre. Til højre prins knud.

Sorgenfri Slot.

1920. Genforeningen.

Kronprins Frederik 9. i midten

 

T.v. Christian 10.

T. h. Prins Knud.

Kronprins Frederik 9.´s krone og monogram, F F. udført i sølv til hans køreseletøj.

 

Fra Dahlman´s samling.

Kronprins Frederik 9.´s tospands galla kumteseler udført af Dahlman:

Kronprins Frederik 9. ´s dækkenmonogram, skabelon til stof navnetræk.

Kong frederik 9.´s dækken monogram. 1947.

1935. Kronprins Frederik og prinsesse Ingrids bryllup i Stockholm.

Christian 10. og kong Gustaf af Sverige.

 

Det svenske kongehus galla tospands kumte seletøj. a la daumont. Udført af den svenske hof sadelmager Palmgren.

26-5-1935. Københavnerne tiljubler kronprinsen og kronprinsessen ved hjemkomsten til Danmark efter formælingen i Stockholm.

1951. Dronning Ingrids krone og monogram, til dækkener.

Dahlman leverer sadeltøj til Kong Constantin og Dronning Annemaries børn.

 

Ponyen var en gave fra Zoologisk Have

Fra prinsesse Benedicte og Prins Richerd´s Bryllup i 1968. Sadelmager Dahlman udførte Håndværkerforeningen i Københavns gave til bryllupsparret. To komplette rideequiperinger.

1968. Kong Frederik 9. og dronning Ingrid besøger den Spanske Rideskole i Wien.

1969. Kongeparret i åben karet.

Fifes guldkaret, blev benyttet meget under Frederik 9.

F. C. Schultz guldbryllups karet, blev også benyttet af Frederik 9.

1970. Der blev holdt køreopvisning på Christiansborg Ridebane.

På de øverste billeder kører den tidligere kusk fra kgl. stald, Jens Clausen med seksspand´s bryggerheste, fra Carlsberg.

 

Det gav en meget speciel lyd på ridebanen, med de seks tunge heste og ølvognen med stålbelagte hjul, både i gallop og trav.

Den 14.1.1972 dør kong Frederik 9.

 

Vi havde fået at vide en uge inden dødsfaldet, at kongens helbred var svigtende, og at han ikke havde langt igen.

 

Så vi kunne forberede os på at skulle beklæde rustvognen og katafalten, med det traditionelle gamle konge velur klæde med guldkroner.

 

Vores gamle ven, kongens dygtige livlæge Dr. med. overkirurg Erik bandier, holdt os orienteret, så vi kunne sætte i gang med at samle værktøj og alle de ting vi skulle bruge.

 

På billedet kørtes ligvognen fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke, hvorfra sørgeoptoget igennem København til Hovedbanegården skulle starte.

 

Vi monterede rustvognen, imedens folk fra Nationalmuset affotograferede vores arbejde. Vi stod i sydfløjens lige stald og arbejdede, udenfor kunne vi høre at tusindvis af mennsker gik forbi, de skulle hen til Christiansborg Slotsplads og se Statsminister J. O. Krag udråbe kronprinssesse Margrethe til dronning Margrethe 2.

Billeder fra sørgeoptoget igennem København. Kongens kiste stod på en kanonlavet der blev trukket af marinesoldater. På hele ruten stod der opmarcheret militær orkestre som var kommet tilrejsende fra mange lande, de spillede medens kongens kiste blev trukket igennem København. Det var en meget mørk januar dag, og der var en knugende højtidelighed over hele ceremonien.

 

Kongens kiste og følget blev kørt med tog fra Hovedbanegården til Roskilde hvor kisten blev båret op på den gamle rustvogn af folk fra livgarden, og blev kørt igennem byen af firspand heste.

Den kongelige familie gik lige bag rustvognen. (Senere fik vi beskeden, at kongefamilien gerne så at velur klædet til rustvognen ikke mere blev opbevaret med naftalin kugler, det var for at der ikke kom møl i stoffet, lugten var så stærk at de var ved at blive bedøvede.)

 

Min far Willy Hendriksen, var kørt med personalet fra Kgl. Stald til Roskilde, for at spænde for vognen, og han var med på ruten for at kunne træde til hvis det var nødvendigt.

 

Da rustvognen stod foran Roskilde Domkirke, blæste det meget, og sørgeklædet blæste op i hjørnet af vognen, det rette min far, og kom på D.R TV som transmiterede højtideligheden.

 

Han var senere med i kirken og overvære begravelsen, så han havde meget at berette da vi senere mødtes på værkstedet.