Frederik 4. 1699

Forseelser af mindre art straffes med træhest i 2-3 timer, alvorligere sager indankes for amtmanden.

Som det kan ses af ovenstående tre billeder fra Rosenborg, så var kronprins Frederik en habil rytter som mestrede den klassiske ridekunst, og ridderlige færdigheder.

Kronprins Frederik 4. rider hovedrennen.

Kronprins Frederik 4. Rider ringrending.

1701. Kong Frederik 4. Klassisk dressur.

Fra 1692 til 93 drog han på den kongelige uddannelsesrejse på samme måde som sin far Christian 5. "le grand tour" for at lære sprog og besøge udenlandske hoffer. Han startede i Italien og besøgte fyrsterne på deres slotte og beså de elegante ridehuse og stalde.

På hjemrejsen besøgte han det pompøse Versailles Hof, hvor han blev budt velkommen af "le roi Soleil", (Solkongen) der var en fremragende rytter og skytte, elskede parforce jagter og var et friluftsmenneske.

Versailles Slottet ca. 1710. I Ludwig 14. (Solkongens) sidste regeringstid.

Hvor kronprins Frederik så datidens vildeste luksus, heste, kareter og ridehuse af format.

Versailles var i begyndelsen et lille jagtslot, men Ludwig 14. opførte pragtslottet som husede et hof på 4000-5000 adelige logerende med tjenestefolk. Hvis man som adelig ville have indflydelse, så var man nødt til at opholde sig permanent på slottet.

I hele sit liv var Frederik 4. også en dygtig rytter, og selv da han blev gammel var han utrolig udholdende, hårdfør og modig. Han gennemrejste landet og afholdt årligt eftersyn og revuer. Ved sådanne mønstringer kunne han holde til hest i mange timer i kulde, storm og regn.

Frederik 4. hørte til en af vore stærkt hesteinteresserede konger, og på trods af landets økonomi, ofrede han store summer på Frederiksborg Stutteriet. For eks. indkøbte han fra Spanien 16 hingste for 13.400 Rdlr. Men de fleste overgik til brug i de kongelige stalde.

1704 indførte han et nyt brændemærkesystem, så afstamningen kunne kontrolleres, hvert stod fik sit eget mærke i stedet for et bogstav.

Der oprettedes nye stod: et sort stod på Ebberødgård, et sortbrunt på Vallø og et gult og et gråt i Vordingborg.

Også to sjældne hvide stod havde han, det ene tog han med på sin anden store udlandsrejse 1708-9, og bortskænkede det efterhånden.

Kongen havde selv et hvidt spænd på 6 hingste, men senere blev det gradvis gråt.

I 1718 var der i alt 10 stod: 2 blåskimlede, 2 sorte, 2 sortbrune, 1 rødt, 1 gråt, 1 hvidt og et gult, på hver 18 hopper. Ikke mindst Stald-Etaterns gule spand havde vagt opmærksomhed.

Den franske rejsende Lacombe de Vrigny udgav i 1706 en skildring af sin rejse i Danmark. Han fremhævede de kongelige stalde og omtalte langstaldens 100 heste som "tres-Beaux & bein entretenus". 50 staldkarle passede hestene og sov om natten i stalden, Deres senge var anbragt i muren på modsat side af spiltovene og sådan at de ikke blev set om dagen, det var klapsenge.

Over staldpersonalet stod flere officerer. Hver hest havde sit navn skrevet på muren og som eksempel: Le Pombe, le Fier, le Courageux, le Marquis.

I et andet galerie var 50 heste "des plus Beaux" og blandt disse beskrives med begejstring et gult spand fra Norge. Derefter omtales 4 gallereir, sammenbygget som karré, de er ikke færdigbyggede og beregnede til ringrending og træning af kongens heste.

Ridehuset var delt i to dele med et par pelarer, der bar taget, og fra den ene ende til den var en slags alle hvor der var anbragt kærtestandere, så der under smuk Illumination kunne afholdes aften ringrenden.

To gange om ugen gav de kongelige beridere opvisning på kongens heste. I midten af denne manege var en tribune, hvorfra hoffet kunne overvære karusselspillene, hvilket skete tit.

En ny ridehuspavillon beregnet til hofetatens benyttelse ved tournering og ringrende-opvisninger var tilbygget den nye manege.

Der var en speciel ny staldordning for Frederiksborg stutteriet. I reglement påbuddet var ordensregler for stutteriet.

Kl. 6:00 om morgen rører vagten trommen for at vække "staldburssene", der straks går i gang med opsamling af strøelse og muge ud, derefter strigledes, fodredes og vandedes hestene, og når arbejdet med fliid var forrettet, holdtes morgenbøn af den ældste staldburs, og der blev sunget en salme.

Kl. 12:00 rørtes trommen igen, der fodres, vandes og hestene aftørres med viskedug og kæmmes, kl. 14:00 fodres og vandes, og det samme sker kl. 20:00.

Alle officerer og bursse er tilstede, og dagen afsluttes med bøn og aftensalme.

Klokken 21:00 lukkes stalddørene, og de gemeene bursse sover i stalden på deres leierstæd.

I ordensreglerne står at officererne og bursse formanes til flittig kirkegang.

Hverken i borgerstuer eller stalde tåles sværgen og banden, drik og spillen, klammerier og horerier, ej heller tillades at indlukke nogen qvindes persohn udj staldene, ingen enten i eller ved staldene må understå sig i at røge tabach.

For huff-smedens veterinær og beslaggerning var der særlige direktiver. Hver anden dag skulle han visitere staldene, sørge for artzene og beslå hestene en gang om måneden. (huff-smeden arbejdede både som smed og dyrlæge).

Af hensyn til stoddenes farve blev den strengeste renavl gennemført.

Som gaver bortskænkede kongen i årenes løb mange værdifulde heste. I 1726 gik 12 heste til Frankrig og få år senere 34 til Ludvig 15., dette svækkede bestanden og en del nye heste måtte indkøbes.

Frederik 4. havde sans for arkitektur. På sin første Italiensrejse beskæftigede han sig med architecture militaire et civile, og så fyrstelige stalde og rideskoler. Som konge blev han en stor bygherre, han byggede det italiensk prægede Frederiksborg Slot, og Frederiksberg Slot, og begge slotte havde smukke og rummelige staldbygninger. Smukkest var stalden på Frederiksberg Slot, den såkaldte lakajgård.

Stalden på Frederiksberg Slot.

Staldbygningen på Frederiksberg Slot.

Blandt de mange byggeprojekter Frederik 4. ønskede at begynde på var en ombygning af Københavns Slot, og forbedringer af det kaotiske kompleks af stalde, vognhuse, ridehuse m.m. der lå omkring ridebanen på Slotsholmen. Han nåede kun delvis at få ombygget slottet.

Først da Kong Christian 6. byggede det første Christiansborg kom der fantastiske forhold, hvor alt var gennemført med de bedste materialer og dygtige fagfolk.

Frederik 4. gennemførte dog et fornemt barok byggeri "Staldmestergården" som bolig til kongelig stalds staldmestre, (hvor senere i 1807 sadelmager ved den Kgl. Hestgarde Wilhelm Ludvig Dahlman grundlagde vores firma).

Staldmestergården blev bygget på hjørnet af Tøjhusgade og Frederiksholm Kanal, hvor tidligere Prins Christians stald lå.

1703. Christian Gyldenløves ligfærd. Han var Frederik 4.´s halvbror. Søn af Christian 5., født udenfor ægteskab. Ligfærden ses på Kongens Nytorv.

1718. Københavns Slot. Til venstre Børsen. I midten det nuværende Statsministerium.

1724. Frederik 4.

1725. Slotsholmen.

Antal heste i Kgl. Stald under Frederik 4.