FREDERIK 5. Født 1723, konge fra 1746-1766.

 

Kong Frederik 5.´s kroning.

En festjubel gik igennem Danmark ved Frederik 5.´s tronbestigelse, borgerne følte sig atter lykkelige efter mange års rugende alvorsstemning under Christian 6..

Som kronprins havde Frederik 5. i 1743 ægtet den engelske kongedatter Louise som faldt i den danske befolknings smag, man sagde at hun var, en engel i jordisk skikkelse. Kongen blev kaldt Frederik den ejegode. Han blandede sig sjældent i rigets anliggender, han havde tillid til J. H. E. Bernstorff og A. G. Moltke.

Dronningen døde tidligt i 1751 det var et hårdt slag for kongen og han forlod Christiansborg som var blevet et sorgens hus og han førte fra nu af et udsvævende liv.

I 1752 blev han viet til den tyske prinsesse Juliane Marie, men det hjalp ikke på hans vilde udsvævende liv som fortsatte.

På trods af tysk opdragelse talte Frederik 5. gerne dansk og begge hans dronninger fik undervisning i dansk. Hans børn fik også dansk opdragelse. Staldbøgerne over de kongelige heste skulle også fra nu af føres på dansk.

Frederik 5. var en dygtig rytter og i stedet for at køre op til landstedet Fredensborg så red han derop.

I 1750 nedlagde han frederiksborgstutteriets gule stod, og indførte i stedet et ridestod der til dels bestod af halvblods engelske jagtheste, der stammede fra Hertugen af Sønderborgs stald, så han fik hurtige og smidige heste til kongejagterne. De engelske jagtheste har han især anvendt på landet til terræn og jagtridning, i byen anvendte han en kraftig smuk hingst af gammel dansk Frederiksborg stutteri race da kun en sådan egnedes til at bære en konge.

I 1749 fejredes det 300årige Oldenburgske regeringsjubilæum hvor det nye Amalienborg kvarter opstod, og den franske billedhugger Jacques Francois Joseph Saly startede fremstillingen af rytterstatuen af Frederik 5. til Amalienborg Slotsplads. Et af de dyreste kunstværker der er fremstillet, det siges at det kostede mere at fremstille rytterstatuen end opførelsen af det samlede Amalienborg. Saly lavede grundige modelstudier af den kongelige stald-etats heste der endnu stod på deres berømmelses højde. Rytterstatuen er et minde om den kongelige maneges skønne ridekunst.

I 1753 fik Saly opgaven og kom til København. I 1759 var den lille model klar. 1764 præsenteredes den store model. 1768 foretog den franske bronzestøber Pierre Gor støbningen, og 1. august 1771 afsløredes statuen. Statuen viste en smuk velskolet hest, der som de gamle veltilredne kongelige manegeheste heste, har præsenteret sig på Christiansborgs ridebane og ridehus.

I Christiansborg ridestalde udsøgte Saly sig de bedste heste til modeleringen af hestefiguren. Saly benyttede 12 heste til sine studier af hestens anatomi men der var især 7 heste han benyttede meget: L´Honnête, rød.

l´Apprentif, grå. Porhyre, sort. Vigoureux Campagnard, tigret. Pluton, grå. le Brave, lysebrun. Lebertin le Grand, blåskimlet, la Cheval de Mr. le Grand Ecoyer (Overstaldmester, Lensgreve Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig), hvid. le Cheval de Mr. le Chambellan de Staffeldt (1. Staldmester, Kammerherre Wilhelm Ditlev Werner v. Staffeldt), le Renard de Mr. Schæffer. Af de 7 heste har han brugt forskellige dele fra hver hest til modeleringen.

Berider Schæffers hest var bedst egnet, den var meget veldresseret og lydig, og kunne med det mindste tegn holde sin stilling uden at være støttet. De anvendte heste var forholdsvis store, Campagnard var 163 cm = 10 kvarter og 2 1/2 tomme, Pluton der var den største den var ca. 177 cm. = 11 kvarter og 2 tommer. Flere af de nævnte heste medvirkede også som Provintz og Frydeheste ved Frederik 5.´s ligfærd i sørgeprocessitionen 1766. Den hest Saly skabte blev et minde om den danske hest Frederiksborghesten.

Salys statue af Frederik 5. ridende en Frederiksborghingst, på Amalienborg Slotsplads.

1750 Christiansborg.

1760. Christiansborg Slotsplads.

1760. Christiansborg Slotskirke t. v., t.h. Kongelig vognremise.

Frederiksholm Kanal. Forrest Stormbroen over til prinsens stald, garderstalden og den runde stald.

I midten Marmorbroen. Bagerst Tøjhusbroen. Til højre Prinsens Palæ.

Herunder ses ENKEDRONNING JULIANE MARIES GALLAKARET, Kongelig stalds ældst bevarede guldkaret fra 1778

Forspændt med FREDERIK 5.´s OTTESPANDS GALLA BRINGESELETØJ MED FORRIDER. Udført i sort læder med guldtresse under vandkapperne, forridersadel af rødt fløjl, blinkklapper, kokarder, liner og indfletningstøj af røde uldsnore i posementmager arbejde, sveddækkener af rødt klæde, seletøjet var prydet af små og store ovale lueforgyldte, siselerede beslag med kong Frederik 5´s portrætrelief, og med lueforgyldte siselerede spænder, rosetter, stangbid og beslag.

Der er her let at forestille sig datidens glansfulde gallakørsel med 8 "toppede heste" kørt med 1 forrider og 1 kusk.

Denne gamle gallakaret og Frederik 5.´s ottespands forriderseletøj kan beses i kongelig stald´s museum, på Christiansborg Ridebane, hvor de er udstillet i sydfløjens lige stald, den nuværende remisestald. Der er indgang til muset fra ridebanen gennem hovedindgangen til kongelig stald.

Frederik 5. bortskænkede flere af disse ottespand med Frederiksborghingste. Kongen sendte et blåskimlet hingstespand til kejserinden af Rusland, og gang på gang fik Ludvig 15. og hans udenrigsminister Choiseul 8-spand tilsendt.

Blåskimlede hingste og sorte hoppespand blev givet til Wien og Hindburghausen, det var ikke underligt at det kneb med at have nok spand til den kongelige stald, et år var der en afgang på 150 heste ud af 250.

Kunstværk på siden af karetdøren. Sådanne kunstværker udført af datidens fineste kunstnere kunne løbe op i meget store beløb.

Frederik 5. prøvede også at hjælpe bondestanden, der kun havde meget tarvelige heste, han stillede bondebeskeler stuthingste til rådighed til at bedække bøndernes hopper. Landstodhingste blev også sendt til Jylland.

Da Frederik 5. døde 13. januar 1766, blev han oprigtigt begrædt af folket, der havde glemt kongens store svagheder og fejl og kun mindedes "Hans majestæts priselige, fredelige og faderlige regimente".

Frederik 5´s "Liig Conduct", blev et imponerende sørgeoptog. Den 18. marts i København og den følgende dag i Roskilde.

Der var meget store og tidskrævende forberedelser for Stald-Etaten ved denne store sørgehøjtidelighed, og der findes tegninger fra dengang der viser Christiansborg ridebane hvor garden til hest skulle begynde og afslutte optoget. De stop opmarcheret foran slottet, medens fyrstelige personer, ministrenes og rangspersoners 6 spands sørgekareter stod i to rader i midten af ridebanen. Udenfor bolværket holdt på kørebanen første og anden ridende trop.

At gengive procesjonens utallige enkeltheder vil fylde for meget, her gengives blot hvad der påhvilede Den Kgl. Stald-Etats personale, heste og vogne.

Tegning over sørgeoptoget på Christiansborgs ridebane.

I dybt sørgeskrud og med dæmpede pauker og trompeter skred sørgeoptoget igennem Københavns gader, under kanonsalut og ringen med kirkeklokker. Borgerskabet, garnisjon og håndværkere fra holmen paraderede langs sørgeoptogets vej over Holmens Bro, forbi Charlottenborg, Hovedvagten igennem Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet og Gammeltorv og Frederiksberggade til Vesterport. Sørgeklædte hoffolk og staldkarle bar hvide brændende sørgedraperede voksfakler. Hoffoureren og de kongelige pager og hoftrompetere og paukere var til hest i sørgelivre. Nogen heste bar sorte sørgedækkener andre sorte banderoller.

I lang række fulgte derefter de mange faner og følgende "Provintz heste" hvis navne er tilføjet i parentes:

Delmenhorst (le vainqueur), Oldenburg (Admirable), Ditmarschen (Soigneux), Stormarn (Hautain), Holstein (Noble), Schlesvig (le Brave), Gothen (Bellefleur), Venden (Perle), fanen for de tre kroner, Danmark, Norge og Sverige (Vigoureux), Norge (Attentif), Dannemark ( le Cerf), første hovedfane (leBouffon).

Den Kongelige rejsestaldmester kammerherre Staffeldt, den kongelige berider Schæffer og ober-berider Wittrock red med i den forreste del af processitionen. Særlig fremtrædende var den kongelige staldmester Sperlings deltagelse, han var iført gyldent harnisk og hjelm med plumage, han red på den første hvide frydehest (Ardent), efterfulgt af to hvide frydeheste (Luisant og Apprentif) ført af to Capitainer. Sørgefanen havde tre sørgeheste (le Lion, Modeste og Volentaire).

Marskal Moltke red i spidsen for en trup af 40 personer til hest, hvorefter fulgte Enkedronning Juliane Marie´s sørgevogn, hans majestæt høysalig kongens liv-vogn, den kongelige liig vogn, bespændt med otte heste, som for hovedet og på siderne havde kongelige våben-skilder, og føres af fem søe-capitainer og tre majorer. Kammerjunkerer og kammerherrer bar enderne af liigkistens "Sorte Fløyels dækken med sølv-franger besat, og broderet med guldkroner". Så snart "Himmelen over liget var sat fast", steg de til hest.

24 renteskrivere og betjent med voksfakler gik ved siden af ligvognen, og tolv premier-lieutenanter gjorde drabanttjeneste i behørig "sørgehabit med kapper, langt floer fra hatten, nedhængende og overtrukne Partisans, som bæres forkeert.

Hofmarskal Greve Moltke og en trop på 40 personer red bag ligvognen. Herefter fulgte Hans Kongelige Majestæt i sørgevogn, omgivet af hoffolk med fakler, "Heydukker" og premier-lieutenanter med partisaner og Ober-Kammerherren ridende på højre og Ober-Staldmester E. Wedel-Frijs på venstre side.

Sørgevogne med Enkedronning Sophia Magdalena, Prins Friderich og prinsesserne Lovisa og Charlotte Amalia sluttede sørgetoget.

Til Roskilde kørte ligvognen ekskorteret af 30 mand rytteri og 24 staldkarle med lanterner og fakler.

Heste i Kgl. Stald