Til højre Frederik 8. med sin far Christian 9:

Frederik 8.´s broder

Prins Valdemar

På Wellington.

Frederik 8. Hjalmar Friis skriver:

Stille og uden store begivenheders indslag hengled de seks år der blev den aldrende konge Frederik 8.´s kort tilmålte regeringstid. Så kort den periode end var, så efterlod den dog sit særpræg i mindet om kongens ligefremme og højsindede personlighed.

 

Christian 9.´s seneste år havde givet hoflivet et præg af stilfærdighed og jævnhed , der passede til majestætens ærværdige alder, nu syntes det som om Frederik 8. ønskede at genoplive nogen af de smukke gamle hoftraditioner, og for stald-etaten indvarsledes en ny æra med kong Håkon 7.´s første besøg som konge 7. oktober 1907.

 

Ved denne lejlighed udfoldedes en modtagelses ceremoniel under de festligste former. Den smukke gamle Christian 7. guldkare med seks heste for og kusk med trekantet hat og paryk blev benyttet og holdt og tog imod foran Københavns gamle hovedbanegård. Det vagte opsigt. Optogets festivitas havde en dragende magt, og københavnerne stod i tætte rækker i gaderne.

 

En samtidig skiltring af den kongelige corteges forbikørsel har med lune tegnet et typisk godmodigt københavner billede:

Så lyder der en stemme oppe fra et af vinduerne, hvor hoved er plantet ved hoved og hvorfra man havde den bedste udsigt: Nu kommer de! der høres rappe hovslag langt nede i gaden, tilskuernes bagerste rækker rejser sig på tåspidserne og presser frem, under forbitrede protester fra de heldige der står forrest, og er lige ved at gå på næsen over flisekanten, betjentene skeler bistert bagud over skulderene og sætter de brede klædesrygge imod. Nu!- en halvt ærgerlig, halvt gemytlig mumlen løber rækkerne ned. Det var kun det ridende politi, der var sendt forud for at bane vejen. Men så ved man dog, at nu kan det ikke vare mange minutter, forventningen stiger til spænding, og alle ansigter drejes mod den kant, hvorfra de kongelige vogne ventes.

 

Endelig! politidirektøren, der i sin karet kører i spidsen, fanger kun ringe opmærksomhed, alles øjne rettes imod den skrammerede kusk, der med hvid pudderparyk og hvide strømper svæver højt oppe i luften på sin guldfrynsede trone. Hvad man håbede men knap turde vente, viser sig som strålende virkelighed: Det er ekstra højtidelig modtagelse, den yderste pragtudfoldelse! Hvem der nu havde hundrede øjne i stedet for de to, der slet ikke kan få alle herlighederne med, inden det skønne syn forsvinder. Der er de pragtfulde forridere i deres middelalderlige kustymering, et højst nyt og uvant syn i københavns gader! Der er guldbryllupskareten!, der gynger mageligt i sine fjedrer! Var det kong Håkon der sad ved siden af kongen, indenfor vognens spejlglas, ustandselig nikkende og hilsende? Er prins Olav med? Der er dronningen, alle kender hende på det næsten hvide hår og den værdigt-rolige holdning. Hvem er det der ekskorterer kareten i stramme hvide benklæder over de lange blanke støvler og med en fjer i hatten? Der er kronprinsen i sin røde garderuniform, og prins Valdemar med det brede blå bånd over sin mørke admiralsfrakke?

 

Alle stirrer og stirrer, medens hattene flyr af, og de aller mest royale damer synker helt ned i stenbroen. Så optaget er man at man helt glemmer at råbe, et par tager fat, en snes følger efter, men der bliver ikke rigtigt nogen klang i det - folkejubel i det fri har København aldrig rigtigt kunnet med - og inden man får samlet sig sammen til at synes, at det næsten er for pauvet, er vognene forsvundet, og de ekskorterende husarer med deres ringlende ridetøj, de røde snorebesatte dolmaner og sabeltaskerne daskende imod de stramme blå ben har sat punktum for det brogede øjebliksbillede.

 

Mange konge og kejserbesøg fulgte i årenes løb, men en beskrivelse vil kun virke som en mat gentagelse.

 

Kun en kongemodtagelse bør her nævnes, fordi den blev noget af en begivenhed i vort hof´s og vor sport´s historie. Da kong Frederik 8. vendte hjem fra sin lange rejse til Færøerne og Island, var der den 8. september 1907 stor modtagelse på Toldboden, og ved denne lejlighed vakte det sensation da prinsesse Marie og prins Valdemar i deres "20 hestes automobil" "Columbine" kom tøffende ind på pladsen mellem de hesteforspændte kareter. Frederik 8. yndede ikke dette nymodens køretøj, og automobilet holdt først sit indtog i de kongelige stalde under

Christian 10..

 

Stald-Etatens hestebestand indskrænkedes noget ved Kong Frederiks tiltræden, men derefter skete ingen væsentlige ændringer, der var i alt 72 - 75 heste i stalden.

 

Kongen holdt meget af daglige køreture når han om sommeren boede på Charlottenlund Slot, og kongen var selv kusk når han i sin phaeton kørte aftenstur, kongefamilien og gæster fulgte efter i et par landauer.

 

Ligesom sin far Christian 9. residerede kong Frederik 8. meget ofte på Fredensborg Slot, og her hørte eftermiddagskøreture med til dagens program. Sædvanligvis kørtes der i et par Char-a´-bancer, (Brake) med firspand.

 

Frederik 8. var ikke nogen passioneret rytteren, det var kun om sommeren, at han i Charlottenlund daglig med stor præcsition fra 7:30 til 9 dyrkede sin morgenridning.

 

Blandt de 4 - 5 rideheste, der stod til majestætens rådighed, var især to yndlingsheste. Den ene Korporal, en sort vallak fra 5. Dragonregiment. Ved alle militærer jubilæumsparader og ved de store kongereveuer på fælleden, red Frederik 8. altid på den hvidfødte vallak Arogant.

 

Kong Frederik´s hvide livhest blev efter smuk gammel skik ført bag kongens kisten af rideknægte i sørgetoget igennem København den 17. maj 1912.

 

Prins Valdemar på Wellington, Prinsesse Marie af Orléans på Sapho. I Ermelunden på familieridetur.

Fra højre:

Prins Valdemar, Marie, Aage, Axel

Fra højre:

Prins Axel, Erik, Viggo og Margrethe.

Prins Aage.

Prins Axel. Hest Don Juan.

Prins Erik på Fylla.

Prins Viggo på Polly.

 

Prinsesse Margrethe på Martha.

1806. Barouche karet. Til a la daumont kørsel.

1906. Dahlmans stand på industriforeningens udstilling. Kongen var protektor.

1906. Kongemodtagelse ved Hovedbanegården. Norges kong Håkon 7. modtages af sin far Frederik 8.. Christian 8.´s guldkaret fra 1840 benyttes med seksspand heste. Bagved Christian 9.´s guldbryllupskaret fra 1892 med tospand.

Guldkareten.

Guldbryllupskareten.

1907, 14. september. Dahlman´s 100 års jubilæum.

Frederik 8.´s tospands kumte gallaseler. Udført af sadelmager Dahlman. Vi opbevarer stadig de gamle kroner og monogrammer.

Frederik 8.´s hvide vallak.

1912. Frederik 8.´s hest Korporal.

Frederik 8. på den tyveårige Korporal.

1912. Efter en rejse til Nizza, blev Frederik 8. på hjemrejsen fra Italien, under et ophold i Hamburg ramt af et slagtilfælde og døde.

Han blev transporteret hjem til Danmark på kongeskibet, og modtaget af sin familie i københavn.

Befolkningen tog afsked med kong Frederik 8. Da han på rustvogn blev transporteret fra Christiansborg Slotskirke til Hovedbanegården, hvorfra han med tog blev kørt til Roskilde.

1912. Kong Frederik 8.´s ligtog igennem Roskilde.

Kisten stod på katafalken på rustvognen