Fortegnelse over den kongelige Stald-Etats personale fra 1680. Rigsarkivet.

Det var kongens håndbog, udarbejdet til kongens personlige brug. Den håndskrevne bog var ganske lille kun

12x7,5 cm. Det fremgår heraf at Stald-Etatens samlede udgifter var 14.884 Rdlr. og fortegnelsen omfatter 152 funktionærer fordelt således:

Nye rustvognsstald, materialvogne: 1 vognmester, 5 kuske, 5 biløbere, 9 postkuske, 1 SADELMAGER + 3 svende og 1 dreng, 1 smed, 1 ridsmed + 2 svende, 1 vogn og beslagsmed + 2 svende, 1 Hjulmand + 2 svende.

Frederiksborg stald:

Ridestald: 2 beridere, 1 smed og 9 staldknægte.

Folestald: 1 stutmester, 1 folemester og 10 staldknægte.

Lille Ladegård, Hillerødsholm: 1 folemester, 3 staldknægte og 1 hakkelsesskærer.

Esrom: 5 staldknægte, og vangevogtere om sommeren.

Skrevet på vort Slot Kiøbenhafn dend 14. Martj Aar 1699. Christian / M. Moth.

Til skole og manegeheste brugtes mest frederiksborghesten: Den berømte danske hest, der var fremavlet af den gamle danske landrace, der var krydset med italienske, spanske, polske og tyrkiske stodhingste.

Til parforcejagterne var et engelsk stod, og som væddeløbsheste Coureurs.

D. Overstaldmestrens residens lå for enden af den store staldlænge C. , og lige overfor

E. Det store ridehus. Der flugtede med det nuværende Tøjhusgade og var bygget tæt på Prinsens bro, eller Riidhuusbroen, nu Tøjhusbroen.

Ud over de kunstrette gangarter, volter og spring, indøvedes ringrending, hesteballet og karrusel exercitium. Hele denne fantastiske hesteverden med dressurarbejde på hverdage og elegante karusselspil på festdage, vises på en række billeder ophængt på Rosenborgs stenvindeltrappe. Der er 24 billeder hvor den ene halvdel viser den høje skole, og de andre 12 viser karussellens øvelser. Den ukendte mestermaler har fremstillet en række ride kulturbilleder, så man i dag kan se detailler i klædedragt, sadeltøj og hesteracer. Skildringen af den kongelige rideskoles fornemme ridekunst og fremragende karusselpræstationer var kunstnerens ide. Hestene var den spansk italienske type, som også kendes fra Lippizanere, med det krumnæsede hoved, den svære, velrejste, tykstrubede hals, den lange bløde ryg, det brede muskuløse kryds, den lavt ansatte hale. Hestens hoved er lille i forhold til den svære krop. De fremafrettede hesteøjne med menneskeligt udtryk hører til barokkens fremstillingsmåde. Det er specielt med tilspidsning eller kupering af hestenes ører, hvilket var et mode spørgsmål.

CHRISTIAN 5. Født 1646. Konge 1670 - 1699.

DANMARKS RYTTERKONGE

Under Christian 5. kom en storslået tid for Den Kongelige Stald-etat:

Christian 5 rider passage. I baggrunden København.

Den unge Christian 5.

Den danske kongemagt havde i 1660 fået ENEVÆLDEN under Frederik 3., med kongens fulde uindskrænkede magt over Danmarks love og administration.

Ved kroningen i 1670 arvede Christian 5. dette uindskrænkede Monarchie. Den unge kropsstærke, levelystne

Christian 5., havde som kronprins i 1662 oplevet Ludvig 14.´s pragtfulde hof, og han ønskede som Suveræn Solkongeslottets Pomp og Pragt efterlignet ved det danske kongehof. Den hidtil beskedne husholdning blev udvidet, og på alle måder udfoldedes storslået kongelig magt, luksus og glans.

Hjalmar Friis beskriver det således. Den Kongelige Stald-Etat var et vigtigt led i hoftjenesten, og nåede i denne brogede, storslåede tid sin stærkeste blomstring og udfoldelse. Foruden den daglige tjeneste med kørsel og riden for kongehuset og Hoffet, påhvilede der Stald-Etaten meget krævende repræsentative opgaver. Kongelige Kronings, formælings og dåbsfester og ikke mindst storslåede begravelser, foruden pompøse fyrste og ambassadør modtagelser, perforcejagter, og store strålende offentlige karrusel skuespil, det stillede store krav til personale, heste og materiel, og krævede en organisation af format.

Når den kongelige Stald-Etat og de dertil knyttede stutterier i slutningen af 1600 tallet havde en så glansfuld historisk epoke så skyldtes det frem for alt Christian 5.´s store interesse for alt , hvad der vedrørte Hestevæsenet. Majestæten var selv fremragende skolerytter og hesteven, men af største betydning var det også at Overstaldmester, baron Anton Wolf Haxthausen var en kyndig hippolog og fortrinlig rytter, og han stod som Stald-Etatens myndige chef.

Med rette tillægges det Haxthausen at have gennemført den stutteriordning fra 1690, der fik grundlæggende betydning for Frederiksborg Stutteriet, hvorved skabtes dets verdensry.

Også den kongelige rideskoles oprettelse 1680 var Haxthausens værk. Så han var grundlæggeren af den Kongelige Stald-Etats glorværdige renome, med det mangeartede stald og stutteripersonale, et stort og buntet hestemateriale og omfattende bygningsanlæg, det var store forhold han skulle administrere.

Staldbetiente: Overstaldmester Haxthausen, staldmester Harstall, fodermarskal Fischer, 1 skriver, 1 livknægt, 2 beridere, 1 piquiør til jagthestene, 1 skriver, 1 staldknægt.

Ridestalden: 1 saddelknægt, 2 rideknægte, 15 staldknægte.

Gamle og nye klipperstald, lette rideheste: 1 Saddelknægt, 2 rideknægte, 19 staldknægte.

Store og lille kuskestald: 1 geschirrmester, 1 foderknægt, 1 geschirrknægt, 5 livkuske, 8 andre kuske, 8 forridere, 8 biløbere.

Hans kongelige højheds staldbetiente: 1 saddelknægt og 2 staldknægte.

Kong Christian 5.´s kvittering på Stald-Etatens regnskab:

Vi qvitterer herved allernaadigst Voris Ober Staldmester Os Elskelig Christian Ulrich Von Harstal for dette hans allerunderdanigst indgivne Regnskab angaaende Voris Heste for nest afvigte Aar 1698, saasom alt hvis derudi findes specifiseret, effter Voris allernaaadigste Villie og befalinger skeet.

De kongelige staldes store hestebesætning omfattede mange hesteracer og typer, og der var alle mulige farver. Christian 5. prøvede både i stod og vognspænd at rendyrke følgende lød: Hvid, hvidgrå, blåskimlet, sort, brun, rød, tigret og broget.

Spændhestene for de tunge karosser var svære vognheste af blandet race, nogen af spansk, napolitansk type. Det var ikke let for de kongelige stutterier at skaffe nok kraftige trækheste, så der måtte købes på herregårdsstutterierne.

Rustvognshestene var mindre og af ringere kvalitet.

Derudover var der pasgængere, Wallacher, Stutzohrer og muldyr.

Hofstutteriernes opgave var at levere ride og køreheste til de kongelige slotsstalde i København. Her centraliseredes hele heste og stutterivæsenet under kong Christian 5. Gamle regnskaber fra Overstaldmestren, hestelister og kalenderoptegninger viser at kongen med levende interesse fulgte med i administrationen af Stald-Etaten, og han kontrolerede egenhændigt stutterierne på sine rejser rundt i Danmark.

På Slotsholmen, omkring Københavns slot og voldgraven, havde Den kongelige Stald-Etat i København sit hovedsæde og arbejdsområde. Et gammelt kort udført af Peder Hansen Resen fra 1674 viser Slotsholmen set fra oven, og viser Stald-Etatens bygninger.

SLOTSHOLMEN. STALD-ETATENS BYGNINGER OG RIDEBANER.

C. Hovedstaldbygningen, der hen imod slottet var kørestald, men rummede også kongens store ridehestestald. Foroven imod nord lå Matrialhestestalden. Til højre imod vest lå Judicir og Wagenhäusen. Judicirhuset viser at Karrusel og ringrending festligholdtes på slotsridebanen B. til højre for slottet.

For de omkringboende københavnere har det været interessant at se de kongelige ridderspil.

F. Foroven til højre lå Prinsernes stalde, med staldmester og staldbetjent boliger, bygget på den nedlagte Prins Jørgens Ridebane. En ny og mere pompøs staldmestergård erstattede i 1703 disse staldfunktionær boliger.

Christian 5.´s hårde opdragelse med kamp og idrætsøvelser, havde i ungdommen gjort ham legems stærk, og det var mere ridekunst og ridderturneringer, end boglig lærdom der interesserede ham. Han havde vist stort personligt mod i krigen mod Sverige 1676-79, i slagene ved Lund og Landskrona.

Han var født rytter og mestrede den høje rideskoles vanskelige gangarder og spring til fuldkommenhed. Daglig kom han i de Kongelige-Stalde, og på ride og rendebanen. Han trænede hver dag sine heste i ridehuset og kunne på en formiddag ride 6 heste trætte.

Kongen kom ud imellem befolkningen og når han red igennem gaderne så stod borgerne i vinduerne og drak hans sundhed til, og efter det smadrede de efter gammel tradition glasset ned på stenbroen.

Ville befolkningen henvende sig til kongen, så var han til at træffe i ridehuset om formiddagen, hvor en rideknægt modtog folks bønskrifter i en kasse.

Et farverigt liv udfoldede sig hver dag på den store ridebane, når Christian 5. hans staldmestre, kavalerer og officerer red deres heste: Chevaux de manege, de bataille, de chausse ou de coureurs. Beridere og scholare red de unge remonter efter den høje klassiske skoles strenge dressur regler. Til det benyttede de indspænding imellem pilar søjler, longering med kapsun næsebånd og spansk rytter, og mange andre rideskole instrumenter.

Alle disse hingste viser de gamle stutteristammer, med de forskellige kulører. På hestens højre side var stutterimærket et kronet C5. Ved flere af springene er hestens hale bundet op i en halelæderbandage, troussequeue, for at de lange halehår ikke skulle genere rytteren i springet.

Der blev brugt de farverige perlestukne broderede sadler, selle á la royale, med ret lav for og bag svidsel. Hovedtøjernes hårde stangbid med lang sidestang, og stor tungefrihed, a la blankkandar, var et meget hårdt dressurredskab. Dertil brugtes kraftige svanehalssporer med lang hals og store takkede hjul. Som ridepisk brugtes en ca. 95 cm lang bøjelig birke eller hasselridepisk, la gaule, som rytteren holdt i højre hånd.

Billederne viser en ridekunst som ikke stod tilbage for de store europæiske rideakademier.

Det var ikke kun for sjov man lærte hestene disse spring. Rideskolens formål var at lære hest og rytter disse færdigheder til brug i krig. Ved levaden med hestens rejsning på bagparten dækkede hesten rytteren imod frontalangreb. Ved Capriole springet, med den allerstørste sværhedsgrad, skulle hesten ved at sparke bagud uskadeliggøre fjendes hest.

Til krigsskole undervisningen hørte også en række evolutioner mellem kæmpende ryttere, her kan man se meningen med karussellens rideopvisning, og quintan-riden. Ridning var ikke kun en profession men en kunst.

Rytteren red med det karakteristiske spaltesæde, med dybt sæde og benene i fremstrakt stilling med knæslut og stærk nedtræden med hælen, og tæerne fast trædende i stigbøjlen. Puderne på sadelbommens for og bag svidsel tvang rytteren til at indtage denne stramme holdning, der vanskeliggjorde schenkelpåvirkning af hesten, og dressurmidler som stangbid, sporer og ridepisk, måtte træde hjælpende til. Først senere indførte Guériniére´s en ridemetode med et friere og utvungent ridesæde.

Balotade spring. Øre og halekuperet hest.

Antonie de Pouvinel. Regler for rytterens sæde og tøjleføring.

Christian 5. rider passage.

Prins Jørgen. Yngste søn af Frederik 3. Bror til Christian 5.. Rider balotade. Hingst Fanfaron, Vordingborg Slot i baggrunden.

Capriole spring. Hingst Galland. Nykøbing Slot i baggrunden.

Prins Jørgen. Mørkegul hingst Imperator rides i passage. Koldinghus.

Prins Jørgen rider hvid hingst, Svaan i spansk trav. I baggrunden "Sparepenge" ved Frederiksborg.

Prins Jørgen rider blåskimlet hingst Battailon i sidegang, la croupe au mur. Skanderborg.

Prins Jørgen rider sort hingst, Mars. Levade.

Christian 5. rider sort hingst i pesade. Frederiksborg Slot.

Prins Jørgen rider gulrød hingst, Passetemps, i to tempi galop. Jægersborg.

Prins Jørgen rider blåskimlet hingst, Pompeux, i capriole. Antvorskov.

Prins Jørgen rider sortbrun knælende hingst, Curieux.