Christian 6. 1730

Københavns Slot 1730.

Da Christian 6. blev indsat som konge skulle han bo på Københavns slot, men det var han og især hans tyskfødte dronning Sophie Magdalene, som han havde ægtet i 1721, meget utilfredse med. Hun krævede at få opført et nyt kongeslot, og kongen så helt bort fra at hans fader Frederik 4. i 1720.erne havde ofret en formue på at modernisere Københavns Slot. Det resulterede i at han byggede det første Christiansborg Slot det største, flotteste og bedst udstyrede slot i Nordeuropa.

Christian 6. byggede også flere andre elegante bygninger, Hirschholm Slot, Lerches palæ i Slotsholmsgade i 1741, og Prinsens Palæ bag Christiansborg (det nuværende National Museum), som blev indrettet til hans søn Kronprins Frederik 5. i 1743, og færdiggjort i 1757.

Christian 6. satte et flot kongeligt monument for enevælden, da han byggede Christiansborg Slot. Dette store byggeri der byggedes fra 1733-40. Christians 6. kongetid gjorde "epoche" og stod i et kongeligt skær af kongelig pragt og luksus. Christian 6. var en mand af svageligt helbred, lille, og uanseelig af ydre, from og vennesæl, folkesky og fåmælt og de sidste 6 år af sit liv lukkede han sig inde på slottet.

Selv om kongen ikke var stærk, så fremgår det af hans dagbøger 1741-44 at han ofte holdt jagter, han dyrkede ofte den fornøjelige ringrenden, og deltog gerne i sin karrusel-kvadrille, ligesom stald-etat prottekollerne havde hans store bevågenhed. Han kom også ofte i den kongelige stald, og så kronprinsen ride i det store nye ridehus. Han omtaler også en udflugt fra Frederiksberg Slot til Hirscholm Slot hvor han havde benyttet en nyindkøbt Phaéton et let promenade køretøj, som havde vagt majestæternes behag.

Stærkest gav kongens hesteinteresse sig udtryk i udformningen af Christiansborg velfungerende stalde og det skønne ridehus, hvor den kongelige-staldetat fik de bedste arbejdsvilkår. Herudover fik han også fremstillet nye uniformer til staldmestre, beridere og staldbetjente.

1731 begyndtes nedrivningen af Københavns Slot "det forrige halvt nye og halvt gamle slot paa hvis forbedring nygeligen tilforn var gjort stor bekostning men ikke til nogen fuld fornøyelse", idet slottet revnede i murene grundet dårlig fundamentering.

Voldgravene opfyldtes, stalde, vognremiser, sygestald og ridehus blev revet ned, og borgerhuse der lå langs Gammel Strands Kanal, blev opkøbt og revet ned.

21. April 1733 nedlagde kongen grundstenen til det nye Christiansborg.

18 juni 1738 blev kransen hejst.

Lørdag den 26, november 1740 holdt majestæterne deres højtidelige indtog. Majestæterne ankom i gylden karosse med 6 hvide hingste for, og med stort vognfølge og ekskorte fra Frederiksberg ind til byen, over Kongens Nytorv mellem to rækker livgardere og granaderer ankom de til slottet, hvor de lykønskedes af militære, gejstlige og civile myndigheder. Om aftenen var der illumination og fyrværkeri.

Slottets ydre var i orden men det indre fuldførtes først i 1766 da riddersalen indviedes ved Christian den 7.´s formæling med Caroline Mathilde.

Ved brandkatastrofen 26. februar 1794 sank slottets hovedbygning og slotskirken i grus. Under branden omkom mange af stald-etatens folk. Af hele dette pragtslot var kun ridebanekomplekset tilbage. Hovedværket i Danmarks barokarkitektur forsvandt. Elias David Haüsser og de senere hofbygmestrene Nicolai Eigtvedt og Lauritz de Thurah´s værk var ødelagt, men heldigvis er Ridebanekomplekset bevaret til vore dage.

1739, 1. Christiansborg.

1739.

1740. Der er nu sat gitter op ved indkørslen fra Marmorbroen, så Christian 6. følte sig mere sikker.

1740. Christiansborg set fra Store Færgestræde. Husene blev senere efter Københavns brand 1795 revet ned da Frederik 6. skulle etablere Højbro Plads, som skulle bruges til troppeparader for at vise englænderne at Danmark stadig havde evnen til at forsvare sig, efter Englændernes terrorbombardement af København 1807, som var den direkte årsag til grundlæggelsen af sadelmager Dahlman.

1742. Indvielse af det Kgl. Ridehus. Kongelogen ligger for enden, og der er omløbende balkoner hele vejen rundt.

Udenfor hele vejen rundt om ridebanen var der også bygget balkoner over staldfløjene så en tusindtallig tilskuerskare kunne overvære karusseller og festspil. Til en sådan karrusel blev der solgt 4000 biletter, foruden de indbudte herskaber der kunne stå beskyttet under de dybe arkader og overvære karusselfestspillene.

Christian 6. og kronprinsen Frederik 5. rider på billedet hovedrennen hvor de med lanser stikker papmage hoveder. På balkonerne sidder den danske adel og overværer den festlige højtidelighed.

1743. Prinsens Palæ til kronprins Frederik 5. er under opførelse bag Christiansborg.

Det første Christiansborg og ridebane blev opført af Christian 6. 1733-40.

Den Kgl. Staldetat havde plads til 254 heste i ridebaneanlægget, bag det store ridehus lå prinsens stald, husarstalden og garderstalden med plads til 144 heste, der var i alt plads til 398 heste i spiltove på Slotsholmen.

1. Christiansborg Slotskirke.

2. Vognremise, Den Kgl. vogngård, til kareter og vogne. Den blev senere til Thorvaldsens Museum.

3. Prinsens stalde (kronprins Frederik 5.) med plads til 72 heste. Han boede overfor stalden i Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseum.

4. Den lille husarstald. 12 heste.

5. Garderstalden til Den Kgl. Hestgarde. 60 heste.

6. Nordfløjen, lige stald. 38 heste.

Blev senere ombygget til vognremise til Kgl. Stalds kareter og vogne.

Det var her vi stod da rustvognen til dronning Ingrids bisættelse skulle dekoreres. Det var en meget speciel oplevelse.

 

En uge før bisættelsen lavede vi vognen klar, men 24 timer før vognen skulle køres igennem København kom jeg hjem fra en tur på rideskoler, og da jeg parkerede i gaden over for forretningen kom biløber Konge fra Kgl. Stald kørende på cykel, han var helt hvid i hovedet. Man havde opdaget at Dronning Ingrid havde fået fremstillet en lille dronningekiste, hun ville ikke ligge og rasle rundt i en stor kongekiste, men hun havde glemt at fortælle det til

stald-etatens folk, da så gardehusarerne skulle træne proceduren med at sætte kisten op på katafalken, så passede kisten ikke ned i ramningen og kisten kunne rutsje rundt deroppe, foruden at Gardehusarernes arme var for korte til at nå ind til kisten.

Så der kom lidt stres de næste 16 timer: Først skulle staldfolkene brække katafalken fri af rustvognen, så skulle snedkerne bygge en ny katafalk, jeg syntes det var bedst at være sikre på det rigtige mål, så snedkerne fra Boge måtte over i Slotskirken og måle kisten så vi var sikre på at den passede, det foregik medens befolkningen defilerede forbi kisten. Derefter måtte vi om aftenen og natten dekorerer vognen igen, hvor vi fik besøg af nattevagten, der ville vide hvorfor der var lys i vognremisen. Men alt blev klart til optoget næste dag, og jeg fik

ikke behov for at ringe til det gule palæ, og sige at det ikke kunne lade sig gøre. Her sad militær, politi og stald-etatens folk og arbejdede for at få arrangementet til at fungere næste dag.

7. Det store ridehus.

8. Nordfløjen, runde stald. 52 heste.

9. Sydfløjen, lige stald. 40 heste. Den blev senere ombygget til vognremise. Det var her vi stod da vi skulle dekorere rustvognen til Kong Frederik 9´s bisættelse, hvor alt hvad vi lavede blev affotograferet af National Museet folk. Dronning Margrethe blev samtidig af statsminister Krag udråbt til dronning fra balkonen ud mod Slotspladsen. Vi kunne høre de mange mennesker der skulle overvære højtidligheden, de gik forbi på arkaden udenfor.

10. Rustkammeret (geschirkammeret) lå ovenpå kørestalden. Det blev brugt til opbevaring af seletøj, og alt gammelt sele og sadeltøj, foruden dækkener og udstyr til karusseller og udstyret til rust og ligvogne til kongelige bisættelser (ligfærd).

11. Sydfløjen, den lange store kørestald. 72 heste. Den mest luksuriøse af staldene. Søjlerne og adskillelsen imellem spiltovene var af toscansk marmor og foderkrybberne og forklædning af norsk marmor.

12. Sydfløjen, runde stald. 52 heste. Senere stald for det beredne politi.

13. Staldmestergården.

14. Sadelmagergården.

15. Staldbetjentbygningen. Boliger til beridere, kuske, biløbere, staldfolk, sadelmagere, smede og dyrlæger, og andre ansat under staldetaten.

16. Smede og dyrlægegården.

17. Staldmestergårdens palæ lå ud imod Frederiksholm Kanal, og var bolig for staldmestrene og deres store husholdning.

Overstaldmestrene boede som regel i deres eget palæ i København.

Der blev indrettet sovebænke til staldpersonalet så de kunne sove ved hestene, men i 1745 måtte indrettes rigtige sengesteder, grundet vækketøj.

Medens staldene blev opført måtte hestene opstaldes andre steder. En del stod På Frederiksberg slot hvor der var plads til 64 heste, og hvor kongeparret havde taget vinterophold. Andre stod på Charlottenborg men hovedparten på Rosenborg hvor der stod 136 heste.

Christiansborg. 1760.

Kong Christian 6.

Antal heste i staldene under Christian 6.