Frederik 7. 1848

 

FREDERIK 7.

Hjalmar Friis skriver om Frederik 7:

De mange minde monumenter af Frederik 7. og især H. W. Bissens store rytterstatue rejst 1873 foran Christiansborg har fæstnet og fortegnet et ret ensidigt billede af korpulance hos den folkekære konge " med det danske sind og det danske hjerte", "grundlovens ædle giver". Kraftig og kropssværd er kongen her gengivet, og denne fyldige figur virker ikke flaterende, navnlig ikke som rytter, men i sine yngre dage var frederik 7. slank og havde en god sportstrænet skikkelse, han var en dristig, ja endog dumdristig idrætsman og en dygtig rytter.

Det var først i 30 års alderen at kongen fik den førhed, der gav ham et karaktertræk , der opfattedes som folkelig jovialitet.

 

Kongen red meget og gerne, var utroligt udholdende og endnu kort før han døde, tilbragte han i september 1863 mange timer daglig på hesteryg ved manøvrene ved Dannevirke stillingen, sammen med den senere kong Christian 9.

 

Kongen og grevinde Danner deltog til hest i mange parader og optog, blandt andet ved den svenske kong Karl den 15.´s festlige indtog i København 19. juli 1862.. Formegentlig var det sidste gang stald-etaten benyttede det hvidfødte livspænd for gallakaret, da livspændet ophævedes efter Frederik 7.´s død.

 

Stald-etatens mange islandske og færøske heste, var et af Frederik 7.´s mange ekcentriske påfund, og hele denne bestand overgik da også til grevinde Danner straks efter kongens død. Interessen for disse småheste stammede fra han som prins blev sendt på en slags forvisningsrejse til Island og Færøerne efter skilsmissen fra Frederik 6.´s datter Vilhemine i 1837.

 

De små hårføre og udholdende heste benyttede han ofte meget på sine jagter. Kongen kørte også ofte med et islænder firspand, to hvide og to brune krydsvis forspændt. Der blev også skåret kraftigt ned på hestebestanden i kongelig stald under Frederik 7.

 

Kongen afholdt også store arangementer i det kongelige ridehus med bl. a. bespisning da de sejrrige tropper vendte hjem i 1849 og 1851.

Kongen udlånte også den kongelige ridebane til industriforeningen til at bygge et stort udstillingshus til at udstille industriprodukter, der var ikke andre store bygninger i København der var store nok til at rumme dette.

 

Frederik 7. greb enhver lejlighed til at rejse rundt i landet, og altid foregik det i åben vogn, uanset vejret. Der er ingen af disse åbne vogne der er bevaret fra dengang.

 

I 1863 kørte kongen i en åben karet, i et forrygende vejr med sne og slud, fra Grücksburg til Flensborg for at deltage i et borgerbal. Efter ballet kørte kongen midt om natten i åben vogn, og uden kappe, igennem de stærkt illuminerede gader, og under den danske befolknings hurraråb hen til president Stemanns bolig hvor en afdeling af Frederiks-Garden paraderede. Ved denne lejlighed pådrog kongen sig en kraftig forkølelse, der i forbindelse med stor bekymring over den alvorlige situation ved Dannevirke svækkede kongen stærkt, og da en ansigtsrosen stødte til, udviklede sygdommen sig hastigt til en krise, og 15. november 1863 døde Kong Frederik 7.

1828. Kronprins Frederik 7. blev viet til sin kusine prinsesse Vilhemine Marie, Frederik 6.`s datter. De blev i 1834 skilt grundet Frederik 7.´s udskejelser, som Frederik 6. ikke ville finde sig i.

 

I 1841 blev han igen gift med Marianne af Mechlenburg-Shelitz, i 1846 sluttede dette ægteskab.

 

I 1850 giftede han sig med sin elskerinde Louise Rasmussen som blev udnævnt til lensgrevinde Danner.

 

 

Frederik 7.

Grevinde Danner.

1848. Den første Slesvigske krig, treårskrigen, (1848-1851) bryder ud.

 

Herover billede af den Kgl. Hestgarde der udskibes i Korsør havn til krigen i Sønderjylland.

Grev Christian af Glycksborg (den senere kong Christian 9.) var chef for garden til hest, han ses i samtale med kaptajnen.

 

Hestgarden var hærens flotteste korps, med lysegule skindbukser, kyrasser af messing og sort hjelm med Pallas Athene kam.

 

Hestgarden var kongens mest betroede folk, de havde den indre vagt på Christiansborg, tættest på kongen.

 

Båden var en dampbåd med hjulkasser, og førte yderlige sejl, som blev anvendt meget, for at spare brændsel.

Ovenstående breve er fra sadelmager Dahlmans kunde W. Kranold, der deltog i krigen: Han havde økonomiske problemer.

Brevpapir med monogram, fra en anden Dahlman kunde, Wolfgang Haffner, der deltog som frivillig i krigen i Slesvig.

 

Han blev senere general og krigsminister.

Slaget ved Slesvig 23.5.1848

1848. Slaget ved Bov.

Danske general uniformer.

1848. Kampen ved Århus.

1849. De sejrrige tropper bliver hyldet i København.

1849. Staldmester Johan Frederik von Bardenfleth.

Frederik 7. indfører grundloven 5.6.1849.

 

Han ophævede enevælden 1848.

Oplysninger fra Brødrene F. & L. Dahlman´s arbejder og lærlingebog. Fra 1850 - 1908.

1850.

Højbro plads med torvekoner og den store vandpost til venstre. I baggrunden det andet Christiansborg.

1850. Frederik 7.´s gallakaret udført af karetmager Henry Fife.

Frederik 7.´s valrap, schabrak sadelunderlag.

1850. Frederik 7. med stab på Nørre Vold.

1850. Tre års krigen. Slaget ved Isted hede. General F. A. Schleppegrell.

1850. Generalløjtnant Krogh