Christian 7. 1766

Ved denne quadrille rider to underofficerer og 8te gemeene af livgarden til hest, for derved at forekomme altformegen trængsel formedels pøbelen stærke tilløb.

 

 

CHRISTIAN 7. FØDT 1749, KONGE 1766-1808.

Sønnen Frederik 6. blev kronprinseregent fra 1784 - 1808 grundet faderens sygdom.

 

Så det var i realiteten ham der regerede og afgjorde landets problemer.

Hjalmar Friis skriver følgende: Slutningen af syttenhundredetallet gav borgerne meget mere frihed. Enhver kunne skrive frit, og bogtrykkerne fik trykkefrihed, opløsningen af stavnsbåndet og hoveri blev også indført og ved kong Christian 7.´s død talte befolkningen om Christian 7.´s signede dage.

Det negative ved Christian 7.´s regeringstid var kongens sindslidelse, og dramaet Caroline Mathilde og Struensee.

I sine unge år var kongen en habil rytter og en dygtig kvadrillefører ved de store karusselfester.

Der er beskrivelse af en stor karusselfest:

Den celebre Carussel og ringrenden på hendes maytt vores allernådigste regierende dronning Caroline Mathildæ geburtsdag 22de julii 1769.

I udkastet til denne festlighed giver optakten en malende skildring af de to rytterkvadrillers farverige optog gennem de menneskefyldte gader. " Paa carrusel dagen om efftermiddagen klokken 4 slet tager hans kongel. maytt. og hans høygrevelige excellence hr. general gouverneur Grev v. Ahlefeldt tillige med samtlige caveliers af begge quadriller, enhver quadrille til den bestemte randez-vous platz, nemlig hans kongel. maytts quadrille ved høysalig og i gud hvilende maytt. kong Friderichs den femtes statue paa Amalienborg eller nye Friderichsstad, og hans høygrevel. excellence Hr. general og gouverneur von Ahlefeldt´s quadrille ved Christian 5.´s statue paa det saa kaldede Kongens nye Torv, og effter at begge quadriller enhver paa sit stæd behørig er rangeret, gaard optoget med begge quadriller ved signal af 3 canon skud fra hoved vagten paa én tid for sig, saasom hans kongel. maytts. quadrille fra Frederik 5.´s statue imellen de grevelige palais og han til den nye Fridreichs kirke, need igiemmenm Dronningens Breedgade til Kongens nye Torv, her giøres et sving paa høyere haand forbie Hoved Vagten derfra til Comedie Huuset, langs af Holmens Canal, over Holmens broe og Slotspladsen til den stoore slots port igiennem den inderste slots gaard og ud igiennem slots taarn porten til ride bahnen i følgende orden:

1. En escadron af garden til hest.

2. En hof fouréer / 3 trompettere / én pauker / 3 trompettere.

3. Oberberider Wittrog paa en skoele hest, effter ham 8te haand heste, 2 tilsammen som føres af 8te Kgl. staldkarle, og derefter hans Kongelige Maytts haand heste som føres af en kgl. ride knegt.

4. 2de kongel. løbere, 12 laquaier 3 og 3 tilsammen, 3 kongelige pager i gelid hvoraf de 2nd bærer hver en lantze og den 3die og mellemste bær skiolden.

5. Hans maytt. kongen med en lantze i hånden og 2de heydukker, en ved hver side, som bær jagelinerne (javelinerne) Straks effter kommer par-vis de 8te cavalierer af denne quadrille. Hr. Cammer herre og staldmester Baron von Büllow. Hr. cammer herre og staldmester v. Krogh. Enhver af foranførte cavalierer fører en lantze i haanden, og for hver cavalier gaar 3de kongelige stald karle, de 2de med lantzer og javeliner og den 3die, som gaaer i mitten, bær skiolden.

6. Til at slutte dette optog kommer atter en oberofficier, en vagtmester og 24 gemeene af den Kongelige Livgarde til hest.

Tilsvarende formeredes den anden kvadrille, og tog turen fra Christian 5.`s statue på Kongens Nye torv igiennem Østergade, over Amager Torv, op af Vimmelskafftet, igiennem Nye Gade til Raad Huuset, need igiennem Raad Huus strædet ned til Kalle Boderne forbie Det Kongelige Palais over den nye Slots Broe og ind til ride bahnen.

I denne kvadrille red kengelig berider Carl Nebbe en skolehest, og staldbetjente "af sølv Livréet" erstattede Lakajer.

Bland kvadrilledeltagerne var 2. Hane exsellence Hr. geheimeraad og Ober Staldmester v. Staffeldt og 8. hr. Cammer og Ridejunker v. Køppern.

Ved opmarchen på Christiansborg Ridebane rangerede kongens kvadrille med ryggen til Comedie Huuset. Trompetere og pauker steg af hestene og kom op paa altanen til dem der anviisende plads, hvor samme, effter de ere kommen kommen i orden, af deris trompetter blæser en liden entré og derpaa holder stille, indtil der gives signal med et hvidt lomme tørklæde, carussellen aabnes og trompetterne effter given signal blæser appell.

Som sædvanlig indledes med ring renden, og derefter skildt riden, og til slut under trompetters skrald udførtes exercicen med hovederne. Efter ridderspillets afslutning begav cheferne sig med samtlige deltagere op på slottet.

En saadan pragtopvisning kostede betydelige summer, og denne revers af medaillen, findes i den kongelige Stald-Etats kopibog over haandværker regninger: Extract over vedheftede 16 stkr. betingede og attesterede regner ang. efterskrevne 12 poster som iflg. kongelig befaling in Ao. 1769 til den Kongl. carussel deels nye er bleven forfærdiget deels forandret og istandsat.

Som eksempel kan anføres 1 post. Én blaae fløyels sluttet sadel med sølv broderet med giort bøyler, dertil pistolhylstere med behørige hylster kapper. Et Polsk riide tøyg bestaaende af hovedstoel, bryst og rumpe remmer af brunt engelsk læder, som med blaat fløyel er overtrocken og med sølv broderet, samt med messing forsølvet beslag besat. Schabracket er ligeledes med blaat fløyel med sølv broderet.

Tilsvarende var under 2. post udstyret af en chamoisinrød fløjlssadel med guldbroderier. Den næste udgiftspost gjaldt et flue dækken af fiin guldtraad med guld gespintz, item et ditto af grøn og hviid traad. 36 3/4 lod sølv frynser med cantilger til eet riide equipage for Hs. Exc. hr. gouverneur von Ahlefeldt.

Af andre betydelige nyanskaffelser kan blot anføres: 18 nye dobbelte sadelgjorde, 18 sluttede læder sadler, 39 lantzer, 36 javeliner, 20 blick skilter, 828 ordinæire malede papp hoveder forestillende tyrker, satyrer, faunier samt mohrer og mohrinder til daglig exercitie , deslige 148 illuminerede og med olie farve anstrøgne og forgyldte ditto, til den ordentlige riiden paa carusel dagen, saa og 192 stoere forgyldte papp kugler og 2000 stkr. mindre leer kugler og indvendig fyldt med lahn guld.

Viidere 8te posementer bestående af tyrker til hest af papp, 19 saturer, faunier og mohrer i fuld corpus, alt paa nye at lade forgylde hvorudi bildthugger Reyerts opvartning ved carusellen med er indbegreben.

Til riidehusets illumination blev anskaffet 8 nye med vandfarve anstrøgne træe lyse croner.

En stor udgiftspost 977 Rdlr. var 10 complette klædninger af blaaeagtig klæde med sølv galuner garneret med balletter, som, blev accorderet ober beriideren, 6 beriidere, staldskriveren og 2de riide scholere, der ved caroussellen havde opvartning.

Skildrer Beenfeldt for en modeltegning til Hs. Kgl. Maytts. quadrille til hest i vandfarve forestillet den asiasiske dragt, derfor 6 rdlr. 2de ditto model tegninger til Hs. Exc. hr. geuverneurens quadrille forestillende den Affricanske dragt

12 rdr.. En grundtegning til begge quadrillers forsamlings platz 20 Rdlr..

Det samlede udgiftsbeløb var 5193 Rdlr. Ikke underligt at man ved salg af 4000 "entrées billets" søgte at få nogen af udgifterne dækket.

Det imponerende og kostbare karrusel sceneri havde hermed nået sit højdepunkt. Efterhaanden forfaldt og udartede denne ejendommelige exercice de parade. Megen dygtighed og energi krævedes for at blive en god karusselrytter, og langtfra alle havde den fornødne taalmodighed.

Konferenceraad Carl Henrik Holten mindedes saaledes i sin selvbiografi pagedagene hos Christian 7. og den gamle herre udstøder følgende hjertesuk: De idelige prøver til carouselriden vare mig ligeledes kjedsommelige, ja fast så dræbende som exerceertiden senere paa Nørrefælled.

Velegnede heste til den specielle karusselriden var ogsaa en nødvendighed, men de Struensee i 1771 kraftigt reducerede Frederiksborg Stutteriet, var det medvirkende til karusselkunstens forfald i Danmark. Den sidste store kongelige karrusel afholdtes i Christiansborg ridehus 1. februar 1791 med kronprins Frederik 6. og prins Frederik som chefer. Levn af fortidens ridderlige idræt og hofkunst kan senere genkendes i militære rytterøvelser og ringriderfester. Men kan også genkendes i forlystelses karuseller med ophængte træheste. Oprindeligt skulle ridderne fange en ring med en dolk, men det blev senere ændret til en lanse.

Christian 7. kunne en gang imellem komme i sygelig stemningsaffekt, det ytrede sig som drilleri og tilbøjelighed til at fortrædige dyr. En dag kongen på et af sine sædvanlige besøg i de kongelige stalde ubehersket gav sig til at trakasere en hingst, var det nær gået galt. Det opbragte dyr var i den grad blevet tirret til raseri, at den kastede kongen op mod væggen, og utvivlsomt var der sket en ulykke hvis ikke den unge staldmester Frederik Ferdinand von Krogh, der var til stede, rask havde grebet ind og reddet kongen. Dette havde imidlertid til følge at von Krogh blev fjernet fra hoftjenesten, idet kongen i sin sindstilstand opfattede staldmestrerens optræden som manglende respekt for majestæten 30.4.1770 blev von Krogh afskediget, men blev ansat som jægermester, først på Sjælland, og forflyttedes kort efter til Slesvig. Han blev senere geheimekonferenseraad. Beretningen om denne hændelse stammer fra gamle familiepapirer.

Som et andet eksempel på kongens mærkelige lunefuldhed, kan anføres at en dag den 9.2.1771 afskedige kongen pludselig sin rejsestaldmester, kammerherrer Friedrich Carl v. Warnstedt, efter 10 måneders ansættelse. Warnstedt der hørte til den fortrolige hofinderkreds blev forsat til kavalleriet som yngste sekondlieutnant og fik ordre til ufortøvet at forlade hoffet. Faa dage efter mildnede kongen afskedigelsen ved at tilstaa ham årspenge på 1.000 Rdlr., og v. Warnstedt blev senere indbudt til snævrere hoffester, hvor kongen stadig traf sammen med ham uden at vise ham enten godhed eller uvilje.

Caroline Mathildes dronningenavn har ved hendes livsskæbne faaet et strejf af martyrglans. 18.1.1765 blev den kun trettenaarige engelske prinsesse forlovet med sin fætter kronprins Frederik 7., som hun aldrig havde set.

Aaret efter forberedtes prinsessens ankomst til Danmark, og i den anledning gav overstaldmester, greve Erhard Wedel-Frijs indstilling om de vogne og det geschirr, der paatænktes anskaffet. Christian 7.´s egen resolution af 12.5.1766 lyder saaledes:

De til vores høyst elskelige tilkommende dronning Maytt. og gemalinde lbdn. til forfærdigelse og indrætning allerunderdanigst foreslagne stats og andre vogne:

2. En ditto til 2 personer.

3. Tvende vogne for hendes mayst. hoff-damer.

4. En vogn for cammer-jomfruerne.

5. Tvende cammerteygs rust-vogne.

6. Et stats geschirr til 8 heste. (otte spands seletøj).

7. En reisevogn for hendes mayt..

1766. Skillingstryk med Caroline Mathildes indtog i København.

Løverdag 8. november 1766 holdt Caroline Mathilde med kongens søster prinsesse Louise ved sin side, sit indtog i det jublende festligt smykkede København. Optoget var af usædvanlig størrelse og pragt og kl. 9 slett var de kørende og ridende deltagere, ansagt, at indfinde sig paa rendevous pladsen uden for stadens Nørre Port ved den saa kallede Blaae-Gaard paa plainen ved Lille Ravnsborg.

Caroline Mathilde der nogen dage havde boet paa Frederiksberg Slot, forlod slottet kl. 12 og kørte til samlingspladsen, hvor processionen passerede hende i følgende orden:

En garde-eskadron, kongelige kammer og hof-fourerer, pauker og trompetere, pagernes hofmester med samtlige pager, første ridende trop anført af staldmester, kammerherre Sperling, en kongelig berider med samtlige ministres, generaler og øvrige herres vogne (40 herrer), overberider Wittrock med 20 kongelige haandheste, ført af lige så mange staldkarle til hest, anden beredne trop anført af staldmester, kammerherre Staffeldt, kongelig berider Nebbe med de kongelige karosser. I disse kareter kørte de respektive hofdamer, kongens vogn kørte tom, endelig kom tredje beredne trop.

Med 18 lakajer foran og tolv eskorterende officerer med partisaner kom nu Hendes maytt. høyst selv udi en med 8te heste bespændt karosse, havende hendes kongelige høyhed princesse Louise i vognen hos sig. Paa vognens højre og venstre side red overhofmester grev Bothmar, kammerherrene Kleist, Gabel og Brockenhuus. En garde-eskadron sluttede toget. Byens udsmykning med æresporte og stor dekorations-porticus ved raadhuset (udført af weidewelt) viste, med hvilken forventning og glæde folket modtog den kommende dronning.

Denne folkelige hyldest fandt efter gammel tradition ogsaa spontant udtryk i et skillingsblads illustration med ledsagende pudsig rim tekst. Her tiljubledes kongens engle-mage og her afbildes indtoget i denne kunstart inderlige fornøjelige barnlige fremstillingsmaade, primitivt opfattet i tegning og perspektiv. Det hvide ottespand er i træhestestil, den aabne karet er i tidens smag, en art gudernes triumfvogn, og som en lille beskeden Fama svæver en fanfareblæsende amorin over vognen.

Vel havde man dengang i Stald-Etaten sådanne aabne vogne med en paraply himmel over en "caleche en gondole", og på billedet gjaldt det om at præsentere dronningen og prinsessen i fuld figur. I virkeligheden var indtogets paradevogn helt anderledes, hvilket fremgaard af beskrivelsen i inventar regnskabet for 1766:

En smuck malet og forgyldt stats karosse á deux fonds, som i ao. 1766 til hendes maytt. dronning Caroline Mathildes indtog nye er bleven forfærdiget, indvendig er den betrocken med rødt charmoisin fløyel og colon a lan, guld garduner garneret, i mitten under himlen hendes maytts. navn in ciffre med Crone broderet og med smalle lan galuner belagt, samt rundt omkring med én guldbort af perlesticker arbejde zirlig udstafferet, derved een roed damaster kappe med breede guldfrynser garneret. Viidere 3 stoere og 4re smaae speil glas med tilhørende 2de lange og 6 korte vindues baand saa og 4re haand-greebe at holde sig ved ind og udstiegen, af rødt silke med 4 guld meleret, i de 4re hiørner af vognen befinder sig 4re gardiner af rødt dammast.

Udvendig paa himlen er kransen af messing forgyldte zirater og med 8 durchbrochene messing forgyldte knapper forsynet. Fremdeles er denne vogn, saavel ovenpaa himlen som bag paa ryggen beklædt med tidt bemelte fløyel. Hænge-remmene, støde-remmene, spitz-læret og svingel-remmerne af læder med fløyel overtrucken og med guld laguner belagt.

Vognen var altsaa en firkantet glaskaret, og enslydende var den beskrevet i de følgende aars inventarlister, men i 1773 ændres beskrivelsen af vogn himmelen. I midten under himlen (i stæden for hendes majestæts navn in siffre som in ao 1772 er forandret) Hans majestæt kongens navn in chiffre med Crone broderet. Denne randbemærkning giver dybt historisk perspektiv, det er Struensee-dramaet der spores. Selv et kedeligt inventar regnskab kan blive et tidsdokument af interesse.

Da kong Christian 7. i 1768 tiltrådte sin udenlandsfærd til London og Versailles, blev den unge tyske stadsfysicus Johann Friederich Struensee (1737-1772) ansat som rejselæge, og dermed begyndte den hastigt stigende løbebane, der paa faa aar bragte Struensee Danmarks højeste statsmandsstilling. Indenfor hoffet tog Struensee helt magten, og som Luxdorph udtrykte det "nu giøre alle ting".

For Stald-Etaten blev det ikke blot en bevæget og travl tid, hvor hoffets mange fester, forlystelser og rejser stillede store krav, men også paa anden maade fik Stald-Etaten tidens omskiftninger at mærke, og den berøres også af hofrevolutionen og Struensee´s skæbnetragedie.

Gennem de erindringer kongens tidligere lærer og kabinetssekretær Elie Reverdil (1732-1808) har skrevet, er bevaret en række værdifulde oplysninger og skildringer af hoflivet i aarene 1760-1772, og ind imellem findes mange smaatræk der belyser Stald-Etatens forhold.

Etikette stivheden og hofkedsommeligheden søgte Struensee at bekæmpe med motion, forlystelser og adspredelser, og da Struensee selv var en dygtig rytter, mente han at de Danske damer også burde lære at ride. Efter en del forargelse i begyndelsen mente Struensee, at der snart ville gaa mode i ridesporten.

Det lykkedes ham at faa dronning Caroline Mathilde gjort interesseret, og efter at have gennemgaaet en rideskole lærte dronningen snart at sætte pris på ridningen og jagtens raske liv. Hendes hyppige upasselighed fortog sig som Reverdil sagde, (munterheden vendte tilbage til hoffet). Til ikke ringe forbavselse red Caroline Mathilde som herre og viste sig i mandfolkedragt. Paa et samtigigt skillingstryk saas dronningen til hest på herresadel.

Takket være Reverdils meddelsomhed erfarer vi også et eksempel paa dronningens utrættelighed, naar det gjalt ridning. Under et ophold paa Travendal og Ascheberg, spilledes der som sædvanlig kort til klokken elleve om aftenen, men kl. 5 om morgenen red man ud.

Om vinteren dyrkedes ridningen i Christiansborg´s smukke ridehus, men da den kongelige manege benyttede ridehuset tre dage om ugen, var det forbeholdt kongefamilien de andre tre dage, og det var mest Dronningen og Struensee der benyttede sig ret, men samtidig formentes kongens broder, arveprins Frederik, adgang til ridehuset. Enkedronning Juliane Marie beklagede sig i en samtale med Reverdil den hensynsløshed der i denne sag vistes hendes søn.

I et stort vægmaleri der findes Strandgade 26 paa Christianshavn, har vi et i mange henseender et historisk værdifuldt billede, der gengiver en jagtsituation med kongeparret paa galoperende heste og Struensee ridende lidt bagved. Christian 7. rider en hvid hingst og er iført rød klædning, der er vidt forskellig fra det pompøse tunge jagtkostume, han i 1768, til brug ved Versailles-Jagterne, fik foræret af Ludvig 14., dragten findes paa Rosenborg. Caroline Mathilde bærer samme aparte klædedragt, men med stor blaa krave, som på ovennævnte skillingsblad. Selv om gengivelsen af ridehestene ikke er fremragende kan en letgaaende Frederiksborgtype dog genkendes i disse hestefigurer.

Trods mangelfuld udformning af hestekroppen røber visse detailler den ukendte kunstner´s forstudier i de kongelige stalde. Alle hestene paa dette billede har korte haler, men der synes kun at være tale om en afkortning af halehaarene og ikke en egentlig kupering. Med megen omhu er gengivet de opadvendende hestebagsko på den springende hest, de minder meget om den lette skotype der findes paa den berømte udstoppede hest Coureur fra 1684 som endnu opbevares i Kongelig-Stald.

I den Kongelige-Staldetats inventarbøger fra 1773 findes en fuldstændig fortegnelse over dronning Caroline Mathilde´s sadler og vogne. Under Ride-Equipage staar anført 3 stk. ridetøj. Som nr. 49. en fruentimmer sadel paa engelsk facon, som in ao. 1769 for hendes majestæt dronning Carolina Mathilde nye er forfærdiget, af rødt saffian læder med sølv traad truken og med grønt fløyel i sædet. Nr. 51 er omtrent tilsvarende af udstyr, begge disse sadler noteres 22-3-1776 som kassable og sælges paa auktion og er saaledes gaaet tabt.

Men den tredje sadel nr. 50 synes derimod bevaret, idet inventarbeskrivelsen svarer til en damesadel i Stald-Etatens geschirrsamling deponeret paa Tøjhusmuseet. Nr. 50 beskrives i den gamle inventarprotokol saaledes:

En grøn fløyels Zellisk sadel med en sølv galon indfattet og belagt i sædet med sølv lister og dito frynser, dertil behørig giort og stieglæder, med bøyler, desligeste hovedstoel med stænger, bryst og rumpe-remmer af brunt engelsk læder med grønt fløyel overtrocken og med messing forsølvet beslag, samt bruunt læderovertræk til sadlen.

Sadlen noteres som "af hendes majestæt dronning Caroline Mathildæ staldinventarium pro 1771 tilkommen".

Det tidsbillede der her er stykket sammen som mosaik, kan til slut fuldendes med navne og signalement paa dronningens to rideheste, i det de figurerer øverst paa den liste overstaldmester geheimeraad Staffeldt 16. januar 1770 fremsendte til dronningens overstaldmester greve v. Holstein, i anledning af Stald-Etatens afgivelse af heste, staldfolk, sadler, vogne, slæder geschirr m. m. til dronningens stald.

Under rideheste anføres: Riideheste for hendes maytt. dronningen, nemlig én fux vallak kaldet Joli, og én brun ditto Brilliant kaldet.

Ovennævnte pro memoria opregner i øvrigt 31 køreheste:

Hendes maytt. liiv spænd grå hingster 8 stkr.

Reysespænd sorte hingster 8 stkr.

Dame spænd sorte hopper 8 stkr.

Cammer-frue og jomfruernes spænd

sorte vallakker 6 stkr.

Page hest 1 stk.

Personalet bestod af 11 staldfolk (kuske, forridere, biløbere), og der blev udleveret 6 karosser, 2 garderobe-rustvogne, 3 phaëtons, 1 slæde ( indvendig beklædt med grønt fløjl og med tigerskinds kanedækken).

Stald-Etatens analer afspejler i rigt maal de bevægede begivenheder ved hoffet i disse aar, og ikke mindst sommeren 1771. hvor Hirschholm og Frydenlund var de to polare forlystelsespunkter med Mathildevejen over Maglemosen som kommunikations og kærlighedssti.

En sådan forlægning af hoffet til landophold var en omstændelig sag, der krævede langt flere vogne, end Stald-Etaten kunne præstere. Ved sådanne kongerejser blev derfor Hirchholmer og andre frigivne bønder tilsagt til at give møde med vogne, til betaling af 24 skilling pr. vogn og 32 skilling pr. spand heste pr. løbende mil om sommeren, og henholdsvis 32 og 38 skilling om vinteren. Ikke frigivne bønder fik kun 16 skilling.

H. G. Olrik har i et skrift beskrevet Hirschholm-sommeren 1771, og indleder med at oprulle billedet af bøndernes tidlige møde kl. 4 om morgenen paa Christiansborg Ridebane 5. juni 1771 for at transportere hoffunktionærerne og deres sager ud til Hirschholm Slot.

Der mødte 106 par heste og 294 forspændte vogne. 4 lakajer dirigerede vognene og raabte rulle-numrene op. Hver bonde havde sit nummer skrevet med kridt paa hatten.

De største vogne med bagsmæk, hagestænger og straa i bunden af vognen, var forbeholdt den kongelige garderobe og hoffets damer og kavalerers sager.

6 vogne stod til raadighed for Struensee, medens Enevolt Brandt fik 4 vogne, den lille treaarige kronprins fik kun 2 vogne.

Det sommerliv der førtes i Hirscholm var rigt paa adspredelser, dronningen og Struensee jagede i skovene til hest og foretog køreture i lette engelske kalechevogne ført af engelske postilloner, engelsk fashion var tidens nye krav, baade til vogn og hest. Med dans og skuespil i Frydenlund-Parken sluttede sommerens muntre dage.

Men hastigt tog begivenhederne fart og førte til den historisk kendte katastrofe natten til den 17. januar 1772.

Kongen udfærdigede den ordre, der angik dronningens arrestation og bortkørsel til Kronborg, men det var hofindendanten der skaffede vognen og ikke Stald-Etatens chef, idet overstaldmester, baron Frederik, Ludwig, Ernst

v. Bülow selv var blandt de hofembedsmænd, der blev arresteret. I beretningen om inkvisitionskommissionen af

20. januar 1772 findes generalmajor Hans Henrik v. Eichstedt´s rapport af 27 januar 1772 om overstaldmesterens fængsling, den lyder saaledes:

Cammer herre og staldmester Bülow har jeg liigeledes selv arresteret; ved min didkomst blev først af tjeneren sagt, at hans herre var hiemme. Dørene var luckne, hvorpaa jeg ordinerede at hente vagt, jeg ville ved hver dør postere en skildvagt, men da saadant var bleven hørt, kom baronen og luckte op selv. Ved arresten´s forkyndelse var han ligegyldig og sagde : At han sligt hafde forestillet sig. Hans kaarde loed jeg bringe hjem til mit, og papiirerne blev forseiglede, samt 2de officeerer sadt ham til vagt, som dog siden efter ordre igien afgick. Det skeede den 17. og den 21. januar derpaa blev papiirerne igien aabnede og i 3de officerer´s overværelse overleveret til hr. cammerjuncker von Bülow.

Selvfølgelig vidste overstaldmesteren ret god besked med dronningens og Struensee´s affære, men alvorlige anklager syntes ikke at være rettet mod ham, han blev snart frigivet og rejste til Altona med en pension paa 1200 rdlr. i 1773 indtraadte han i dansk gesandtskabtjeneste. Under processen mod Struensee og Brandt maatte dronningens livkarl berider Friederich Christian Bruun og Struensee´s berider Johan Kenne Nicolaus Müller afgive vidneforklaring men deres vidneforklaring har ikke større interesse.

Dagen efter hin skæbnenat kørte Christian 7. med arveprins Frederik ved sin side i en glaskareth med 6 hvide heste i en art triumfkørsel gennem byens gader. Folkets hyldestraab forskrækkede den svagelige konge, der sad sammenkrøbet i et hjørne af kareten. Stanleys tegning gengiver optoget midt i folkemylderet foran Christiansborg Slot.

Kongens mentale angstfornemmelser og vrangforestillinger tiltog med aarene, og det var derfor et held for landet, at kronprins Frederik 6. 14. april 1784 "trådte ved tronens side", tog styret og gik ind i bondefrigørelsen, og gennemførte de store revolutionerende reformer.