KONG CHRISTIAN 8.

 

FØDT 1786.

 

KONGE 1837-1848

CHRISTIAN 8.

Hjalmar Friis skriver: Et otteårigt, kortvarigt kongedømme blev Christian 8.´s hele regeringstid.

Af ydre var Christian 8. en flot mand, statelig og rank, med en aristokratisk fremtræden og han fremviste ridderlig elegance når han var til hest. Han begyndte allerede som prins at interessere sig for fuldblodsavl. I 1840 bestemte han at det Kgl. Stutteri skulle være stamstutteri for fuldblodsheste. Kun det hvidfødte stod blev bevaret, af hensyn til livspændet, resten af det hæderkronede stutteri blev solgt på auktion, dette betød at den kgl. stald-etat´s remontering af køreheste måtte ske ved indkøb. Hele det brogede billede af mangefarvede stodheste forsvandt i de kommende år fra de kongelige stalde og ensfarven brun-mørkebrun blev efterhånden dominerende, men den passede også bedst til kareternes mørke lakbrune farve.

 

Man ønskede hurtigere kørsel og hertil krævedes også foruden tospændige lette vogne (wienervogne, offenbacher, barouche og landauere), også ædle heste af kraftig halvblodstype.

Blandt stald-etetens mange fornemme stadskareter er guldkareten en af de smukkeste.

Hofkarethfabriqueur Fife byggede den i 1840.

Kongeligt er den udsmykket med hvidt silkebroderet Kasimir indtræk og rødt fløjlsbukdækken med rigt guldtråds possementarbejde.

 

Som repræsentationsvogn imødekom den kongens ønske om fyrstelig værdig fremtræden, og den har sikkert vagt opsigt på københavns gader. Det er sansynligt at denne galla vogn blev benyttet ved kongeparrets hjemkomst fra den lange rundrejse til Lauenborg og Sønderjylland 13. juli til 5. oktober 1840.

 

Ved det festlige indtog red bønder og tjenere foran med fakler, medens officerer til hest og en eskadron af hestgarden fulgte efter den kongelige karet. Under jubel og hurraråb spændte folk hestene fra og trak kareten til Amalienborg. Næsten fem kvarter brugte de fra Vesterport til slottet. Kongen havde således et håndgribeligt bevis for sin popularitet.

 

Ved enkedronning Marie Sophie Frederikkes død 1852 modtog stald-etaten en tilsvarende forgyldt galla karet, ligeledes fabrikeret i 1840 og designet af Henry Fife. Disse to vogne i Christian 8. stilen repræsenterer efterglansen af enevældens festivitas og storhed.

 

Stald-etatens hesteantal formindskedes betydeligt i disse år, fra 155 i 1838 til 123 heste i 1843, i 1847 var der kun 116.

 

Medvirkende til dette var flere faktorer. Til kørsel med landauere og kareter krævedes ikke de store seks og ottespand, og i den kongelige manege var de store karusseller ikke mere mode, de omfattende og vanskelige prøver og den høje skoles vanskelige dressurkunst blev efterhånden meget forenklet og indskrænket til almindelig dressurridning efter forskellige toneangivende udenlandske rideprincipper og blev mere indstillet på sportsridning. Ridehuset blev derfor ikke benyttet så meget som før, og det betød, at livgarden til hest fik tilladelse til at bruge ridehuset til remontehestenes tilridning. Ridehuset blev også udlejet til andre formål, koncerter møder m. m..

 

Med Christian 8.´s død 20. januar 1848 var sen-enevældens tid slut. De indre politiske forhold tilspidsedes mere og førte til folkestyrets vækst og sejr. For Stald-etaten blev dette sociale omslag indledningen til en alvorlig nedgangstid. Den læmpelige afvikling af hestebestand og vogne under Christian 8.´s kongetid blev fortsat i faldende kurve, stald-etatens glanstid var forbi.

1800. Christian 8.´s lette gallakaret med sølvvognlygter og kongevåbener på dør og kuskedækken.

1839. Overstaldmester Danneskiold Samsøe

1840. Det andet Christiansborg.

1840. Christian 8.´s forgyldte karet, udført af Henry Fife i København. Restaureret første gang 1954. Det øverste billede viser vognen før restaureringen.

 

Senere anvendt af kronprins Frederik 8. og Kronprinsesse Lovisa af Sverige ved deres indtog i København 10. august 1869.

 

Også anvendt til nytårskuren af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid, samt

dronnig Margrethe og Prins Henrik.

Christian 8.

1840. Christian 8.´s kroning og salving i Frederiksborg Slotskirke.

1840. Enkedronning Marie Sophie Frederikke`s karet. Bygget af Henry Fife.

Staldmester Carl Christian August de Roepsforff.

Fotografiet er fra Dahlman´s gamle gemmer.

1841. Kort over Slotsholmen med opmærkning af Dahlman´s værksteder.

1843. Kgl. Rideskolar Seeler.

Dahlman billede.

FREDERIK (FRITZ) GUSTAV DAHLMAN

Født 17.3.1813. død 8.1.1894.

Mester fra 1845-1884.

LAURITZ THEODOR DAHLMAN

Født 13.8.1817. død 9.12.1882.

Mester fra 1845-1882.

1845. Frederik og Lauritz Dahlman overtager Kgl. Hof Sadelmager Dahlman i 1845 efter faderens død.

Firmaet kommer nu til at hedde:

KGL. HOF SADELMAGER BRØDRENE F. & L. DAHLMAN

Og brødrerne bliver kongelige hof sadelmagermestre for kong Christian 8.

1845. En gammel københavnerbegivenhed, der var et tilløbsstykke for byens borgere.

Christian 8. med militærekskorte kørte i karet fra Amalienborg til Christiansborg for at åbne højesteret.

 

På det nederste billede sidder han i sin tronstol og overværer åbningen i højesteretsalen på Christiansborg, salen blev senere ombygget til folketingssal.

1848. Livberider Jens Hoff.

1848. Der er hovedrengøring på Christiansborg, tæpperne er hængt til luftning på det gamle bolværk ved Stormgade.

Det gamle bolværk op imod Slotsholmen var konstant under reparation.

Nicolai Kirke mangler stadig spiret efter Københavns Brand i 1795.

Til højre den gamle kgl. vognremise der er ombygget til Thorvaldsens Museum.