DEN KONGELIGE STALD-ETAT, 1a

HISTORISKE BILLEDER, HESTE, SADELTØJ, SELETØJ, KARETER, UNIFORMER, PERSONALE, STALDE, STUTTERIER OG SLOTTE.

DANSKE KONGER OG DRONNINGERS HESTE. DANISH KINGS AND QUEENS HORSES. DÄNISCHES KÖNIG UND KÖNIGENS PFERDE.

SADELMAGER DAHLMAN HAR ARBEJDET FOR KONGEHUSET SIDEN 1807 HVOR FIRMAET BLEV GRUNDLAGT PÅ CHRISTIANSBORG SLOT.

DAHLMAN BLEV AF FREDERIK 6. I 1825 UDNÆVNT TIL KONGELIG HOF SADELMAGER. SÅ SADELMAGER DAHLMAN HAR VÆRET EN DEL AF HISTORIEN OM DEN KONGELIGE STALD-ETAT.

HVILKET OGSÅ KAN SES I DEN KONGELIGE STALD-ETATS MUSEUM, HVOR MEGET DAHLMAN SELETØJ BLIVER UDSTILLET.

FREDERIK 2. Født 1534. Konge 1559-1588.

 

1564. Frederik 2. Udført i elfenben. Klassisk dressursadel med bringegjord med stor roset, dybt schabrak sadelunderlag, blankkandar med roset, langhalsede svanehalssporer. T.v. kongevåbenet.

1564. Frederik 2. i ridderrustning. Udført i Elfenben.

1581. Ridderrustning med skærf.

1555. Der blev afholdt Ridderturneringer, ringrending og heste karrusel på Gammel Torv og Amager Torv, og efter 1670 på Kongens Nytorv.

1585. Det Kgl. Stutteri. I forgrunden Frederik 2. foran Hillerødsholm, Gamle Frederiksborg.

DEN KONGELIGE STALD-ETATS HESTE.

Den danske hest havde europæisk ry, og i gamle krøniker og kvad blev den danske stridsganger prist for sine fremragende egenskaber. Hesteproduktionen var for Danmark en magtfaktor og indtægtskilde.

Bønderne havde kun små tarvelige heste, medens konger, stormænd og gejstlighed havde kraftige ride og køreheste.

Hesteavlen blev videreudviklet med opbygning af stutterier.

I middelalderen lå stutterierne på de store herregårde og klostre, men efter reformationen blev store kirkegodser lagt ind under kongerne. Og fra ca. 1550 begyndte Hofstutteriernes storhedstid.

Frederik 2. (1559-88) var meget interesseret i heste, og havde hovedstutteriet Frederiksborg (Hillerødsdholm) og stutteridrift og vilde stod (equitium, jumenta indomita) på mange kongsgårde.

Løhneyssen fremhæver følgende stutterier: Frederiksborg, Anderskov og Vordingborg. Han yder den danske hesterace stor ros og giver et meget barokt billede af "Ein Dänemarcker". Hesteøjene og næseborene frontalvendte, og ørene kuperet.

Frederik 2. forædlede sine heste med spanske og italienske heste, og Christian 4. (1588-1648) fortsatte denne import af fremmede stodhingste, så den danske race blev forbedret, blev smidigere og fik bedre holdning.

Det var renæssancens tidsalder med dens pragtlyst og nydelsessyge, der nåede Danmark.

___________________________________________________________________________________________

CHRISTIAN 4. Født 1577. Konge 1588 - 1648.

29.8.1596. Christian den 4.´s pragt kroningsoptog, han bliver tiljublet af Københavns befolkning.

Der bliver kastet mønter ud på gaden til byens fattige fra heroldernes lædertasker. Han rider under håndbåret himmel baldakin med sin nye krone på hovedet og sceptret i højre hånd. Kroningsæblet bliver båret på puden.

Christian 4. blev konge i 1588, men blev først kronet 1596.

Ca. 1600. Christian 4. i ride beklædning.

Ca. 1600. Christian 4. foran Rosenborg.

Ca. 1600. Christian 4. i klassisk dressursadel med guldtrukket schabrak, og blankkandar.

1600. Christian 4. iført pragt ridderrustning belagt med guld. Guldtrukket schabrak, blankkandar med guldknupper. Lueforgyldte stigbøjler med ciseleringer, og lueforgyldte svanehalssporer. Marchal stav i højre hånd. Kalmar Slot.

1611. Københavns Slot. Højbro og Holmens Bro til højre i billedet. De kongelige stalde lå til venstre bag slottet som de også gør i dag.

1620. Forrest Tøjhus Havnen, (Krigshavnen hvor skibene var beskyttet imod fjenden) Tøjhuset til venstre og Proviantgården til højre. Det var solide bygninger, der var tre meter tykke mure forneden . Den nuværende Bibliotekshave ligger nu her efter havnen blev fyldt op.

Foroven Københavns Slot. København var en lille by dengang 12.000 indbyggere år 1600. By volden og Vesterport ses til venstre i billedet.

Københavns gamle rådhus ses til venstre for tårnet i Københavns Slot.

1625. Rustning fra Christian 4.´s tid.

1626. Chr. 4.

1635. Chr. 4.

1635. Chr. 4. Frederiksborg Slot i baggrunden

Christian 4. Giver ridderslag. Københavns Slot.

Christian 4.´s piske og ridestokke. Fra venstre Elfenben, Perlebambus, narhvaltand, elfenben, narhvaltand, mallaga træ og narhvaltand.

Christian 4.´s pragt sadeltøj. Brugt til hans kroning i 1596. Håndbroderet med guldtråd. Trukket med perler og ædelsten. Udført af Peter Poul Perlestikker i København. Det har været meget kostbare at fremstille.

Klassiske dressursadel. Dybt schabrak (valrap). Blankkandar. Lueforgyldte ciselerede sporer og kandarbid. Ridetøjets motiv viser Christian 4. som universets behersker, valrappet forestiller planeter, og smykkerne, Kronos, gudernes og tidens fader, omgivet af fire allegoriske figurer. I 1628 blev det pantsat under 30 års krigen, og indløst 5 år senere

Sadelmager Dahlman var i sin tid med til at flytte sadlerne og opbygge en ny udstilling på Rosenborg, der måtte spændes lagener ud til at opfange ædelstenene og perlerne der faldt af, tråden var blevet mør efter 300 år.

Christian 4. lod i 1634 dette pragt sadeltøj fremstille til den udvalgte prins Christian. Christian 4.´s ældste søn. Udført af Gert Osserijn i København. Sort fløjl broderet med guld, juveler og perler.

Dette sadeltøj blev brugt til en formidabel bryllupsfest, (det store bilager) som Chr. 4. afholdt for sønnen Christian og Magdelena Sibylla af Sachen. Vel nok danmarkshistoriens største fest.

Brylluppet skulle markere Chr. 4. vellykkede storpolitik, fem år efter 30-års krigen.

Det var en gigantisk fest, den danske adel deltog, foruden udenlandske fyrster og gesandter, alene de udenlandske indbudte havde 2.200 heste med som skulle opstaldes i den lille by København, også alle de danske deltagere havde masser af heste med både til ridebrug og til at trække de mange kareter. Brudens mor kurfyrstinden af Sachsen mødte op med 532 personer og 479 heste. Magdelena Sibylla kørte i en forgyldt triumf karosse udsmykket med små Cupidoer både for og bag på kareten.

I forbindelse med brylluppet blev afholdt er kæmpe to timers fyrværkeri.

På Gammel Torv var der på brylluppets sidste dag ridder turnering. På Amager Torv blev afholdt ringrending, heste karrusel og optog. Så for Københavns befolkning var det også nogen oplevelsesrige dage.

Ringrending.

Amager torv, optog og opvisning i forbindelse med brylluppet.

Den udvalgte prins Christian, blev i 1608 valgt af rigsrådet som tronfølger efter Christian 4. I 1626 fik han overdraget regeringsmagten medens Chr. 4. førte krig i Tyskland. Hans udsvævende livsførelse bragte ham i dyb gæld og ødelagde hans helbred, og han døde i 1647 på en kurrejse et år før hans far. Han behagede ikke Chr. 4.

Frederiksborg Stutteriet:

Christian 4. samlede de bedste stodhingste af indenlandsk avl, som han havde fået foræret af adelen, sammen med tyrkiske, ægyptiske, marokanske, engelske, salzburgske, lichtenbergske, schaumburgske og frisiske hingste på sine mange stutterier på Fredensborg, Esrom, Jægerspris, Antvorskov, Ringsted Kloster og Skanderborg.

Et af de ældste og mest respekterede stod, han havde på Fredensborg var tomlerne der blev grundlaget for den senere frederiksborgrace.

På Christian 4. tid opstod efter et stort arbejde, det hvidfødte stod, der blev brugt til kongens paradeheste.

Under Christian 4. blev alle de mindre stutterier lagt under Frederiksborg. Så der måtte bygges nye bygninger, og der blev stadig indkøbt fremmede heste. Så Christian 4. ydede et stort hippologisk arbejde.

_________________________________________________________________________________________

FREDERIK 3. FØDT 1609, KONGE 1648 - 1670.

1652. Frederik 3. til hest, foran Frederiksborg.

1660. Arvehyldningen foran Københavns Slot. Enevælden indføres og Frederik 3. hyldes som enevældskonge. Griffenfeld udarbejder kongeloven, som giver kongen uindskrænket magt.

Frederik 3. med galla ridderrustning.

Frederik 3. Afbilledet på kongeloven.