Hjalmar Friis skriver om karrusel-skuespil: Højdepunktet af pragtudfoldelse og ridekunst nåede den kongelige Stald-Etat på hoffets særlige festdage, hvor de prægtige karrusel skuespil var store offentlige folkefester, der gav anledning til hyldest af majestæterne. For at give festspillet en virkningsfuld ramme og samstemme det farve og stofprægede udstyr på rette måde forberedtes karussellen lang tid i forvejen under medvirken af kunstnere og hofleverandører, formuer medgik til de utallige udgifter.

Til festarrangementet hørte korrekt opstilling til parademarchen, hvori deltog de to kvadriller, hvis ryttere var iført pragtfulde, kostbare dragter og allegoriske, græske eller romerske kostumer. Pager bar lanser m. m.. Biløbere og staldbetjente førte håndheste. Trompeter, trommer, pauker, oboer og piber forkyndte opstilling og start.

Som ridderlig hyldest og artighed overfor de højfornemme damer, der var udvalgt til dommerkomite, indledtes karussellens festspil med ringstikning. (Ringrending)

Mellem to søjler var ophængt en med flere felter inddelt ring, anbragt i højde med rytterens hoved og udfor hestens højre øre.

Ringridning skete i cariera og der var regler for ringfeltets point, forbiridning, tab af lanse, kårde, hat m,m. gav strafpoint.

RINGRENDING:

Christian 5. som karusselrytter på galoperende blåskimlet hingst, der er dekoreret med panterskindsdækken. Kongen er iført heroisk kostume med forgyldt hjelm og harnisk, i højre hånd holder han ringstikningslansen med tre modhager.

Karusselrytter, ringrending.

Kronprins Frederik 4., ringrending.

Karusselryttere, ringrending. Rigsarkivet. 1685.

Ringen til ringrending.

_________________________________________

HOVED-RENDEN:

Efter ringrending fulgte hoved-renden, en våbenprøve, hvor det først var lanse stikning eller kasten med javeliner (146 cm. lange) mod morian, tyrker, medusa, satyr eller faun hoveder. Derefter afhuggedes hovederne, eller der blev skuds efter dem med flintpistol. Ved disse prøver var hovederne anbragt på søjler, men det sidste af de ni hoveder eller en kugle stod på jorden, det skulle spiddes og bortføres på højt løftet kårde, men det skulle ske således, at den 120 fod lange og 36 fod brede ridebane blev redet korrekt igennem, og rytteren måtte ikke ride falsk galop, tabe stigbøjle, hat eller lignende, så udgik han af løbet.

Karusselrytter, hovedrenden.

Kronprins Frederik 4. Hovedrenden.

Prins Jørgen, hovedrenden.

Christian 5., hovedrenden, skud med flintpistol imod hoved.

Hovedrenden, en kugle spiddes med kårde.

Hovedrenden. Nifirursløb.

Hovedrenden på et senere tidspunkt. Ca. 1730.

Hovedrenden, lansebænk og papmachehoveder.

Hovedrenden. Tyrk.

Hovedrenden. Afrikaner.

___________________________________

QUINTANLØB:

Quintan-løbet var et dystløb mod en træfigur, en torso, udklædt som tyrk og forsynet ned bevægelige arme. Blev denne figur ikke ramt præcis i midten, så drejede den rundt på sin pjedestal, slog ud med armene og ramte rytterens ryg. For rytteren var det en ubehagelig overraskelse at blive uddsat for Quintanens prygl og folkets moro. Særligt raffineret var det, hvis Quintanen tømte en spand vand ned over sit offer. Man oplevede karrusel festerne som en art skin turneringer, der var ufarlige, idet de godt udpolstrede ryttere kæmpede med stumpe lanser. At denne kampleg ikke regnedes for alvorlig ses af, at hestene var uden hestepanser.

Quintanløb, Rigsarkivet, 1685.

_____________________________________

KARUSSEL LØB:

Den næstsidste del af karussellen var karrusel løbet, der foregik ved at kaste med hårde forgyldte gipskugler imod modstanderen, der søgte at dække sig bag et skjold.

Christian 5. Karusselrytter, karusselløb. Han kaster den forgyldte kugle efter modstanderen.

Karusselløb, rytteren dækker sig med et skjold, for ikke at blive ramt af den forgyldte gipskugle. Der blev også brugt brændte lerkugler.

Karusselløb med forgyldte kugler.

_______________________________

HESTEBALLET:

Som glansfuld "sortie" fulgte hesteballet ledsaget af instrumentalmusik. Disse ensembleopvisninger var en speciel italiensk manege (la fola), og den frembød ved sin meget varierede kvadrille og volteridning et livligt og smukt skue.

Der fordredes overordentlig præsitionsridning af habile ryttere, og solopræstationerne, redet af den kongelige rideskoles beridere, gav anledning til et stort program, der omfattede alle den klassiske skoles taktmæssige gangarter og svære spring (courbette, croupade, balotade og capriole.)

____________________________

PRÆMIEUDDELING:

Til sidst var der højtidelig præmieuddeling: Guldbægre, kårder, pistoler, rideheste, smykker, dragter m. m. det var kostbare præmier og æresløn der ventede de heldige blandt deltagerne.

____________________________

FESTKARUSSELLER, PLADSER OG RIDEHUSE:

En sådan kongelig festkarussel krævede store pladsforhold, derfor har det gamle slotsridehus hverken i størrelse eller udstyr været tilfredsstillende, dog anføres, at 3. januarii 1678 "helligholdtes forrige Aars seiervindinger og Brandenburger seier over Stettin" med en karrusel om aftenen, hvor ridehuset var illumineret ved utallige lys.

Til de store offentlige turneringer og karusselfester havde man tidligere benyttet Amagertorv, men Christian 5. foretrak Slotsholmens eller Rosenborgs ridebaner som ramme om kongehusets mere intime, halv-offentlige ringrend og karusseller. Rosenborg haves to høje granit-ringrider-søjler med to kobberkugler på toppen er et interessant kulturminde om fortidens fornemme ridderspil.

Af byens andre store pladser var også Kongens Nytorv engang udtænkt som skueplads for en storstilet karusselfest. I Rigsarkivet er bevaret en rigtillumineret pragtfuld "regal foliant", der giver et stærkt indtryk af de imponerende dimensioner og den fulde farvepragt en sådan "beau manege" frembød. Manuskriptet er tværfolie og indbundet i rødt maroquibind med Christian 5.´s navnetræk i guldtryk på forpermen. Værket er en disposition til en karrusel, der tænktes celebreret i anledning af majestætens fødselsdag 15. april 1685.

Forberedelserne var allerede i gang og overkammerjunkerens regnskaber udviser en række udgiftsposter , bl. a. 300 r. til staldmester C. U. v. Harstal "til hielpe ved carossellen, 668 r. til perlestikkeren, 473 r. til Henschen lifkarl som han hafver udlagt og ladet forferdige til carussellen, 471 r. til landcommissarien Zelmer for glas, som var forskrefven til carussellen" og endelig til SADELMAGEREN 260 r., men enkedronning Sofie Amalies død d. 20. februar og den påfølgende hofsorg hindrede festen.

Foliantens sølv og guldbronzerede miniature billeder er imidlertid et saare skønt minde om den kongelige Stald-Etats store dage, de akvarelmalede tegninger med liliputfigurer klarlægger hele sceneriet.

Første del var en "Disposition des combat de barriere, welches angeordnet war auff den grossen Sael des Königl. Schlosses in Copenhagen den 23. april anno 1685". I den store del 2, der omhandler den påtænkte karrusel på Kongens Nytorv, gengives in extenso med samtlige billeder. Beskrivelsen er kortfattet og indledes med navnene på dommerne(Judicirers) og deltagerne i den blå og røde kvadrille med henholdsvis Christian 5. og Greve Gyldenløve som chefer. Opgaven at føre marchen gennem de folkefyldte gader og i det hele taget ledelsen af rytternes placering og start påhvilede de to "Maistres de camps" og deres "Aides de camps". De ryttere, der skulle vise den høje skole, fremhæves specielt, og forrest står de to chefer.

Kvadrilledeltagernes gyldent-blå og sølv-røde dragter er detailleret beskrevet. Tilsvarende var der tiltænkt pager og lakajer lignende liberi, også sadler og ridetøj, ja endog lansernes fløjlsklædte håndgerb, javeliner og skjolde var farveafstemte den kvadrillefarve de tilhørte. Helst skulle der være lutter sorte heste i den blå kvadrille og hvide heste hos den røde modstander. Pompøst og stort var hele optoget lagt an med militærmusik og Livgardedelinger til hest og til fods. På to planer er indmarch og opstilling på Kongens Nytorv skitseret. En mesterhånd har i disse blades nydelige, farvefine miniaturfremstillinger givet et bogkunstnerisk pragtværk, der fremtryller et strålende billede af karrusel-ridekunsten og den uefterlignelige, prunkglade baroktid med dens stærke liv dens farver og patos.

Tegning af kongelig karrusel på Kongens Nytorv, 1685.

Karusselkvadrillernes opstilling på Kongens Nytorv, 1685.

_______________________________

KARUSSEL MANUSKRIPT 1685, DEN HØJE SKOLE:

Den høje skole cabriole spring.

Courbetter.

Beskrivelse af en karrusel:

Christian 5`s glæde ved ridning og jagt:

25. august 1699 døde Christian 5.

Et senere sørgeoptog fra 1703.

Christian 5. 1676.

Christian 5. indførte 1672 rangkronerne for greve, baron og friherre. Herover de originale kroner som vi har fået fra rigsarkivet.

Herover rangkroner som vi har monteret på køreseletøj, så man kunne se hvilken rangsperson der havde ekvipagen.

Kongevåbenet, med alle danmarks besiddelser. Som vi har monteret på kongehusets seletøj.

Københavns Slot 1698.

Ansatte i den kongelige staldetat:

Heste i kongelig stald under Christian 5.