Christian 10. 1912

 

Christian 10.

Hjalman Friis skriver: Kong Christian 10.`s interesse for heste, og store passion for ridning er blevet et historisk fæstnet personligt karaktertræk.

 

Som ung prins og præmierløjtnant var kong Christian til tjeneste ved rytterriets sekondløjtnantskole ved 5. Dragonregiment i Randers fra 1891 til 1892, og fortsatte efter uddannelsen i sommeren 1892 ved 3. Dragonregiment i Aarhus. Denne uddannelsestid gav en solid ridefærdighed der i forbindelse med naturlige gode rytteranlæg gjorde kong Christian til en både dygtig og dristig rytter.

 

En anderkendelse for sin gode militære rideuddannelse fik prins Christian engang, da han sammen med sin far kronprins Frederik 8. var i Wien, under et besøg ved den gamle spanske rideskole i Hofburg, havde prinsen lejlighed til i det skønne gamle ridehus at ride en af skolehestene, en smuk hvid Lippizaner. Den dygtighed og rytterfølsomhed prins Christian her lagde for dagen, fik hofberideren til at udbryde, "at her endelig var en rytter der smidigt og med smuk holdning forstod at følge hesten i alle dens gangarter".

 

Indenfor hæren steg prins Christian efterhånden til generalmajorstilling og myndighed, men altid bevaredes under alle de skiftende forhold en varm og levende interesse for ridningen.

 

26. april 1898 blev prins Christian og prinsesse Alexandrine gift, og den 26. maj, på en smuk forårsdag holdt de nyformælede deres indtog. Den Københavnske befolkning gav dem en hjertelig og smuk modtagelse da de i åben karet med seksspand heste for og husarenes festlige eskorte, fra Toldboden kørte igennem Amaliegades flagalle, til Amalienborg, hvor det gamle kongepar ( Christian 9. og dronning Louise) modtog dem i residenspalæet.

 

Om eftermiddagen var de nygifte genstand for varm hyldest da de kørte igennem byen, inden de fortsatte ud til Sorgenfri Slot.

 

Christian 9. og dronning Louise ønskede kort efter at aflægge besøg i det unge nyindrettede hjem, og staldmester v. d. Maase mente at det var en særlig festlig anledning og lod derfor forespørge hos kongen om der skulle være fire heste for vognen?, men den gamle konge smilede og sagde at det kunne være nok med to.

 

Året erter 11. marts 1899 blev prins frederik 9. født kl. 7:30 om morgenen. Prins Christian 10. red straks ind til Amalienborg og sammen med sin far kronpring

Frederik 8., kunne prins Christian allerede kl. 9:00 gå til den gamle konge og fortælle ham den glædelige nyhed. Denne forcerede ridetur har sikkert hørt til et af Christian 10.´s gladeste minder.

 

Om vinteren fik prins Christian egen hofholdning i Christian 8,´s Palæ, hvortil der hørte en ret god og stor stald. Her anbragtes otte mørkebrune heste fra de storhertuglige stalde i Schwerin, samt prinsens gamle ridehest "Macduff", den blev senere begravet i Sorgenfri Slotspark da det blev nødvendigt at aflive den.

 

Prins Christians garnisonsår i Jylland havde skaffet prinsen en dyb hengivenhed blandt jyderne, og i 1902 modtog prinsen og prinsessen det smukke Marselisborg Slot som gave, tænkt som sommerresidens, det har sikkert glædet prins Christian meget, at der til slottet hørte en smuk og hyggelig staldbygning, thi kærlighed til dyr, og omsorg for sine heste har altid været et særkende for kong Christian 10..

Derfor blev også alle slotsstaldene på Sorgenfri, Amalienborg og til sidst også Fredensborg, ensartet moderniseret og fornyet, så de fik et lyst og pynteligt udstyr med rummelige bokse brede spiltorv med jernstolper og flisebelægning over krybberne.

 

 

Ved kong Christian 10.´s regeringstiltræden 15. maj 1912 indtraf et afgørende skel i Stald-Etatens historie, idet de levende hestekræfter fik en alvorlig konkurrent i stålets kolde kræfter. Det er automobilet der overflødiggør en del af kørehestene, og fortegnelsen over antallet af heste i Den Kongelige Stald fra 1912 og fremover viser straks en nedafgående kurve idet hestebestanden falder fra 73 til 49 heste.

 

Under den første Verdenskrig skete ikke yderligere reduktion, men derefter gik det i efterkrigsårene hastigt ned af bakke og siden 1921 har antallet svinget imellem 26 til 18 heste.

 

Bestemmende for det hesteantal på ca. 26 der er normen, har været følgende fordeling: 2 firspand med 2 forridere, beregnet til de to daumontvogne der benyttes til festlige modtagelser m. m. medens der til den almindelige daglige karetkørsel beregnes 8 til 12 heste. Hertil kom så Kong Christians 4 rideheste og staldmesterens ridehest.

Stald-Etatens personale:

 

1 Staldmester, chef for stald-etaten.

1 Ekspeditionssekretær.

1 Berider.

1 Vognmester.

2 Kuske

1 Opsynsbetjent der passer vognene.

6 Biløbere, der har staldtjeneste og kørselsvagt.

2 Stafetter der har staldtjeneste ved ridehestene og passer ridetøjet.

2 Forridere - - - - - - - -

 

1 Garagemester.

3 Chauffører.

 

 

 

 

 

 

 

Stald-Etaten tilpassede sig de nye tider og har indenfor en beskeden ramme formået at hævde de smukke gamle traditioner.

 

Da kong Christian 10. efter genforeningen med Sønderjylland i 1920 foretog en rejse for at bringe de alierede magters regeringer Danmarks tak, blev disse besøg efterfulgt af en række genvisitter, og Stald-Etaten ydede sit bidrag til de officielle modtagelser´s festpræg.

 

Men især kongehusets egne store festdage, sølvbryllupsdagen, 25 og 30 års jubilæerne. 50, 60, 70 og 75 års fødselsdagene, anledning til et hjerteligt møde mellem Konge og folk under de festlige former, som alle danskere værdsætter så højt.

 

Når kong Christian 10. og dronning Alexandrine bag karetens glasvæg i guldglans og pragt kørte til Det Kongelige Teaters festspil, eller i firespændig åben daumont karet under kørsel igennem byens menneskefyldte gader modtog en enestående folkehyldest, da fængslede det smukke, farvestrålende sceneri, da skabtes de solenne stunder, der gav byen et smil, et livssyn.

 

Fremfor alt har kongens ensomme ridt gennem byens gader givet den stærkeste kontakt mellem konge og menigmand. Dette daglige morgenmøde med majestæten gav byen et islæt, der gav genlyd langt ud over landets grænser og blev noget for vores land, enestående og usædvanligt.

 

Kong Christian 10. var friluftsmenneske og foretrak altid daglige rideture udendørs frem for i ridehus, så var det ligegyldigt, hvordan vejret end var. Sol eller regn, eller sne og frost så det var nødvendigt at ride med halmomviklede stigbøjler.

 

Når vejret og føret var værst og med islag, kaldte den gamle rideknægt det karekteristisk nok altid for "Kongevejr".

 

Fra de senere år mindes af kongeheste især den røde vallak "Rolf", særpræget igennem den store gennemløbende stjerneblis, men velkendt er også den sorte vallak "Black", og og den mørkebrune vallak "Jubilee", hesten, hvormed kong Christian i 1942 havde sit alvorlige rideuheld.

 

Det er meget anseelige og kraftige, og for de to sidstnævnte hestes vedkommende ret ædle halvblodsheste. Af hensyn til kongens højde havde alle de kongelige rideheste et størrelsesmål af 179 til 180 cm.

 

Præsis kl. 8:00 red kong Christian ud af Residenspalæet og lagde sædvanligvis rideruten igennem Amaliegade, Grønningen forbi Østerport, ad Østerbrogade igennem Fælledparken, langs Søerne over Rådhuspladsen for til sidst at afslutte med et besøg på Christiansborg´s Kongelige Køre og Ridestald. I stalden ventede hans majestæt kongens staldmester for at aflægge rapport og besvare kongens altid indgående forespørgsler til hestene og sundhedstilstanden i stalden. Den gamle vognmester kom med foderbakken, og når kongen derefter vandrede ned ad den lange staldgang, blev der en forventningsfuld vrinsken, uro og skraben i alle spiltovene, thi alle hestene kendte kongen og drejede utåldmodigt hovederne i forventning om den gulerod, der med kongens sikre kast havnede i hver en marmorkrybbe.

 

Staldens to små iltre korthårede foxterrier, der muntert dansede foran kongen under hele denne vandring, belønnedes med sukker og klap. Under sådanne besøg berettede kongen tidt muntre og hjertelige historier om rideturens oplevelser. En sådan fornøjelig anekdote kan stå som eksempel på kongens lune og evne til at finde den rette hjertevindende tone. Ofte fik kongen små blomsterbuketter overragt på rideturen, rørende beviser på folks hengivenhed. En dag trak kongen et sådant par forårsbuketter op af lommen, idet han leende bemærkede: Sålænge det blot er sådanne jeg får, så kan det gå, men i dag var der en gammel dame, der absolut ville give mig en stor buket. Den kunne jeg ikke have, så jeg sagde til hende: Kan de spille klave med en blomsterbuket i hånden? Næh svarede hun. Nå, så kan de nok tænke at jeg ikke kan ride med en sådan buket - Så blev buketten senere afleveret på Amalienborg.

 

 

 

Fornøjelige var også kongens beretninger om fødselsdagsrideturene på den populære "Rolf", en i virkeligheden imponerende bedrift således uden uheld at gennemføre ridtet i den bølgende, jublende tæt sammenpressede menneskemængde.

 

Folk er utroligt dumdristige, fortalte kongen engang, en dame holdt fat i halen på Rolf på en del af turen, godt at rolf er så pålidelig.

 

Som betydningsfuldt minde bør også nævnes, at kongen dagen efter den alvorlige Påske-Krise 29-3-1920, hvor minister Zahle blev afskediget, efter sædvane red sin tur alene, det vandt stiltiende beundring, aftvang respekt, og skabte i et alvorligt øjeblik fornøden ro og samfundsstabelitet.

 

Under besættelsens trange tider fortsatte kongen daglig uanfægtet sin ridetur. Den kongelige sikkerhed og styrke milnede årenes tristhed og skabte tillid og fortrøstning. I dyb taknemmelighed præntedes i det danske folks bevisthed et uforgængeligt historisk minde om vor konges personlighed. Fra fredens dage og uhørt hårde år står mejslet billedet af kong Christian 10.´s ensomme ranke rytterskikkelse.

1894. Kronprins Christian

1907. Sorgenfri.

Fra venstre: Christian 10., Dronning Alexandrine, kronprins Frederik, Prins Knud.

Kronprins Christian 10. og kronprinsesse Alexandrines monogram og krone.

1912. Christian 10. indsættes som konge. Her aflægger han og staben, til hest, inspektion på Rosenborg Ekserplads.

1912. Gardehusar Regimentet, Vognmandsmarken.

1913. Christian 10. i tysk husaruniform besøger kejser Wilhelm.

Christian 10. og dronning Alexandrines tospands kumte gallaseletøj. Dahlman seler.

 

1913. Parade på Kastellet.

1914. Christian 10. besøger kong Albert i Bruxelles.

1914. Christian 10 kører tospand, med dronning Alexandrine.

1914. Professor Lauritz Tuxen og frue taler med kongen om et billede Tuxen skal fremstille med Christian 10. til hest.

1916. Christian 10. på Go-On. På Sorgenfri Slots jorde.

 

Manøvre.

Christiansborg Rideskole

1918. Kongelig hofsadelmager Brødrene F. &. L. Dahlman´s Eft.

Christian 10. og Dronning Alexandrine´s tospands bringeseler.

 

Dronning Alexandrines galla tospands komteseletøj, Dahlman lånte dette seletøj til udstillingen i Den Kongelige Porselainsfabrik forbindelse med Københavns 800 års jubilæum, 16.6.1967, hvor Dahlman viste hvad firmaet havde fremstillet af kvalitets sele og sadeltøj indenfor de sidste 100 år.

 

Der var mange museumsfolk inviteret til åbningen af udstillingen, bl. a. P. W. Glob fra nationalmuseet, der mente at Nationalmuseet skulle overtage Sadelmagerfirmaet Dahlman hvis firmaet engang lukkede.

 

På udstillingen var Københavns 10 ældste firmaer representeret.

1920. Kong Christian der var oberst i det engelske regiment The Buffs, inspicerer et engelsk regiment der forrettede tjeneste i Sønderjylland i afstemningsperioden.

1920. 10 juli. Christian 10. rider over grænsen. Genforeningen.

1920.

1. Kong Christian 10. på Malgré Fout.

2. Kronprins Frederik 9. på Flax Park.

Genforeningen.

 

1920. 5. oktober.

Christian 10. og dronning Alexandrine kører bort fra Christiansborg efter Rigsdagens åbning.

Åben daumontkaret og firspand med foridere, og gardehusar eskorte.

Dronning Alexandrine´s Lady Phaeton, som hun selv kørte.

Kronprins Christian 10. og kronprinsesse Alexandrines monogram til påsyning på lysternede ulddækkener.

Christian 10.´s store kongemonogram.

1923. Kongeparret fejrede sølvbryllup.

Kong Christian og Dronning Alexandrine i landauer på Amalienborg Slotsplads.

1926. Kongen på efterårsmanøvre.

1927 Statuen af Christian 9. transporteres til Christiansborg Slots ridebane, for at blive sat på sokkel.

1927. Idrætsudstilling i Industriforeningen. Dahlman udstiller sammen med Dansk Rideforbund.

1928. 14. maj. Sadelmagermester Kai Halkier overtager

Kgl. Hof Sadelmager Brødrene F. & L. Dahlman´s Eft., efter sadelmagermester F. J. Laurits Petersens død. Firmaet lå Frederiksholm Kanal 4.

To år efter i 1930 flytter han firmaet til Fortunstræde 5, til Sadelmagernes gamle laugshus fra 1797. Her har forretningen ligget siden.

1929. Kong Christian 10.´s 25 års jubilæum. Kronprins Frederik 9. rider bag kongen.

1930. Christian 10. på Rolf

1932. Min far Willy Hendriksen starter som bud

27. december 1932 hos

Kgl. Hof Sadelmager Brødrene F. & L. Dahlman´s Eft.

Den første dag han mødte på arbejde fik han udleveret den store nøgle til porten ind til Kgl. Stald. Og han fik besked på at han hver morgen skulle møde i stalden og hente eventuelle reperationer, som så om eftermiddagen skulle bringes tilbage til stalden.

 

Der var en ting han skulle være meget opmærksom på, hvis Kong Christian 10. var tilstede i stalden, så skulle han gå ud til siden og stå ret, så han viste kongen ære.

 

Fra nu af kom Willy i stalden i mange år og blev gode venner med alle, biløbere, kuske og beridere. Der var en periode hvor der ingen staldmestre var.

 

Da hans halvlandet år som bud sluttede, startede Willy i lære hos sin far Værkfører Henry Hendriksen i 1934, og blev færdiguddannet som sadelmager i 1938.

Hans svendestykke var en ridesadel, som var så veludført at han fik den fornemste udmærkelse for det, en sølvmedalje fra Håndværkerforeningen i København, som blev overrakt på Københavns rådhus, hvor Christian 10. og Dronning Alexandrine var tilstede og lykønskede Willy.

 

Min far har altid været meget betaget af dronning Alexandrine, og har tit snakket om det dejlige kvalitets seletøj hun fik fremstillet hos Dahlman, og som vi senere har fået lov at låne til udstillinger.

Den store nøgle til den gamle smedejernslås til Kgl. Stald, som Willy har gemt siden 1932. Nøglen er nok fremstillet i 1735.

Bagindgangen til Kgl. Stald, ud imod Tøjhusgade, den gamle smedede lås sidder stadig i døren.

På den anden side af gaden lå indgangen til sadelmagergården.

1933. De ansatte hos Kgl Hof Sadelmager Brødrene F. & L. Dahlman´s Eft.

Mange sadelmagere var blevet afskediget, Christian 10. havde indført automobilen i Kgl. Stald, og der var kun 22 heste tilbage i stalden, så sadelmagerarbejdet var skrumpet ind.

 

Set fra venstre: Sadelmagersvend P. C. Brovsbo, værkfører Henry Hendriksen, sadelmagersvend P. Rasmussen. Sadelmagermester Kai Halkier der fejrede 50 års fødselsdag, hans datter Lizzi Halkier og min far bud Willy Hendriksen.

 

Willy har altid båret slips, han var jo forretningens ansigt udadtil, og måtte gerne fremstå nobel. Dengang var det også kotume at når en kunde havde bestilt en vare, så blev den leveret til døren af firmaets bud. Så derigennem lærte Willy mange af kunderne at kende.

 

Da jeg selv startede som lærling i 1959, kørte jeg også ud og afleverede varer, der lærte jeg at der var forskel på folk. Jeg skulle levere en lille pakke til en grevinde i Amaliegade. Der lavede jeg en stor fejl ved at levere den ved hoveddøren, den søde grevinde fortalte mig at næste gang jeg kom, skulle jeg benytte bagtrappen, hovedtrappen måtte ikke benyttes af bude.

1934. Parade på Livgardens ekserserplads mod oberst Øllgaard.

1935. 25 maj. Karettur i København ved Kronprins Frederik 9. og kronprinsesse Ingrids bryllup.

 

Daumont karet med firspand og to forridere.

1937. Christian 10. og oberst Gjersing, på Rosenborg Ekserplads.

1937. 10. februar. Gardens 175 års jubilæum

1937. 25 års kongejubilæum, Kongeparret kører i firspand a la daumont, og tiljubles af befolkningen.

1937. Christian 10. og Dronning Alexandrine tiljubles på karetturen.

Christian 10. og prinsesse Elisabeth på Rolf.

1938. Willy Hendriksen har aflagt svendeprøve med en ridesadel. Og Brødrene Dahlman får endnu et svendestykke som belønnes med Håndværkerforeningens sølvmedalje.

 

Dengang blev sadler fremstillet med stofpuder, enten i lærred til militæret eller med uldpude.

Kong Christian 10. og dronning Alexandrines Coupe.

Hjalmar Friis der lavede et stort bogværk som gave til Christian 10. omhandlende den kgl-staldetat´s historie.

Christian 10. med Dahlman ridetøj: Kandar hovedtøj med metalsløjfer og rosetter, enkelt næsebånd, fortøj med roset, firelidset bomuldssadelgjord (den mest brugte sadelgjord indtil 1970), og schabrak sadelunderlag.

1942. Christian 10. tiljubles af den danske befolkning ved sit

30 års regent jubilæum 15.5.1942.

Han rider på Rolf, der var en rolig hest som han daglig brugte på sine rideture i København. Han kunne ride alene imellem befolkningen uden ekskorte, det var der ikke så mange af de gamle danske konger der turde.

 

 

Der er mange af de ældre generationer der har fortalt deres børn og børnebørn at de personligt har oplevet kongen ride ud i København under Anden Verdenskrig.

1947. Den danske radio meddelte at kong Christian 10. stille var hensovet 20. april 1947 kl. 23:04 på Amalienborg.

 

Stald-etaten gennemførte det traditonelle ligtog i København og Roskilde til bisættelsen i Roskilde Kirke, så den danske befolkning kunne ære, og tage afsked, med den gamle konge.

Kongens rytterløse hest førtes efter rustvognen, efter gammel tradition.

 

Seksspandshestene trak rustvognen hvor kongens kiste stod på katafalken. Dahlman havde monteret det gamle velour sørgeklæde med guldkroner på vognen.

 

Ruten i København gik som sædvanlig fra Christiansborg Slotskirke, over Højbro igennem strøget over Rådhuspladsen til Københavns Hovedbanegård, hvorfra kongens kiste blev transporteret med tog til Roskilde.

Kronprins Frederik udråbes som Kong Frederik 9. på balkonen ud imod Christiansborg Slotsplads.