HERALDIK - RANGKRONER 1

Heraldikken har altid været meget brugt indenfor sadelmageriet.

Dahlman har før i tiden leveret rangkroner, våbenskjold og initialer udført i sølv, som blev monteret på gallaseletøj og kareter til kongehuset, adelen og borgerskabet, så man kunne se hvilken rangsperson der kom kørende i sin karet.

Til paradedækner, køredækner og stalddækner blev også udført rangkroner og initialer i strålende farver, fremstillet i filt eller uldstof, som var hele små kunstværker.

Hver gang en konge eller en anden rangsperson døde, så skulle efterfølgeren have en heraldiker eller skjoldmaler, til at udføre en ny krone, initialer og våbenskjold. Det var et kæmpe arbejde, hvor heraldikeren først skulle sætte sig ind i familiens historie, og hvilke skjoldmærker familien før havde haft i sit våbenskjold og ud fra dette så udforme et nyt skjold.

Hver gang der havde været giftemål hvor kongelige eller adelen blev forenet i nye familier, så skulle der også udfærdiges nye våbenskjold.

Når så alle disse forberedelser var tilendebragt, så henvendte man sig til Sadelmager Dahlman, hvor sadelmagerne gik i gang med at sy nye dækener og tegne de nye initialer og kroner, og udfærdige skabeloner af dem, altid efter gamle traditioner, hvorefter de blev påsyet bagtil på dækkenet, ved hestens lår i nærmer side, eller hvis det var særlig flot i begge sider.

Herefter skulle fremstilles sølv rangkroner, våbenskjold og initialer.

Først fik vi vores gravør i Frankrig til at gravere og fræse den første prototype, af den blev der så af en gørtler fremstillet en afrundet model som blev brugt til at lave en form, hvor man senere fik en sølvsmed til at at støbe de nye kroner, våbenskjold og initialer i. Det var et stort og krævende arbejde der kostede mange penge.

Min første viden og interesse for heraldiken fik jeg som barn, hvor min far tog sølv rangkroner og ornamenter med hjem til mig, hvor jeg begyndte at samle på dem, og interessen har holdt sig lige siden.

Vi har stadig en stor samling af disse gamle heraldiske ting som jeg viser nedenfor på siden.

 

I slutningen af 1100-tallet og mellem første og andet korstog, begyndte europæiske fyrster, højadel og ridderer at kendetegne sig selv og deres udrustning, ikke mindst deres skjold, med enkle figurer i klare kontrastfulde farver og det var begyndelsen på det man kalder heraldik.

Ridderne havde rustning på og visiret gik ned over ansigtet, og når de drog i krig, så kunne de ikke genkendes hverken af ven eller fjende, så det var en god ide at han udsmykkede sig med sine egne skjoldmærker så han kunne genkendes.

Før den tid havde krigere også smykket sig selv og deres skjolde, men nu beholdt ridderen sine skjoldmærker og våbener, og de gik i arv til efterkommere. Så man kunne genkende slægten når de mødte op til ridderturneringer.

Fra ca. 1400-tallet begyndte kongerne at tildele våbener ved hjælp af våbenbreve, ofte i forbindelse med adelskab. Slægter hvis adelskab går tilbage til et våbenbrev kaldes brevadel. Den ældste del af adelen fra middelalderen kaldes uradel.

Fra krigerklassen bredte skikken sig til gejstlige, borgere, bønder, byer og bystyrer, håndværkerlaug, og andre former for institutioner. Også kvinder førte våbener allerede fra heraldikkens første tid. I dag har de fleste byer stadig deres byvåbener.

Ordet heraldik kommer af herold. Middelalderens herolder var budbringere imellem fyrster, en slags ambasedører, og de fik senere tildelt at arangerer statslige ceremonier og ridder turneringer. Ved turneringerne var det nødvendigt at kende deltagernes våbenmærker, og derfor blev herolderne eksperter indenfor våbenkunsten, og de udarbejdede registre over våbenmærker og våbenskjold.

Krigernes våben er spyd og sværd, deres våbener er deres våbenmærker og våbenskjold.

I mange lande kunne borgerne købe våbenbreve og det blev en god indtægt for kongen eller embedsmanden som stod for våbenvæsenet.

I mange rangkroner, våbener og monogrammer har man lånt motiver fra naturen: Blade, knupper og blomster indgår i udsmykningen, for eksempel bruges blomsten liljen meget. Det første af pattedyrene man brugte var løven dyrenes konge, og mange konger brugte løven på deres våben, i Danmark her man stadig de tre løver i rigsvåbenet. Den første man brugte fra fuglene var ørnen som mange lande har haft i deres våbener.

I Danmark er brugen af våbenmærker højst sansynligt indført i Vardemar den Stores regeringstid, 1157-1182. Det tyder på at kongen selv har ført våbenet med de tre løver, som stadig idag er Danmarks Rigsvåben.

______________________________________________________________

DE DANSKE RANGKRONER BLEV INDFØRT AF KONG CHRISTIAN 5. 1671.

Christian 5.`s krone der er af guld. Den består nederst af en kronering besat med ædelstene, forrest og bagerst en blå safir, i den ene side en granat, i den anden side en rubin-spinel, og derudover et stort antal taffelsten (diamanter).

Fra kroneringen udgår fire store og fire mindre diamantbesatte palmetter, hvoraf den forreste har en særlig stor taffelsten. Fra palmetternes spidser går flade diamantbesatte bøjler, der mødes i en blå emaljeret globe, der selv er diamantbesat og har et diamantbesat kløverkors på toppen. Kronen har en rød stofpuld.

Dronningen, Charlotte Amalie af Hessen-Kassel´s krone.

___________________________________________________________________________

Christian 5. også kaldt Danmarks rytterkonge, indførte i 1671, for at styrke enevælden, en ny adelsklasse: Greve og friherrestanden.

Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig en grevetitel, eller hvis man ikke havde så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidig indførte titel baron.

De første af Christian 5.´s rangkroner:

Christian 5.´s enevoldskrone

Kronprinser og kronprinssers krone

Prinser og prinsessers krone

Gyldenløvers krone til hjelm og skjold. Til kongens børn født udenfor ægteskab. Kongen havde fem børn med sin elskerinde Sophie Amalie Moth, som boede i nærheden af Københavns slot, og han anerkendte sine børn offentligt. Med dronningen havde han yderligere 7 børn.

Grevers krone på hjelm og skjold

Grever og friherres krone, inde i skjoldet

Friherres krone på hjelm og skjold

Adelig krone på hjelm og skjold

Adelens krone inde i skjoldet

____________________________________________________________________________

Nyere danske rangkroner:

Kongekrone

Kongekronen fra 1819, som stadig bruges idag

Kronprinsekrone

Greve og baronkrone

Grevekrone

Grevekrone af tysk afstamning. Med 9 knopper.

Baron og grevekrone

Baron og friherrekrone. Med 7 knopper.

Ubetitlet adelig krone, adelig uden titel

Ubetitlet adelskrone

Ubetitlet adelskrone, også kaldet borgerkrone. Med 5 knopper.